vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
oneness
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2009 21:50:17

vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af oneness » 23.08.2009 22:38:43

Kaere alle kloge hoveder. 8)

Dette er mit foerste men sikkert ikke sidste indlaeg her.
Jeg er en 21 aerig kvinde som nu har boet i malmoe med min mand fra Gambia i naesten 1 aer, her kommer vores historie i korte traek.

For ca. 2,5 aer siden moedte i Dk kerligheden i form af en 28 aerig mand fra Gambia, det viste sig dog ikke at vaere en rosenroed kaerlighedshistorie for han opholdte sig ulovligt i Dk, og havde gjort i 7 aer. Da han i sin tid ankom til dk ansoegte han om asyl men fik afslag. efter nogen tid fant han sammen med en dansk kvinde og fik et barn. mens de ansoegte om familiesamfoering aendrede reglerne sig og hun var pludselig ikke gammel nok, han blev bedt om at forlade landet men valgte at blive for at tage del i sin soens liv.

Pae trods af opgavens uoverskuelige stoerrelse valgte vi at forsoege at finde en maede vi ku vaere sammen pae. Vi fandt en hammer dygtig advokat og lagde en slagplan. dagen after vores foerste moede med advokaten blev min mand snuppet af politiet og sendt i sandholm detention. Der sad han i 1 md og gennemlevede hell on eath. Efter haerd og dyr kamp fra advokaten blev han sendt tilbage til Gambia. 2 dage efter ankom jeg til Gambia, vi blev gift med trommer, farverige klaeder og sang. Jeg vendte hjem og fandt lejlighed i malmoe.
vi startede vores familiesammmenfoerings sag i malmoe og han fik efter ca 4,5 md bevilliget 1 aers opholdstilstand.

Min mand startede i sprog skole efter nogle md venten pae plads og modtager nu oekonomisk stoette af staten hver md, en form for su. Jeg blev efter nogen tid arbejdsloes men fik sort arbejde hos min mor og havde fae timer hvidt pae mit gamle job. Jeg er nu 31 timers fastansat med loen pae ca.13000

sagen er nu den at vi gerne vil tilbage til dk via eu reglerne og stifte familie. sae her kommer de foerste gyldne spoergsmael. :)

1. Udgoer det en risiko for afslag at jeg hun har arbejdet fuldtid 1 md.
2. Har det betydning at min mand har afslag pae asyl sag og har opholdt sig ulovligt (han fik ikke indrejseforbud til dk)
3. Skal man efter de 6md til at finde sig job og bolig opfylde boligkrav.
4. hvad er jeres erfaringer med sagsbehandlings tid.

Tak fyldt med Kaerlighed Sade og Richard.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af fundiver199 » 24.08.2009 06:57:48

Kære Sade, velkommen til ÆUG´s forum.

1) Ja det udgør en risiko for afslag. Så jeg vil klart anbefale jer at blive i Sverige, indtil du har fået mindst 3 månedslønninger fra dit nye job og dermed kan dokumentere, at du har boet i Sverige som enten arbejdstager (hvis jobbet er i Sverige) eller selvforsørgende (hvis jobbet er i Danmark).

2) Nej det har i teorien ingen betydning for jeres rettigheder. Men i praksis må I nok forvente, at det vil have den betydning, at I ikke just bliver mødt med den helt store velvilje hos de danske myndigheder.

3) Ved anvendelse af EU-reglerne har I en tidsfrist på 3 måneder efter jeres indrejse i Danmark til at søge om et opholdskort til din mand. Og på det tidspunkt skal du så kunne dokumentere din forsørgelsesevne, d.v.s. der skal du allerede have fundet dig et job, hvis du da ikke bare kan beholde det job, du har fået nu.

Til gengæld er der ikke noget boligkrav, når man søger efter EU-reglerne. Så I skal bare ved jeres indrejse i Danmark finde et sted, hvor I kan bo lovligt og blive folkeregistreret.

Den 6 måneders tidsfrist, som du taler om til at opfylde boligkravet, det er alene noget, der handler om de nationale danske regler. Og det gælder derfor kun, hvis man flytter til Danmark med sin ægtefælle efter at have boet sammen i et land udenfor EU, altså f.eks. i USA, Afrika, Mellemøsten eller Asien.

4) Ifølge reglerne må det højest tage 6 måneder for myndighederne at udstede et opholdskort. Hvor lang tid, det tager i praksis, synes at variere meget fra sag til sag. Nogle har i Danmark fået opholdskort i løbet af nogle få måneder, medens andre har ventet i 6 måneder eller endda mere.

I må nok være forberedt på, at jeres sag vil være èn, der bliver vendt og drejet i mindste detalje, så det mest sandsynlige er nok, at det vil tage omkring 6 måneder.

I princippet er din mands rettigheder dog ikke afhængige af, om han har fået udstedt sit opholdskort eller ej. Så han må f.eks. godt begynde at arbejde i Danmark, lige så snart Udlændingeservice har accepteret at tage imod jeres ansøgning.

Dette er dog en lidt kompliceret retstilstand, for hvis de danske myndigheder når frem til den afgørelse, at han ikke er berettiget til et opholdskort, så har han jo så i princippet gjort noget, han ikke havde lov til.

Så hvis der er tvivl om, hvordan sagen vil falde ud, så er det måske klogest at betragte perioden, indtil opholdskortet er udstedt, som en periode med processuelt ophold.

Der findes også den mulighed, at I kan søge om et opholdskort til ham, medens I stadig bor i Sverige, og så afvente de danske myndigheders sagsbehandling, før I flytter til Danmark. Og i jeres tilfælde, hvor sagen af flere grunde er noget kompliceret, så er det måske også en løsning, som I med fordel kunne overveje.

Men det afhænger selvfølgelig også af, hvad jeres planer er, og hvor meget det haster med at komme tilbage til Danmark.

oneness
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2009 21:50:17

Re: vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af oneness » 27.08.2009 19:51:42

Hvor er det fantastisk med det lynhurtige og grundige svar. Tak.
Har gaeet og smummet lidt over dit svar og et par flere spoergsmael dukkede op.

1. Richard har en soen som han har reglmaessigt samvaer med, dog bleb foraeldermyndigheden frataget ham pga hans ildegale status. Kan det have en positiv virkning pae sagens udfald at han har en soen med en dansk kvinde.

2. Kan han naer opholdstilladenseni dk er i hus modtage nogen form for oekonomisk stoette.

3. Findes der en metode hvor man kan modtage gratisk dansk undervisning og i fremtiden su ved brug af eu reglerne.

Vi har beslutted os at tage et moede med vores advokat som specialiserer sig inden for familiesamfoeringer og har holdt sig opdaterert og informeret mht eu reglerne. Kan kan sae vende og dreje vores sag for at forsoege at give os et nogen lunde sikker svar pae om vores sag er bullet proof 8)
Hvis han sae melder at vi retsligt er sikret, vil vi efter jeg har modtaget 3 loensedler flytte tilbage og indleverer ansoegningen, og lejlighedsjagten vil blive sat igang efter moedet med advokaten.

Taknemmelige Hilsener

Sade

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af fundiver199 » 27.08.2009 21:56:10

oneness skrev:1. Richard har en soen som han har reglmaessigt samvaer med, dog bleb foraeldermyndigheden frataget ham pga hans ildegale status. Kan det have en positiv virkning pae sagens udfald at han har en soen med en dansk kvinde.
Nej det er sagen helt uvedkommende. Men alene det, at han er gift med en EU-borger, som udnytter sin ret til fri bevægelighed (dig) er jo også tilstrækkeligt.
oneness skrev:2. Kan han naer opholdstilladenseni dk er i hus modtage nogen form for oekonomisk stoette.
Det kommer an på, hvad du mener med "støtte".

For overhovedet at få et opholdskort til din mand i Danmark, så skal du kunne dokumentere, at du kan forsørge ham. Og kan du det, så kan han naturligvis ikke få bistandshjælp eller starthjælp, da ægtefæller altid har forsørgelsespligt overfor hinanden.

Men hvis din økonomi forringes efter, at I er flyttet til Danmark, f.eks. fordi du bliver syg eller fordi du bliver ufrivilligt arbejdsløs, så vil I kunne få hjælp på lige fod med alle andre.

Hvis hjælpen antager et sådant omfang, at I bliver til en "urimelig byrde" for det danske samfund, så kan de danske myndigheder dog inddrage din mand opholdskort igen og bede ham om at forlade landet.

Det er for så vidt fuldstændig de samme regler og betingelser, som I har levet under i Sverige, hvis din mand har fået ophold i Sverige efter EU-reglerne og ikke efter nationale svenske regler.
oneness skrev:3. Findes der en metode hvor man kan modtage gratisk dansk undervisning og i fremtiden su ved brug af eu reglerne.
De fleste kommuner opkræver kun et mindre gebyr for deltagelse i danskundervisningen, hvis man er EU-borger eller familiemedlem til en EU-borger. Men helt gratis danskundervisning er ikke noget, man har ret til.

Derimod har din mand ret til SU, hvis du betragtes som arbejdstager i EU-retlig forstand. Og det burde der ikke være nogen tvivl om, at du er, hvis du p.t. arbejder i Sverige og efter din flytning til Danmark vil arbejde i Danmark.

Nana
Indlæg: 28
Tilmeldt: 22.01.2009 10:13:51
Geografisk sted: København

Re: vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af Nana » 28.08.2009 06:54:54

Hey you.
Prøv at læse dine personlige beskeder.
Mvh Nana

oneness
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2009 21:50:17

Re: vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af oneness » 28.08.2009 14:47:58

endnu engang tak for svar.

Jeg mae lige goere det klart at jeg ikke arbejder og ikke har arbejdet i sverige siden jeg flyttede her til, desuden fik min mand bevilliget opholdstilladelse via de svenske national regler, og har derfor kunne modtage et oekonomisk bibrag hver md pae ca. 5000 kr pae basis af hans undervisnings deltagelse.

1. Det goer jo sae vores udgangs punkt noget anderledes...
vil det sige at jeg indtil han faer selvstaendigt statsborgerskab vil vaere forsoergerpligtig fordi vi soeger via eu reglerne og ikke de nationale.?

2.Hvad regnes for at vaere tilstaekkeligt, oekonomisk for at forsoerge?

3. vil det sae sige at han aldrig vil kunne modtage su, da jeg ikke har vaeret arbejdstagende i sverige. ?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af skaanebo » 28.08.2009 17:41:02

Hvilken form for støtte har din ægtefælle modtaget i Sverige? Introduktionsersättning? Aktivitetsstöd? Eller??? Og hvad har du selv levet af?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: vil vende snuderne hjemad til dk men hvordan..

Indlæg af fundiver199 » 29.08.2009 08:41:22

oneness skrev:1. Det goer jo sae vores udgangs punkt noget anderledes...
vil det sige at jeg indtil han faer selvstaendigt statsborgerskab vil vaere forsoergerpligtig fordi vi soeger via eu reglerne og ikke de nationale.?
Ægtefæller har altid forsørgelsespligt overfor hinanden, uanset deres nationalitet, så det gælder også for et rent dansk eller et rent svensk par. Forsørgelsespligt betyder, at man ikke kan få hjælp fra det offentlige, hvis ens ægtefælle har en indkomst, der er høj nok til, at hele familien kan leve af den.

Forskellen ligger I, at hvis du ikke kan forsørge din mand, fordi din indkomst er for lav, så kan I slet ikke få familiesammenføring efter hverken danske regler eller EU-regler.

Derimod kunne I få familiesammenføring i Sverige efter de svenske regler, fordi Sverige ikke stiller noget forsørgelseskrav. Et forsørgelseskrav bliver dog indført i Sverige i 2010, så til den tid er det altså ikke længere muligt at få sin ægtefælle til hverken Danmark eller Sverige, hvis ens indkomst er så lav, at man ikke kan forsørge ægtefællen selv.
oneness skrev:2.Hvad regnes for at vaere tilstaekkeligt, oekonomisk for at forsoerge??
I Sverige skal du have 6.000 SEK til overs hver måned, når skatten og alle faste udgifter er betalt. I Danmark skal du tjene mindst 10.000 DKK før skat, svarende til 2 x starthjælp. Hvis I har børn er begge beløb højere.
oneness skrev:3. vil det sae sige at han aldrig vil kunne modtage su, da jeg ikke har vaeret arbejdstagende i sverige. ?
Som sagt er retstilstanden uafklaret. Det er muligt, at han vil kunne modtage SU, hvis du arbejder i Danmark. Men jeg kan ikke sige det med sikkerhed, og om ikke andet må I måske regne med at skulle bokse lidt med de danske myndigheder om det.

Besvar