Barn og FS

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Barn og FS

Indlæg af klm » 06.10.2009 14:54:06

Hej allesammen

Jeg har virkelig brug for lidt gode råd.

Jeg befinder mig nu i tyrkiet, hos min mand, og har været her i snart et halvt år.
Jeg sagde job og lejlighed op i DK for at komme herned og se om kærligheden varede ved.- Og det gjorde den - og mere til. For jeg har nu fundet ud af at jeg er gravid. Vi er begge utrolig glade men selvfølgelig også nervøse for hvad vi nu skal gøre, i og med at dette ikke var en del af vores plan.

Vi søgte i juli måned om et 3.mdr's visum til min mand og jeg talte i sidste uge med US som har givet ham tilladelse til at få visum, så nu venter vi bare på endeligt svar fra den danske ambassade i Ankara.

Det var vores plan at han skulle komme til DK og se om han kunne lide det, og derefter ville vi søge om FS. Jeg var garanteret både job og bolig når jeg kom hjem igen, men med den nye situation kan jeg vidst godt skyde en lang pil efter jobbet. Og uden job ingen penge, og dermed ingen lejlighed. Jeg har en god familie som har sagt at de vil hjælpe mig alt det de kan. Og jeg vil således kunne bo hos min mor. Men kan jeg søge om FS hvis jeg er hjemmeboende? Jeg vil kunne klare mig økonomisk frem til fødslen, uden brug af offentlige ydelser men derefter.... :?
Og så vidt jeg kan se må jeg ikke ha modtaget offentlige ydelser 1 år inden afgørelsen om FS er truffet.
Der er således en masse af kravene vedr. FS jeg ikke vil kunne opfylde men er der nogen af dem der frafalder når vi har et barn sammen i DK?

Jeg har besluttet mig for at jeg vil føde i DK, og hvis det er muligt vil jeg meget gerne have at vi bor i Dk sammen. Men hvis det er umuligt bosætter vi os tyrkiet.

Er der nogen der ved hvad chancerne er for det?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Barn og FS

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2009 16:02:19

Det er desværre ikke muligt at få familiesammenføring efter de danske regler, hvis du bor hos din mor. Du skal således råde over din egen bolig, som du enten skal eje eller leje på en kontrakt af mindst 3 års varighed. Hvis det kun er dig og din mand og jeres barn, der skal bo der, så er en 2-værelses lejlighed nok, eller en 1-værelses på mindst 60 m2.

Hvis du kan få nogen til at ansætte dig umiddelbart efter endt barsel, så vil det ikke forhindre familiesammenføringen, at du modtager barselspenge fra kommunen i den periode, hvor du er forhindret i at arbejde.

Så skriver du, at du med din nuværende situation nok kan "skyde en lang pil efter jobbet". Men hvorfor egentlig det? Hvis du først er blevet gravid for nylig, så kan du da nå at arbejde i en del måneder, inden du skal på barsel.

Det er også op til dig selv, hvor ærlig du vil være m.h.t. at fortælle din kommende arbejdsgiver om graviditeten, før du bliver ansat. Så hvis arbejdsgiveren ikke er et familiemedlem e.l., så gælder det måske bare om at komme tilbage til Danmark så hurtigt som muligt, så du kan blive ansat og begynde at arbejde, inden graviditeten kan ses.

Og så kan du jo "opdage", at du er blevet gravid, en måneds tid efter, at du er blevet ansat. Det koster en stor bøde for en arbejdsgiver at fyre nogen p.g.a. en graviditet og ærlig talt, specielt i en situation som jeres, der må enhver være sig selv nærmest.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Barn og FS

Indlæg af klm » 06.10.2009 16:18:51

Tak for hurtigt svar.
Ja, jeg har også overvejet at tage hjem før planlagt tid for hurtigt at finde et job. Og det er selvfølgelig rigtigt at jeg ikke behøver fortælle at jeg er gravid, og det vil ikke kunne få nogen konsekvenser?
Jeg tænker på at jeg er nødt til at gå til læge/jorde-moder inden jeg fortæller en evt. arbejdsgiver om graviditeten?
Om de har nogen ret til at undersøge hvornår jeg egentlig fandt ud af at jeg var gravid?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Barn og FS

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2009 16:27:55

Arbejdsgiveren har ingen som helst ret til at spørge ind til din graviditet, det er et rent privat anliggende. Du vil muligvis ikke blive populær hos den pågældende arbejdsgiver, men loven på området er helt klar, og desuden kan arbejdsgivere forsikre sig imod nogle af udgifterne til barsel ved at være medlem af industriens barselsfond.

Så med mindre der er tale om en lille-bitte virksomhed, hvor det giver store problemer for tilrettelæggelsen af arbejdet, hvis en medarbejder er væk, og hvor det er umuligt at finde en kvalificeret afløser, er der ingen grund til at have dårlig samvittighed overfor en arbejdsgiver p.g.a. en graviditet.

Men for ikke at fremstå helt utroværdig, så bør du dog nok gå til din læge efter, at du er blevet ansat, og få foretaget en graviditetstest, hvorefter du så altså "pludselig" finder ud af, at du sørma er gravid.

Og måske skal du ikke lave det nummer i en virksomhed, hvor du gerne vil arbejde de næste 20 år, for som sagt kan det ikke udelukkes, at du vil blive noget upopulær hos din chef.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Barn og FS

Indlæg af klm » 06.10.2009 16:51:05

:D
OK!
Nej, det er et stort firma, og ikke et sted jeg har tænkt mig at blive resten af mit liv men det er dog en lidt ubehagelig tanke at skulle holde det hemmeligt, men som du så rigtigt skriver må vi være os selv nærmest i denne situation. Jeg har nu talt med min mand og han er glad for at der findes en vej ud :D

Ved du, eller andre, om han kan få forlænget sit visum når han er her? Han vil jo meget gerne være med til fødslen og den er indtil videre sat til 3 mdr efter hans visum udløber. Eller skal han hjem og søge igen og vil de i så fald kunne tage stilling til det lidt hurtigere end normalt?
Eller: Hvis jeg får alt i orden til når han kommer, og vi søger om FS mens han er i DK. Får han så lov til at blive imens eller skal han tage hjem?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Barn og FS

Indlæg af fundiver199 » 06.10.2009 17:45:15

Hvis I søger familiesammenføring, medens din mand er i Danmark på visum, så vil han normalt få bevilget "processuelt ophold", så han kan blive i Danmark, indtil der er faldet en afgørelse i sagen.

Så hvis I tror, at I måske gerne vil bo sammen i Danmark og du gerne vil føde i Danmark, så er det da bare om, at du kommer tilbage til Danmark så hurtigt som muligt, så du kan få job og bolig på plads i god tid inden, at din mands visum udløber.

Der er ingen grund til, at du sidder i Tyrkiet og venter på din mands visum, det er bare med at komme op i en flyver, og hellere i går end i morgen. Bemærk også, at du højest må være væk fra Danmark i 6 måneder, ellers skal du registrere dig som udvandret, og den regel er der jo heller ingen grund til at få problemer med.

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Barn og FS

Indlæg af klm » 06.10.2009 17:48:55

Ok!
Det ville jo være rigtig rart hvis han kunne blive her imens, så skal vi ikke tænke på om han er hér når jeg føder.

Ja, jeg er i fuld gang med at finde en flybillet så jeg kan komme hjem hurtigst muligt!

Mange mange tak for hjælpen!

ZB
Indlæg: 520
Tilmeldt: 25.06.2007 11:53:30

Re: Barn og FS

Indlæg af ZB » 06.10.2009 23:35:54

Hej Klm
1. Hvis du er på barsel må Udlændingeservice ikke diskriminere i en familiesammenføringssag - der stilles derfor ikke krav om forsørgelse
2. I kan godt bo hos din mor hvis I kan leje jeres del af boligen (og hun har pladsen) og I kan skaffe en plantegning og vedlægge tegningen med jeres ansøgning.

held og lykke med familieforøgelsen

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Barn og FS

Indlæg af mh1 » 07.10.2009 06:54:52

@KLM,
Vær opmærksom på, at der enten iflg. en overenskomst, der dækker dig, eller din ansættelseskontrakt, sandsynligvis er regler om varsling af fødsel.
Jeg skulle give arbejdsgiver besked senest 2 eller 3 mdr. før (det er længe siden...), og det er ikke diskrimination, der er fordi arbejdsgiver skal have en rimelig frist til at finde en barselsvikar.
mh
Rådgiver for ÆUG

klm
Indlæg: 88
Tilmeldt: 29.07.2008 19:03:20

Re: Barn og FS

Indlæg af klm » 07.10.2009 12:57:56

Hmm.. Nu må jeg godt nok indrømme at jeg er lidt forvirret :?

ZB: Gælder det også at der ikke stilles krav om forsørgelse hvis jeg modtager penge fra det offentlige når jeg skal på barsel?
Min mor bor i et stort hus så det ville kunne opfylde kravet om størrelse.
Så det eneste vi skal gøre er at lave en kontrakt på 3 år og så vedlægge plantegninger af huset?

mh: Jeg undersøgte lidt i går og kom også frem til at de fleste arbejdspladser skal have besked 3 mdr. før barsel. Der er godt nok lidt tid til, men jeg får det dårligt ved tanken om at jeg skal gå ind og hemmeligholde min graviditet til en evt ansættelsessamtale.
Det er jo trods alt ikke arbejdspladserne der laver alle disse regler i forbindelse med FS, men staten. Så jeg ville have det langt bedre med at modtage penge fra dem end en evt arbejdsgiver.
Det er bare svært at forestille sig at skulle være uden job og på kontanthjælp når den lille kommer. Det var ikke sådan jeg havde tænkt det skulle være.. :oops:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Barn og FS

Indlæg af fundiver199 » 08.10.2009 11:25:52

Jeg forstår godt din manglende lyst til at fortie din graviditet overfor en arbejdsgiver, men du skal jo også overveje, hvad du vil leve af frem til fødslen. Det er således ikke bare et spørgsmål om, hvorvidt du skal have løn under barsel ellers barselspenge fra kommunen, det handler også om, hvad du skal leve af i de 7-8 måneder, der går, indtil du skal føde.

Og bestemmelsen om, at barselspenge fra kommunen ikke må forhindre familiesammenføring, gælder naturligvis kun for den periode, du er på barsel. Den gælder ikke, hvis du begynder at modtage bistandshjælp 6-7 måneder før fødslen, fordi der ikke er nogen arbejdsgivere, der vil ansætte en gravid kvinde.

Hvis du ikke kan leve med at ”lyve” overfor en arbejdsgiver, så kan du jo også vælge at være ærlig og fortælle om din graviditet inden ansættelsen. Og så kan I evt. blive enige om, at du får en tidsbegrænset ansættelse, der udløber en måneds tid før, du er sat til at føde. Du kan også forsøge at finde arbejde gennem et vikarbureau, her giver det jo sig selv, at ansættelsen er tidsbegrænset.

Og hvis din mand kan forsørge dig i Tyrkiet, så kan I selvfølgelig også bare vælge at blive der, indtil du er færdig med din barsel. Så skal du bare huske at fortælle folkeregisteret, at du er udvandret, hvorefter du så må indvandre igen, hvis I gerne vil bo i Danmark på et senere tidspunkt.

Du bør naturligvis også sætte dig ind i, om I overhovedet opfylder betingelserne for familiesammenføring i Danmark, der er jo mange andre regler at tage hensyn til end kravet om ikke at have modtaget sociale ydelser i 12 måneder.

Hvis der er andre forhindringer for familiesammenføring end bare din graviditet, så kan I også overveje at benytte jer af EU-reglerne. Begge regelsæt er beskrevet på www.nyidanmark.dk

Besvar