Samtale vedr. visum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Musikeren
Indlæg: 4
Tilmeldt: 29.02.2012 14:43:46

Samtale vedr. visum

Indlæg af Musikeren » 22.10.2016 15:32:21

Hej :)

Min hustru - som jeg blev gift med i Sri Lanka i juli måned - bor i byen Kandy, og var for en uges tid siden i Colombo for at indlevere en masse dokumenter ift vores visum-ansøgning. Vores håb og store ønske er, at hun kommer til Danmark i december, i første omgang på 90 dages visit. Hun blev i onsdags ringet op fra den norske ambassade i Sri Lanka, der spurgte om hendes fødselsdag og hendes begrundelse for at søge visum til Danmark for et år siden.
Info: Hendes bror (som bor i region Syddanmark) søgte sidste år om visum til hende med formålet at besøge ham og hans danske kone og deres fælles lille datter ved juletid. Formålet var derudover at besøge mig, som på daværende tidspunkt var hendes kæreste. Billet tur/retur var bestilt, og det var meningen hun skulle være i Danmark en måneds tid, da hun var ved at færdiggøre sine studier som skolelærer, og hun dermed skulle hjem for at have eksaminer kort efter nytår.
Alt så fornuftigt ud, men hun fik blankt afslag pga dårlige økonomiske forhold fra hende og hendes forældres side. Et hårdt slag for os.
For at vende tilbage til den nuværende situation, blev hun i telefonopkaldet i onsdags bedt om at møde op til en samtale med den norske ambassade i Colombo på torsdag i næste uge.
Dette har selvfølgelig gjort hende endnu mere nervøs .Er der nogen af jer herinde der kan fortælle os, om vi skal se det som et positivt tegn at de vil have hende til samtale, eller om det modsatte?? Jeg forventer at de også vil ringe til mig i den kommende uge, men det er blot min egen vurdering.
Iflg nogle udsagn på den norske ambassades hjemmeside, giver de normalt visum til folk der vil besøge deres ægtefælle i udlandet.

Og hvad skal jeg selv fortælle dem om vores historie, hvis jeg bliver spurgt??

Håber på et par velmenende råd :)

Besvar