Du skal melde dig til på adressen, men som EU-borger kan du gøre det lige så let som ved flytning i DK: du henvender dig på det stedlige Einwohnermeldeamt - det kan være lidt forskelligt i de forskellige ‘Bundeslande’ og byer, om det er på rådhuset, eller et andet sted - viser din lejekontrakt og dit pas, og bliver meldt til. Det KAN være, du når at få et btev fra en andn instans, hvor de beder om at se dokumentation for at du har tilstrækkelige midler, og så viser du dine seneste tre lønsedler + evt. ansættelseskontrakt. Hvis du vil bo i eller i nærheden af Flensborg, kan de sandsynligvis godt læse dansk.
Du skal også melde dig udrejst af DK, for at være på den sikre side, selv om du ikke vil blive 6 mdr. - dette for at bevise, at du ikke blot flytter pro-forma. Du er fortsat skattepligtig i DK, fordi du arbejder og får løn i DK, og bliver du ikke længere end halvdelen af året, vil der ingen ændringer være i forhold til årsopgørelse og selvangivelse.
Din kone skal søge om tysk opholdskort, men hun behøver ikke have fået det, før I flytter til DK - det kan dog gå hurtigt i Tyskland, og letter så indrejsen i DK. HUSK at der er paskontrol i togene og busserne, og stikprøvekontrol af personbiler ved indrejse fra Tyskland til DK, så din kone skal vise enten gyldigt visum, opholdskort, eller brevet fra statsforvaltningen med forhåndsgodkendelsen.
For at hun kan få accepteret ansøgning om tysk opholdskort, skal hun have sygesikring.
DU ordner sygesikring således:
“Tyskland til Danmark
Som grænsependler med bopæl i Tyskland og som udelukkende arbejder i Danmark er man almindeligvis sygeforsikret i arbejdsgiverens kommune i Danmark.
Man søger om dokument E106 (PD S 1) på hjemmesiden
www.borger.dk, som så afleveres til den lovpligtige sygekasse i Tyskland. Grænsependleren vil så modtage et dansk sygesikringskort, som hedder ”Det særlige sundhedskort”.
Beviset skal fornyes regelmæssigt.
Man vil så med sygesikringsbeviset i hånden være dækket ind som værende bosat i Danmark.
Du vil også kunne vælge om du vil være gruppe 1 eller gruppe 2 patient, forskellen kan læses i første afsnit i denne tekst. Grænsependlere er som regel forsikret i Gruppe 1.
Samtidig får de et tysk sygesikringskort. Det tyske kort giver dem alle rettigheder i Tyskland, som om de var forsikret hos denne kasse. Det vil sige alle naturalydelser, men ingen pengeydelser (sygedagpenge).
Hvis man har familiemedlemmer, der ifølge tysk lovgivning skal ”famileforsikres”, bliver de fortsat familieforsikret via Danmark.
Ved uarbejdsdygtighed på grund af sygdom er du som grænsegænger omfattet af de danske regler. Ved sygdom er det meget vigtigt at arbejdsgiveren underrettes straks. Undlader man dette, mister man retten til sygedagpenge. Lægeattester fremlægges normalt ikke. Hvis arbejdsgiveren kræver det, skal han betale for det.
Dokumenter, der benyttes i denne sammenhang:
E 106 (eller PD S1): Attestation for sygesikring i arbejdslandet, skal afleveres til bopælslandets myndighed for sygesikring.
E 108: Framelding af E 106, når arbejdsforholdet slutter.
Det særlige sundhedskort: Sygesikringskort kun for pendlere, som giver ret til ydelser i Danmark.
Gesundheitskarte: Giver ret til ydelser i Tyskland i det almene sundhedssystem.
EHIC /Blaue Karte / det blå kort: Europæisk sundhedskort, gælder hverken i Tyskland eller Danmark.”