Visum og EU rettens fri bevægelighed

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mola
Indlæg: 4
Tilmeldt: 23.01.2010 13:20:35

Visum og EU rettens fri bevægelighed

Indlæg af mola » 02.02.2011 14:00:37

Kære Fundiver og Skaanebo

Tak for jeres hurtige besvarelser

Fundiver, jeg beklager, at du mener jeg var i det forkerte forum. Jeg havde nemlig to spørgsmål og det første gik på visum, hvorfor jeg valgte at skrive i det forum.

Tak endnu en gang for svarene omkring tidligere samliv, det er nu feset ind. Fundiver, det var nu den engelske version jeg havde citeret. Jeg synes godt nok, at de sidste to sætninger i afsnittet seperat har en anden betydning :wink: Min kone forstod afsnittet på samme måde.

Jeg er med på rettighederne omkring fri bevægelighed for EU borgere og deres familie (varigt ophold). Min bekymring gik mere på, at nu ønsker vi at forenes, men frygter afslag på visum til min kone, da jeg er studerende. Min kone, er fra Marokko blevet bekendtgjort med, at kravene for at hun kan få visuminvitation og accepteret visum er, at jeg har et arbejde. Jeg har ingen indkomst udover SU, men jeg har tilstrækkelige midler til at forsørge hende.

Så spørgsmålet var så, er det korrekt, at jeg kan forvente, at hun får afslag på visum? Er der noget der hedder EU regler ved ansøgning om visum, som angivet på nyidanmark's hjemmeside? (Er disse så lempeligere ang. arbejde) Og til sidst, er det bedre for os, at hun ansøger Schengenvsium til hendes familie i Frankrig og derfra kommer til Sverige, hvor vi forenes og ansøger om opholdskort? (Vi ønsker ikke at ansøge om opholdskort fra Marokko, da jeg stadig er boligsøgende og vi ønsker at forenes snarest).

Fundiver, det jeg mente med fragmenteret information er, at jeg finder mange indlæg om visum og EU regler, dog besvarer de kun delvist mine spørgsmål. Måske frygter jeg mere, at jeg vil komme til at fortolke indlæggene ud af deres kontekst.

Med venlig hilsen
Mola

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum og EU rettens fri bevægelighed

Indlæg af fundiver199 » 02.02.2011 14:59:09

Kære mola

Alt forladt. Jeg opfattede ikke dit indlæg som et spørgsmål om danske visumregler, da du skrev, at din kone ønskede at søge om visum til Sverige. Og det hører faktisk under EU-reglerne, da din kone naturligvis kun bør søge visum til Sverige, hvis du er bosat i Sverige, og i den situation er I opfattet af EU-reglerne. Både når det drejer sig om din kones ret til ophold og hendes ret til indrejse. Begge dele er således beskrevet i EU´s opholdsdirektiv.

Din kones ret til indrejse i det EU-land, hvor du udnytter den fri bevægelighed, er ikke afhængig af, at du kan forsørge hende. Det skyldes, at EU-borgere og deres familie ikke har ret til sociale ydelser under de første 3 måneder af deres ophold. Så derfor er der jo ingen grund til at være nervøs for, om indtægten er for lav eller ej, så længe der bare søges om et visum, som højest giver ret til 90 dages ophold.

Din økonomi skal derimod være i orden (mindst 6.000 SEK til overs hver måned efter skat, husleje og transport), når din kone søger om opholdskort i Sverige.

Det er ikke korrekt, at du kan forvente, at din kones visumansøgning bliver afslået. Hvis du bor i Sverige, så må de svenske myndigheder kun afslå ansøgningen, hvis din kone er til fare for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden.

Og hvis du bor i Danmark, så er udgangspunktet også, at visum normalt altid bevilges til besøg hos ægtefæller, med mindre visumansøgeren (din kone) tidligere har udvist en adfærd, som giver anledning til mistanke om, at visummet vil blive misbrugt. Den eneste undtagelse herfra er ægtefæller fra Irak og Somalia, hvor der gælder en særlig skærpet praksis.

Ja der er noget, der hedder EU-regler, også når det drejer sig om visum. Men de gælder først for jer, når/hvis du har udnyttet din ret til fri bevægelighed i et andet EU-land end det, hvor du er statsborger. Og forskellen til de danske regler for ægtefæller er primært, at der ikke skal betales cirka 500 kroner i ansøgningsgebyr, hvis man er omfattet af EU-reglerne.

Så det er ikke ligefrem altafgørende, om din kone søger visum til Danmark, medens du stadig bor her, eller til Sverige, efter du er flyttet dertil. Om I skal vælge det ene eller andet kommer mest an på, hvornår din kone gerne vil rejse, og hvornår der er udsigt til, at du kan flytte til Sverige.

Det er rigtigt, at indlæg i forum kun giver fragmenteret information, og desuden kan man ikke automatisk gå ud fra, at al information er korrekt, da det alene står for forfatterens regning.

Men der findes også nogle generelle og ret udførlige vejledningstekster på hjemmesiden under ”jeg vil…”, og her kan man efter min mening få svar på rigtig mange af de spørgsmål, som man måtte have omkring vi-sum og familiesammenføring m.m.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum og EU rettens fri bevægelighed

Indlæg af skaanebo » 02.02.2011 16:00:12

Teksten på Migrationsverkets hjemmeside kunne givetvis formuleres skarpere og mere utvetydigt. Det, der menes, er såmænd bare, at man ikke kan få et svensk opholdskort, hvis man ikke er gift, men rejser ind i Sverige med henblik på at bo sammen og senere indgå ægteskab. Man skal være gift i det øjeblik, man indleverer sin ansøgning om opholdskort til Migrationsverket, så det nytter ikke noget, at sige at man har til hensigt at blive gift om et halvt eller et helt år senere.

Og hvad angår muligheden for at få opholdskort uden at være gift, så handler det om, at man sidestiller etablerede parforhold med ægteskab, når parret har boet sammen igennem en længere tid, 18-24 måneder som det hedder.

mola
Indlæg: 4
Tilmeldt: 23.01.2010 13:20:35

Re: Visum og EU rettens fri bevægelighed

Indlæg af mola » 02.02.2011 20:55:44

Kære Skaanebo og Fundiver

Tak for jeres fyldesgørende svar, jeg får nærmest en tåre i øjet, fordi I har gidet at bruge jeres tid på at besvare mine spørgsmål. Jeg ved godt, at man ikke kan holde nogen ansvarelige for hvad der bliver skrevet, men når man er så lost eller forviret som jeg, så hjælper det rigtig meget at blive guidet på rette vej.

Jeg kan i hvertfald forstå på det hele, at mit største problem ikke er visum, men at finde mig et arbejde, så vi undgår at blive kastet for løverne, når vi ansøger om opholdskort. Det er ikke så fedt, når man er ved at skrive speciale, men hvis andre kan gøre det, kan jeg vel også :wink:

Jeg takker rigtig mange gange og ønsker jer en god aften

Besvar