Danske eller EU regler ?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
soof
Indlæg: 2
Tilmeldt: 04.08.2012 09:41:35

Danske eller EU regler ?

Indlæg af soof » 04.08.2012 10:34:30

Hej

Jeg har brug for lidt hjælp og muligvis et overblik.

jeg er en 23 årig dansk pige med en peruansk kæreste på 28 år.
Han har lige forladt danmark efter 3 måneder d. 17/6-12. Vores planer er at søge et turistvisum til Danmark, således at han kan være tilbage i DK engang i november. På den måde har han overholdt de 6 md, imellem de to visumansøgninger.
Planen er at gifte os i DK og derefter søge om ægtefællesammenførsel. Problemet er bare, at jeg ikke ved, hvilken løsning der er den bedste for os?

Så vidt jeg har forstået, kan vi opfylde alle de danske krav, da jeg vil være 23,5 på det tidspunkt vi søger, og jeg er dansk statsborger. det eneste problem er at finde en lejlighed med en 3 års lejekontrakt, men det regner jeg med kan findes.

Men jeg er bange for, at hvis vi søger under danske regler, er der langt mindre sandsynlighed for at det lykkes, og hvis reglerne ændrer sig til det værre, så er vi pludselig meget dårligere stillet, end hvis vi havde søgt under EU-reglerne, der sjældent ændrer sig?

I den forbindelse har jeg lige lidt spørgsmål:

Hvad hvis man får afslag i DK, er det så muligt at søge i sverige uden, at han behøver at tage hjem og søge turistvisum først ?? Og kan de i DK holde det imod ham, at vi i visumansøgningen "lyver", og skriver at han har tænkt sig at tage tilbage til Peru ?

Hvornår ville han have mulighed for at arbejde eller studere efter de danske regler!? (han har ikke nogen længerevarende uddannelse).

Er man mere beskyttet under EU -reglerne end under de danske? - Hvis nu pointsystemet blev indført igen, ville vi jo ikke have en chance, siden han ikke har en uddannelse.


Jeg håber, at I med mere erfaring kan hjælpe mig på vej med en beslutning?

På forhånd tak :D
- soof

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Danske eller EU regler ?

Indlæg af fundiver199 » 04.08.2012 12:02:03

soof skrev:Hvad hvis man får afslag i DK, er det så muligt at søge i sverige uden, at han behøver at tage hjem og søge turistvisum først ??


Ja det er muligt, selvom det formelt set betyder en lovovertrædelse i form af indrejse i Sverige uden gyldigt visum. Men det har 100-vis af andre par gjort før jer, og ikke en eneste er endnu blevet sat i fængsel på livstid eller henrettet pga. det.
soof skrev:Og kan de i DK holde det imod ham, at vi i visumansøgningen "lyver", og skriver at han har tænkt sig at tage tilbage til Peru ?
Nej.
soof skrev:Hvornår ville han have mulighed for at arbejde eller studere efter de danske regler!? (han har ikke nogen længerevarende uddannelse).
Når opholdstilladelsen er bevilget.
soof skrev:Er man mere beskyttet under EU -reglerne end under de danske?
Ja det må man sige. Adgangen til permanent opholdsret (PUT) efter 5 år er langt mere simpel efter EU-reglerne og desuden mere ”sikker”, da reglerne ikke kan ændres af Folketinget. De danske regler om PUT er til sammenligning blevet ændret i både 2002, 2007, 2010 og 2012, så de er en langt mere flydende og usikker størrelse. Og der er også efter EU-reglerne en generel ret til at blive, selvom man ikke har fået permanent opholdsret, hvis man bliver skilt efter mindst 3 års ægteskab og 1 års ophold. Så hvis man ser på den vigtigste årsag til, at familiesammenførte mister deres opholdstilladelse, nemlig skilsmisser, så giver EU-reglerne reelt en slags permanent opholdsret allerede efter 12 måneder, hvis man bare har været gift i mindst 3 år.
soof skrev:Hvis nu pointsystemet blev indført igen, ville vi jo ikke have en chance, siden han ikke har en uddannelse.
Hvis man først har fået opholdstilladelse, mister man den naturligvis ikke, bare fordi reglerne for udstedelse af nye opholdstilladelser bliver ændret. Dem, der er gået på efterløn som 60-årige, skal jo heller ikke betale pengene tilbage, bare fordi Folketinget har vedtaget at sætte efterlønsalderen op.

soof
Indlæg: 2
Tilmeldt: 04.08.2012 09:41:35

Re: Danske eller EU regler ?

Indlæg af soof » 04.08.2012 17:18:10

Mange tak for alle dine svar.

Jeg synes, at det er en jungle at finde rundt i.

Hvor lang tid går der normalt inden man får opholdtilladelse efter danske regler?

Det lyder lidt på dig som om, at EU-løsningen er den bedste i form af hastighed og sikkerhed?

Hvis man har mulighed for at søge under både danske og EU-regler, hvilken en ville så være at foretrække, når man tager de nye danske regler i betragtning?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Danske eller EU regler ?

Indlæg af fundiver199 » 05.08.2012 09:47:50

soof skrev:Hvor lang tid går der normalt inden man får opholdtilladelse efter danske regler?
Servicemålene for sagsbehandlingstider er oplyst på www.nyidanmark.dk. De har i årevis været 3 måneder for simple sager og 7 måneder for komplicerede. Tiden regnes fra det øjeblik, hvor US har fået alle de bilag, som de skal bruge for at behandle sagen.
soof skrev:Det lyder lidt på dig som om, at EU-løsningen er den bedste i form af hastighed og sikkerhed?
Nej bestemt ikke. For I skal jo starte med at bo i et andet EU-land, før I overhovedet kan starte ansøgningsprocessen i Danmark. Og det siger da sig selv, at der dermed går meget længere tid, før alting er på plads i Danmark. Det er naturligvis ikke hurtigere eller nemmere at gå over åen efter vand.
soof skrev:Hvis man har mulighed for at søge under både danske og EU-regler, hvilken en ville så være at foretrække, når man tager de nye danske regler i betragtning?
Man er stadig bedre stillet efter EU-reglerne mht. PUT, som jeg har forklaret. Og desuden er det da også en fordel, at man slipper for at stille 50.000 i garanti, at man kan bo, som man vil, og at man ikke mister sin opholdsret og skal rejse hjem og starte helt forfra, fordi man dumper til en danskprøve efter 6/9 måneder.

Så hvis man gider have al den ulejlighed og alle de udgifter, som er forbundet med at flytte til et andet EU-land, og hvis man giver vente i meget længere tid på, at det hele er på plads i Danmark, så er der da stadig omtrent de samme fordele ved EU-reglerne, som der hele tiden var været.

Men realistisk set er langt de fleste af de par, der benytter EU-reglerne, nogen der ganske enkelt ikke har mulighed for at opfylde de danske krav eksempelvis pga. 24-års reglen, tilknytningskravet eller de 3 års karantæne efter modtagelse af sociale ydelser.

Besvar