”Familiesammenføring” betyder bare, at en person (din kone) får en opholdstilladelse, som gives med det formål, at hun kan leve sammen med den person, som hun er i familie med (dig). Og ja en opholdstilladelse bortfalder normalt, hvis man forlader det land, hvor man har bosat sig, for at bosætte sig fast i et andet land. Så hvis man senere ønsker at bo i det pågældende land igen, så skal man normalt søge om en ny opholdstilladelse.vilfs skrev:Okay det vil sige FS bortfalder, når vi flytter til udlandet.
Ja et opholdskort efter EU-reglerne mistes også, hvis man forlader det land, hvor det er givet, for at bosætte sig fast i et andet. Hvis din kone har opholdskort efter EU-reglerne i Danmark, og I herefter ønsker at bo 9 måneder i Frankrig, så skal hun søge om et nyt opholdskort i Frankrig, og herefter om et nyt opholdskort i Danmark, når I flytter tilbage hertil. Og så videre.vilfs skrev:Hvis hun flytter med til udlandet, mister hun så også tilladelsen, når den er opnået via EU regler ? Dvs. så hun skal søge den samme EU-FS igen.
Både efter danske regler og EU-regler må man være væk i op til 6 måneder om året, uden at opholdstilladelsen / opholdskortet mistes. Men jeg tror nok, at det skal forstås på den måde, at der skal være tale om fravær, hvor man ikke flytter sin folkeregisteradresse til et andet land og dermed stadig kan siges at have sin primære bopæl i Danmark.
Men jeg ved det ikke med sikkerhed, så måske er det teoretisk muligt, at din kone kan beholde en dansk opholdstilladelse, selvom I bor 3-6 måneder i Tyskland. Men da hun er meget bedre stillet efter EU-reglerne, så er der jo ingen særlige fordele forbundet med, at hun forsøger at beholde en evt. dansk opholdstilladelse.
Hun kan ikke have ophold i Danmark efter 2 regelsæt samtidig. Men hun kan godt søge om opholdskort ef-ter EU-reglerne, selvom hendes danske opholdstilladelse stadig er gyldig. Herefter bortfalder den danske opholdstilladelse så bare, når og hvis opholdskortet bevilges. Det er helt det samme, der sker, hvis en person har opholdstilladelse i Danmark som f.eks. studerende og ønsker at skifte til en opholdstilladelse som familiesammenført for at få flere rettigheder i Danmark.