Indlæg
af fundiver199 » 15.01.2009 16:55:16
Det er formentlig helt bevidst, at Udlændingeservice holder det tæt ind til kroppen, hvad der egentlig skal til for at opfylde tilknytningskravet. Standardsvaret, hvis nogle spørger, er vel noget i retning af "du skal bare søge, og så må du jo se, hvad der sker".
Jeg mener faktisk, at der er tale om en overtrædelse af Forvaltningsloven, når Udlændingeservice ikke melder klart ud, hvad der helt præcist skal til for at opfylde tilknytningskravet.
På den positive side har ÆUG dog fået nogle ret klare udmeldinger om det fra Udlændingeservice på de møder, som foreningen har holdt med samme, og det er nok herfra, at den nævnte information stammer. Jeg mener, at det var mig selv, som i sin tid bragte emnet på bane, hvorefter et bestyrelsesmedlem i ÆUG simpelthen postede et referat af mødet i samme tråd.
Det korte af det lange er, at man tilsyneladende ikke længere kan forringe sine chancer for at opnå familiesammenføring ved at opnå "for meget" tilknytning til sin udenlandske ægtefælles hjemland. I stedet ses der nu stort set alene på, hvor meget tilknytning hver af de to parter har til Danmark.
Dette må man glæde sig over, og man må også sige, at det var totalt hul i hovedet, som tilknytningskravet blev administreret i begyndelsen. Den oprindelige praksis betød nemlig, at en dansker som - for at sætte tingene på spidsen - havde fundet sig en postordrebrud fra et 3. verdens land, uden videre havde ret til FS med denne i Danmark. Men hvis danskeren havde været udstationeret for sin arbejdsgiver i samme land og mødt sin ægtefælle under dette ophold, så måtte de pænt holde sig væk fra Danmark p.g.a. tilknytningskravet.
Dette var jo totalt idioti, for hvilket forhold mon havde størst chance for at lykkes i Danmark? Det, hvor parterne havde været sammen fysisk i lang tid allerede, og hvor danskeren havde indgående kendskab til 3. lands borgerens kultur, eller postordre-forholdet? Og alligevel straffede tilknytningskravet altså i begyndelsen det mest seriøse og lovende af de to forhold.
Men dette idioti er altså heldigvis historie nu. Og i øvrigt er der jo ingen grund til overhovedet at bekymre sig om de danske udlændingeregler mere, hvis man er dansk statsborger. For så starter man bare med at bo 10 uger i et andet EU-land, typisk Sverige eller Tyskland, og søger efterfølgende efter EU-reglerne. Man er på stort set alle punkter bedre stillet efter disse regler, så de danske regler bør fremover kun bruges af dem, som ikke er danske statsborgere, eller som f.eks. p.g.a. børn er tvunget til at blive boende i Danmark under hele forløbet.
