Spørgsmål om ægteskab med ikke-EU borger og ophold i Danmark

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Hmzah
Indlæg: 1
Tilmeldt: 18.03.2019 10:39:38

Spørgsmål om ægteskab med ikke-EU borger og ophold i Danmark

Indlæg af Hmzah » 18.03.2019 10:47:17

Hej, jeg er fastboende i Danmark og er nordisk statsborger (født & opvokset i andet nordisk land). Jeg ønsker, at gifte mig med en pige fra Tunesien, og at hun bor sammen med mig i København så snart vi er gift. Hun vil gerne, at vi giftes i Tunesien, inden vi bor sammen i Danmark. Jeg har en hel del spørgsmål, om hvordan jeg starter denne proces. Blandt andet tænker jeg, at det er en fordel at vi også er gift under dansk lov, men jeg er lidt usikker på om vi må blive gift i to lande? Jeg sætter stor pris på, at modtage nogle links og råd om hva jeg skal gøre, sådan alt er korrekt og i orden i forhold til dansk lov og myndigheder. Mange tak.

skaanebo
Indlæg: 12137
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Spørgsmål om ægteskab med ikke-EU borger og ophold i Danmark

Indlæg af skaanebo » 18.03.2019 11:14:16

Man kan kun gifte sig en gang, og et ægteskab i et land vil normalt også være gyldigt i resten af verden (i hvert fald så længe man kun er gift med en person).

Som nordisk statsborger kan I gøre brug af EU-regler i Danmark. Se menupunktet "Rådgivning" på forsiden af hjemmesiden.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Spørgsmål om ægteskab med ikke-EU borger og ophold i Danmark

Indlæg af mh1 » 18.03.2019 17:32:56

For at blive gift i Tunesien skal du have:

1: fødselsattest, original + 2 oversættelser til fransk
2: lægeattest. (få den lavet i Tunesien, da lægerne der ved, hvad du skal tjekkes for)
3: Attest fra generalkonsulatet i Tunis, vedr. ægteskabets gyldighed i DK
4: Gyldigt pas, + kopi af forsiden med billede
5: Ægteskabsattest/ civilstandsattest til vielse i udlandet, original og 2 franske oversættelser.

Din fødselsattest og ægteskabsattesten/civilstandsattesten skal legaliseres i DK, før du rejser, dvs. have et stempel fra Udenrigsministeriet:
http://um.dk/da/rejse-og-ophold/legalis ... g-hvordan/

Se om anerkendelse af udenlandsk vielse her: https://www.nyidanmark.dk/en-GB/Words-a ... 7B2CFA9788

"Hvis man ønsker en udenlandsk vielse registreret i Danmark, skal man kontakte folkeregistret i den kommune, hvor man bor eller sidst boede. Man skal medbringe det originale vielsesdokument.
Herudover skal kommunen have følgende oplysninger:

Vielsesdokumentets ægthed skal være bekræftet gennem legalisering eller apostillepåtegning."

Tunesien er IKKE et apostilleland, så jeres vielsesattest skal gennem den lidt længere proces, som legalisering er: I får formodentlig en international attest (ellers bed udtrykkeligt om det), eller ihvertfald en på både arabisk og fransk. Desværre er franskkendskab ikke så udbredt i Danmark, at et fransksproget dokument uden videre accepteres, så attesten skal oversættes, hvis I ikke kan få en med også engelsk. Legaliseringen kan ske før oversættelse, da oversættelsen som sådan ikke skal legaliseres.

Attesten skal først have et stempel hos det tunesiske udenrigsministerium/den myndighed, som legaliserer i Tunesien. Dernæst skal den formodentlig stemples på det danske generalkonsulat, eller på den nærmeste danske ambassade (der er ingen dansk i Tunesien).

Tunis, Generalkonsulat

Residence Les Jasmins
17 Rue Habib Chatti
Bloc G, 2 ème etage
2092 El Manar I (En face de la Clinique El Manar)
Tunis-Tunesien

Eksp.tid: 09:00-12:00 eller efter aftale (lørdag/søndag lukket)
Sprog: Da., Fr., Eng.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar