Sikkert mig der overtænker nogle af tingene

. Også derfor jeg skriver her, for forhåbentlig at få anvist nogle nemmere veje.
Mit korte spørgsmål er vel egentlig - hvis vi har mødt hinanden i DK og brugt tid sammen fra september til marts, om det så er nok tid sammen, til at det ikke kan blive set som proforma? Synes jeg det burde være, men ville høre om nogen havde erfaringer med det.
Mht. au pair kontrakten, så er den på 2 år og udløber først i 2017. Men det er lige meget, om hun opsiger den ved at blive gift. En au pair har alligevel ret til at afbryde forholdet til værtsfamilien uden grund, så det kan også være det vi ender med. For jeg havde ikke overvejet, at hun kan søge visum til DK fra Norge efter endt au pair kontrakt - og så blive i Norge, mens den ansøgning bliver behandlet. Men jeg har da vist læst noget om, at hun kan blive der et stykke tid, inden hun skal være ude af landet, så måske det er en mulighed

. Måske kan hun endda søge om det før kontrakten er afbrudt og tage direkte fra værtsfamilien hertil.
Gør vi det på den måde og så venter nogle måneder efter hun er kommet til Danmark med at blive gift, så lægger det dog nogle flere måneder til, hvor hun ikke har en indtægt (da hun heller ikke må arbejde mens sagsbehandlingen foregår). Jeg er selvforsørgende, men det bliver kun lige at vi kan klare os indtil jeg bliver færdiguddannet - og hun vil naturligvis gerne kunne sende penge hjem til familien.
Jeg ved godt at man skal være egoistisk her, men det er mig noget svært. Dels er jeg glad for, at min forlovede ikke skulle tilbage til Filippinerne efter sit ophold i Danmark. Meget nemmere at kommunikere med hende i Norge end i hendes hjemprovins, ud over at det ikke er et rart sted hun kommer fra. Det har også gjort det muligt for os at holde de nævnte ferier sammen - i sommers var det mig, der tog til Norge, hvor jeg kunne bo kvit og frit hos hende, da værtsfamilien var på sommerferie. Økonomisk ville det være blevet temmelig dyrt med hotelpriserne i Norge, hvis ikke jeg havde fået lov til det.
Jeg kunne sådan set også forestille mig, at hun/vi holder kontakten med familien og måske besøger dem engang. Ikke sikkert, men jeg synes ikke der er nogen grund til at ødelægge muligheden.
At hun gerne vil med på deres ferie, skyldes som sagt at hun har knyttet sig til dem - specielt den lille baby de har. Der er så også gået inflation i bryllupperne i min familie i år, så det passer alligevel bedst med slut juli / start august

. Kun et spørgsmål om det er smartere, at hun er her i juli for at lægge lidt mere tid til "tid tilbragt sammen" i forhold til FS. Jeg kan nemlig sagtens unde min forlovede en betalt ferie, selvom jeg da gerne ville have hende her. Men der skal også være plads til at lave ting hver for sig i et forhold.
Det vil dog være alt for dyrt for mig at tage med på ferien (selv hvis de ville have mig med), så det er helt udelukket.
Papirerne fra Filippinerne skulle der blive styr på. I følge det jeg har kunnet læse på deres Norske ambassade, så skal man møde op for at få dem - i Manila. Og så videre til et andet sted for at få dem autenticated. Det kan man dog godt få en anden til at gøre med en fuldmagt - og heldigvis er der én i Manila, som kan hjælpe. Ellers skulle en fra hendes familie helt dertil for at ordne det. Til sidst skal de så til deres ambassade i Oslo for at blive godkendt endnu en gang.... (men det burde kunne ordnes pr. brev eller en af hendes veninder der).
De papirer hun brugte til at blive au pair gælder ikke mere - "certificate of non-marriage" gælder kun nogle måneder (vist nok 6, men det skal vi have undersøgt - jeg har også hørt om kortere tid). For os i DK gælder det tilsvarende dokument i 4 mdr, men det burde dog ikke tage så lang tid at få, som det gør i Filippinerne.
Måske hendes dåbsattest stadig kan bruges. Hvis ikke, er det samme steder som "certificate of non-marriage". Det dyreste her er nok, at hendes pas skal fornys i Olso - det kræver nemlig personligt fremmøde

.
Det blev lidt langt igen - beklager

.