Min mand (fra afghanistan) og jeg (DK) har fået afslag på besøgsvisum og afslaget er begrundet med at ambassaden ikke tror på at min mand vil forlade Danmark igen.
Vi havde alle dokumenter i orden og min mand har klart og tydeligt under interviewet givet udtryk for, at han på ingen måder har intentioner om at blive længere end de 3 måneder i DK, han fik dog alligevel afslag... sagen er så anket og er lige nu hos US.
Jeg har kort snakket med en advokat som mener, at jeg ikke har gode chancer for at søge om FS i dk og at jeg vil få afslag da tilknytningskravet ikke er opfyldt hverken fra min side eller min mand... Efter at have researchet lidt er jeg dog ikke helt enig med ham, men jeg vil gerne have det bekræftet af nogle der har lidt bedre styr på det...
Vi har derfor følgende spørgsmål:
1. Vi er nu i tvivl om vi skal søge om besøgsvisum igen, eller satse og søge familiesammenføring og vedhæfte vores afslag - da han jo ikke opfylder tilknytningskravet til DK. Min har dog siden sidste afslag fået et job, det kan måske give os lidt bedre chancer hvis vi søger visum igen?
2. Jeg opfylder alle andre krav til FS bortset fra tilknytningskravet til DK (er dansk statsborger, har boet 18 år i DK). Jeg er dog uddannet og arbejder i en proffesion som står på positivlisten, har jeg forstået rigtig at jeg dermed kan søge om dispensation for tilknytningskravet?
3. Hvis vi søger om FS kan man min mand så undervejs få / søge om besøgsvisum eller er han nødsaget til at vente på afgørelse for FS?
4. Vores plan B er at jeg flytter til sverige og vi søger den vej - det ville jeg dog være rigtig ked af da jeg er meget glad for mit nuværende job, men hvis vi ikke har en reel chance for at opnå FS i DK, så er der ingen grund til at spilde tiden her... Vil i mene vi har en chance i DK?
På forhånd tak for jeres svar...