Opholdstilladelse og rettigheder efter skilsmisse?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
realpra
Indlæg: 10
Tilmeldt: 12.05.2012 16:52:47

Opholdstilladelse og rettigheder efter skilsmisse?

Indlæg af realpra » 09.07.2016 21:52:45

Min ekskone og jeg er blevet skilt. Vi har to børn med dansk statsborgerskab født i Danmark.
Min kone kommer udenfra EU og havde ophold efter EU reglerne pga. vores ægteskab og at vi boede i Malmø nogle måneder.
Hun har været her i 4 år.

Spørgsmål:
1. Må hun stadig være i landet og i så fald; hvilken lov har hun opholdstilladelse efter?
2. Er hun stadig EU borger?
3. Hvis kommunen hjælper hende med at finde en almennyttig bolig er dette så en "social ydelse" som hun kan blive udvist for? (uden boligstøtte vel at mærke, men kun hjælp til at finde en lejlighed)
4. Ifølge wikipedia er børnebidrag og børnehave-friplads sociale ydelser - kan dette passe og kan min ekskone blive udvist for nogen af disse?

Jeg undskylder, at jeg sådan kommer brasende med disse spørgsmål uden selv at kunne bidrage med så meget, men I skal have mange tak på forhånd for selv den mindste hjælp!

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Opholdstilladelse og rettigheder efter skilsmisse?

Indlæg af closed1 » 10.07.2016 07:45:10

Din ex kone bliver ikke udvist af Danmark , når i har mindreårig børn sammen , hvis de har normal samkvem med begge forældre . Man kan jo ikke bede børn om at rejse til feks. Kina hver anden weekend for at besøge deres mor . Hun vil derfor også kunne modtage sociale ydelser uden at hun bliver smidt ud af Dk

Hun vil på et tidspunkt modtage et brev fra US der vil spørge om der skulle være en grund til at hendes opholdstilladelse IKKE skal inddrages , her må hun så gøre opmærksom at i har fællesbørn der har normal samkvem med begge deres forældre.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opholdstilladelse og rettigheder efter skilsmisse?

Indlæg af fundiver199 » 10.07.2016 08:44:55

Hun kan bevare sin EU-opholdsret på selvstændigt grundlag, hvis hun er arbejdstager, selvstændig, studerende eller person med tilstrækkelige midler, indtil hun har boet her i 5 år. Altså det samme krav, som du hidtil har skullet leve op til. Det kan hun, både fordi I har været gift i 3 år heraf mindst 1 år i Danmark, og fordi I har barnet sammen.

Herudover kan hun, som closed1 skriver, få en helt ny opholdstilladelse efter danske regler for at bevare et eksisterende fast samvær med jeres barn. Det vil dog kun være relevant, hvis hun ikke lever op til kravet om at være arbejdstager, selvstændig, studerende eller person med tilstrækkelige midler.

Du skriver ikke, hvad hun lever af. Og derfor kan jeg ikke vurdere, om hun fortsat vil have EU-opholdsret eller ej. Hvis hun skal leve af kontanthjælp, er der kun dansk opholdstilladelse tilbage som en mulighed.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Opholdstilladelse og rettigheder efter skilsmisse?

Indlæg af mh1 » 10.07.2016 15:03:10

Wikipedia er ikke den bedste kilde til lige det.

Søg i stedet på borger.dk hvor der er link til den relevante lovgivning, så kan du se hvilken lov div. ydelser gives efter. Som tommelfingerregel er alt, som ikke er ydet via Aktivloven 'tilladte ydelser'.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar