FS med filippinsk kone fra Spanien

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Christian78
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10.07.2017 20:50:15

FS med filippinsk kone fra Spanien

Indlæg af Christian78 » 10.07.2017 21:40:53

Min kæreste (og kommende kone) er i en lidt speciel situation, og jeg håber at nogen herinde har input til den bedste fremgangsmåde for os.

Min kæreste er som sagt af filippinsk afstamning og opholder sig på nuværende tidspunkt i Spanien. Vi er ikke gift endnu, men det bliver vi inden for de næste par måneder. Vi har været sammen i over 2 år.

Min kæreste kom til Danmark på et turist visum for lidt over 2 år siden for at besøge sin kusine, der er dansk gift. Hun rejste til Spanien fra Danmark før hendes visum udløb. Grunden til at hun rejste til Spanien var at der kan man få et såkaldt "residency visa" efter at man har opholdt sig i landet i 3 år, og at man kan bevise at man har arbejdet (sort) i denne periode. For en dansker som lyder den regel helt sort, men dette er åbenbart meget almindeligt i Spanien.

Jeg ville gerne have min kæreste her til Danmark hurtigst muligt, men problemet er at hun stadig er illegal i Spanien.

Vi har har fundet ud af at det er muligt for os at blive gift i Spanien, men jeg har svært ved at gennemskue hvordan det stiller os i forhold til familiesammenføring via dansk (eller EU) lovgivning.
Jeg har talt med flere advokater med speciale i immigration, men jeg har ikke rigtigt fået en klar besked om hvad der den bedste løsning i vores tilfælde.

Er der nogen der har erfaringer med en lignende situation?

På forhånd tak.

Beklager his denne post er i det forkerte forum.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS med filippinsk kone fra Spanien

Indlæg af fundiver199 » 11.07.2017 10:26:09

Det illegale ophold i Spanien forhindrer ikke din kæreste i at søge ganske almindelig familiesammenføring med dig, med mindre de spanske myndigheder "fanger" hende og udviser hende med 2 års indberetning til SIS registeret. Hun kan dog ikke få lov at aflevere ansøgningen i hverken Danmark eller Spanien, så hun må rejse hjem til Filippinerne og aflevere den til den danske ambassade i Manila.

Alternativt kan du bosætte dig i et andet EU-land, så har hun EU-opholdsret, uanset at hun er indrejst i landet illegalt. Eller alternativt kan hun, for at gøre det legalt, rejse tilbage til Filippinerne og søge om visum på landets ambassade. Dette kunne f.eks. være en relevant fremgangsmåde, hvis I gerne vil bo sammen i Sverige eller Tyskland.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: FS med filippinsk kone fra Spanien

Indlæg af mh1 » 11.07.2017 14:17:23

Hvis du har mulighed for at finde et 'hvidt' job på 10-12 t/uge i Spanien og kan flytte ind hos din forlovede i ca. 3 mdr. (fx i forbindelse med at I bliver gift), kan I efter de ca. 3 mdr. benytte EU-reglerne til at flytte til DK. Du kan evt. også være der som selvforsørgende, hvis du har midler til det, eller fx kan passe et job on-line.

Din forlovede får lovligt ophold i Spanien i samme sekund I er blevet viet, hvis du har bopæl der som EU-borger der benytter retten til arbejdskraftens fri bevægelighed. I vil derfor også kunne søge om fs efter danske regler, men der er store fordele ved at kunne benytte EU-reglerne, bl.a. skal der så ikke stilles sikkerhed og der er intet krav om at prøve i dansk skal bestås for at få forlænget opholdstilladelsen udover de første 6 mdr.
mh
Rådgiver for ÆUG

Christian78
Indlæg: 2
Tilmeldt: 10.07.2017 20:50:15

Re: FS med filippinsk kone fra Spanien

Indlæg af Christian78 » 11.07.2017 19:02:23

Mange tak for de hurtige svar :)

Løsningen med at min kæreste tager tilbage til filippinerne tror jeg desværre ikke kan lade sig gøre i dette tilfælde. Min kæreste fortæller mig at de filippinske myndigheder er meget strikse omkring dette og at hun ville blive få 2 års karantæne for at rejse til Europa lige så snart hun kommer tilbage til Filippinerne.

MH's foreslag om at arbejde i Spanien er dog langt mere interessant. Det firma jeg arbejder for i DK har et kontor i Spanien (faktisk 2). Det er ikke umuligt at jeg kunne få lov til at blive udstationeret i de 3-4 måneder der kræves for at kunne tage min kone med tilbage til Danmark.
Har jeg ret i at en udstationering for et Dansk firma giver mig de samme rettigheder i forhold til EU lovgivningen som hvis jeg arbejder for et Spansk firma?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: FS med filippinsk kone fra Spanien

Indlæg af fundiver199 » 12.07.2017 05:21:36

Jeg tror, din kæreste blander lidt rundt på tingene. Det er ikke filippinske myndigheder, der udsteder visum til Schengen eller andre lande i Europa. Men ja som jeg allerede har skrevet, er der en vis risiko for, at Spanien vil udvise hende med 2 års indrejseforbud, hvis de finder ud her, hun er der illegalt.

Hvilket de jo f.eks. finder ud af, når hun møder op ved paskontrollen i lufthavnen. Det er dog ikke automatisk, at der gives indrejseforbud, når en person udrejser frivilligt. Så jo det er bestemt en mulighed at bringe det ulovlige ophold til ophør og rejse hjem.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: FS med filippinsk kone fra Spanien

Indlæg af skaanebo » 12.07.2017 08:10:56

EU-reglerne lyder som det mest oplagte. Du flytter til Spanien, I gifter jer, I flytter retur til DK efter mindst 3 måneder.

Ja, du kan fint være udstationeret.

Besvar