Tilbage til Danmark efter Svensk fs

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Charkalark
Indlæg: 1
Tilmeldt: 22.09.2012 20:40:50

Tilbage til Danmark efter Svensk fs

Indlæg af Charkalark » 22.09.2012 21:29:14

Hej,

Først vil jeg lige takke alle der har taget del i at lave denne fantastiske side.

Jeg er selv dansker, og er bosat i Malmø. Min mand er amerikaner, og har fået opholdstilladelse og arbejdstilladelse i Sverige via de svenske regler om familiesammenføring. Han har svensk personnummer og er begyndt sfi her.

Vi vil gerne snart (inden for et år) flytte til Danmark, men jeg er i tvivl om vi opfylder de krav de stiller.

Jeg er studerende på DTU, og modtager derfor SU. Hverken min mand eller jeg har kunne finde arbejde, derfor er min SU er vores eneste indkomst lige for tiden. Jeg har boet i Malmø I over et år, men min mand er først kommet hertil for 4 måneder siden.

Så, mine spørgsmål er: hvis vi vil flytte til Danmark, skal jeg kunne bevise over for de danske myndigheder at jeg kan forsøger os, og hvis ja, hvor meget skal man så tjene? Er det et problem at vi er under 24 år? Gør det nogen foreskel at vi har søgt gennem svenske regler i forhold til EU regler? vi fik nemlig afslag da vi søgte gennem EU regler, og han måtte flytte tilbage til USA i 3 måneder før han fik opholdstilladelse gennem de svenske regler.

Håber at kunne få lidt styr på det her.. og på forhånd tak :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark efter Svensk fs

Indlæg af fundiver199 » 24.09.2012 09:51:33

Du skal helst tjene, hvad der svarer til den laveste sociale ydelse i Danmark for 2 voksne, og her er 1 X SU + SU-lån altså for lidt. Så det giver ingen mening at søge FS efter EU-reglerne i Danmark, med mindre du forinden har fundet et fritidsjob ved siden af studierne og kan dokumentere, at dette udgør en rimelig "fast" indtægt. Jeg vil umiddelbart sige, at når du ikke har haft det i lang tid, skal det nok helst være en kontrakt, der er tidsubegrænset og sikrer dig en vist minimums timetal hver uge eller hver måned.

Jeres alder og din mands opholdsgrundlag er ikke noget problem. Men så længe det økonomiske grundlag er så spinkelt, er I givetvis bedre tjent med at blive i Sverige. Din mand kan i princippet søge om svensk socialbidrag, hvis I ikke har formue, og I kun har din SU at leve for.

konya
Indlæg: 7
Tilmeldt: 15.10.2012 20:18:57

Re: Tilbage til Danmark efter Svensk fs

Indlæg af konya » 16.10.2012 17:33:19

hej fundiver...

jeg har lige et kort spørgsmål, hvis det er i orden, jeg er gift, og min ægtefælle har fået opholdstilladelse, her for en måned siden, vi har søgt via eu reglerne.
mit spørgsmåler lyder således har min mand mulighed for at blive ansat i en virksomhed i danmark, via vikar-beroet ? eller på andre måder.
vi har også hørt at man har mulighed for at arbejde i danmark, hvis man åbner en firma i hans navn i sverige og eksporter til danmark. altså kort sagt, hvis min mand udføre f.eks rengøring eller transport til forskellige firmaer i danmark, men fakturer og det hele selvfølgelig :D hvor han betaler skat her i sverige..

tak på forhånd, håber du kan hjælpe...

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Tilbage til Danmark efter Svensk fs

Indlæg af skaanebo » 16.10.2012 17:55:46

Ja, hvis man får løn fra et firma i Sverige, kan man godt udføre arbejde i Danmark. Forhør jer evt. hos Øresund Direkt, som ligger på Stortorget i Malmö og rådgiver om alt vedr. grænsehindringer for grænsegængere.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilbage til Danmark efter Svensk fs

Indlæg af fundiver199 » 17.10.2012 08:39:29

Oprettelse af et 1-mands firma, der sælger serviceydelser i form af ejerens egen arbejdskraft til kunder i Danmark, vil være en fuldt lovlig måde at omgå den generelle regel om, at udlændinge, som ikke er unionsborgere, skal bruge en tilladelse for at arbejde i Danmark. Og svenske vikarbureauer kan også fuldt lovligt sælge arbejdskraft til kunder i Danmark uanset deres vikarers nationalitet.

I skal så selvfølgelig være opmærksomme på, at din mand som selvstændig eller vikar er anderledes stillet end fastansatte lønmodtagere på mange forskellige måder. Så der er ikke kun fordele ved den løsning, og måske kunne det være mere attraktivt at finde et fast arbejde i Sverige. Eller flytte til Danmark via EU-reglerne og finde et fast arbejde her.

Men hvis din mand har kontakter i Danmark, der kan skaffe ham arbejde, kunne det da om ikke andet være en god midlertidig løsning, medens I venter på, at US behandler en ansøgning om FS efter EU-reglerne. Da jeg går ud fra, at du formentlig også arbejder i Danmark, har jeg lidt svært ved at se formålet med at blive i Sverige på længere sigt, da det for mig at se primært giver jer ekstra tidsforbrug og udgifter i forbindelse med transport. Og med EU-opholdsret i Danmark er man generelt sikret ganske udmærket.

Besvar