Hej allesammen.
Jeg har en forlovet fra Argentina. Vi bor sammen i Danmark, og hun befinder sig her i landet på et såkaldt Working Holiday-visum, der giver hende opholdstilladelse i 12 måneder. Hun tillades desuden at må arbejde i 9 af disse måneder. Hun har nu arbejdet som lagerarbejder i tre måneder via et vikarbureau og har derfor omkring 6 måneder tilbage at arbejde i. Problemet er så, at hun nu er blevet tilbudt en konkret ansættelseskontrakt fra det lagerfirma, hun har fungeret som vikar i. I første omgang opfattede vi det som super godt nyt, indtil vi for nyligt så på nyidanmark.dk, at argentinere på et Working Holiday-visum ikke må have "fast arbejde".
Her er mit spørgsmål så: Hvad betyder "fast arbejde", og hører en fast ansættelseskontrakt under denne kategori? I så fald er det da åndsvagt. Hun har virkelig kæmpet og arbejdet røven ud af bukserne i de sidste tre måneder og på alle måder gjort sig fortjent til en ansættelseskontrakt.
Venlig hilsen Kasper og Maiu.