Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

EEI
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.02.2016 10:16:43

Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af EEI » 04.02.2016 10:40:54

Hej

Jeg er en 25 årig mand med Dansk statsborgerskab (har været statsborger i 11 år) som er forelsket i en 23 årig fyr fra Libanon. Han er pt. i Danmark på et turist visum (90 dages gyldighed) indtil april. Vi har været sammen i et helt år og jeg er for nyligt kommet tilbage til Danmark med ham efter at have været 6 måneder i Libanon.

Vi ønsker begge at han kan blive i Danmark da han frygter meget at skulle tilbage igen. Denne her gang alene da jeg simpelthen ikke har de økonomiske midler til at tage tilbage til Libanon, men også fordi homoseksualitet er ulovligt i Libanon og han frygter konstant for, hvad der kan ske med ham. Ligeledes følte jeg mig også generelt utryg da jeg var i Libanon med ham.

Nu er spørgsmålet så bare, hvilke muligheder vi har for, at han fortsat kan blive i Danmark? Vi har kigget lidt på de forskellige muligheder og vi har konkluderet at vi kan forsøge os med det nedenstående:
  • Master uddannelse: Han søger i øjeblikket en Erasmus Mundus Master uddannelse, men vi ved intet indtil marts - ikke specifikt hvornår, bare et tidspunkt i marts. Vi er begge utrygge ved at skulle sætte vores lid til dette og derefter løbe tør for tid, hvis han får afslag.
  • Folkehøjskole: I tilfælde af, at master uddannelsen glipper, så overvejer vi at skrive ham op til et længerevarende folkehøjskole kursus.
  • Greencard: Han har, efter vores beregninger, 90 point og mangler dermed 10. Vi overvejer dog om han måske kan tage svensk på et lavere niveau da det kan give ham 10 point. Spørgsmålet er dog om det kan lade sig gøre pt.?
  • Forlængelse af visum: Vi overvejer at søge en forlængelse af hans ophold i Danmark. Selvom han er her på et Schengen turist visum kan man åbenbart søge om en forlængelse af ophold i Danmark der overskrider de tilladte 90 dage med Schengen - men det er åbenbart kun på baggrund af ekstraordinære omstændigheder. Dødsfald, alvorlig sygdom osv.
  • Sverige?: Vi har læst lidt rundt omkring om ægteskab i Sverige, men er usikre på, hvordan proceduren egentlig er. Specielt fordi jeg ikke er registreret i Sverige og ikke har benyttet EUs fri bevægelighed (endnu). Vi tænker selvfølgelig også bare at søge ophold i Sverige, men igen er vi ikke sikre da jeg ikke er borger i Sverige.
Hvad mener i ville være forsøget værd? Og i hvilken rækkefølge? Vi ville elske at blive gift, men vi er stadig usikre på proceduren og hvad vi egentlig skal gøre. Specielt fordi vi er homoeseksuelle og dermed tænker, at proceduren måske er anderledes end normalt?

Med venlig hilsen
John

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af mh1 » 04.02.2016 17:43:39

En mulighed er at blive gift (i DK) og bruge EU-reglerne, men så skal I jo skynde jer lidt. Før kunne man tage det lidt let, da man kan søge om opholdstilladelse som ægtefælle til en EU-borger, selv om man ikke har lovligt ophold, og der stort set ingen paskontrol var. Det sidste er der så nu, men dog kan man fortsat slippe nogenlunde let over sundet i bil.

Gå op og klik på RÅDGIVNNG og så FLYTTE TIL SVERIGE/EU-LAND, og print vejledningen ud, så du kan læse den i ro og mag.
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af skaanebo » 04.02.2016 21:31:34

Det eneste EU-land, hvor homoseksuelle ikke kan indgå partnerskab eller ægteskab, er Italien. Så proceduren er præcis den samme som for et heteroseksuelt par, altså lige med undtagelse af Italien.

EEI
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.02.2016 10:16:43

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af EEI » 04.02.2016 23:14:17

skaanebo skrev:Det eneste EU-land, hvor homoseksuelle ikke kan indgå partnerskab eller ægteskab, er Italien. Så proceduren er præcis den samme som for et heteroseksuelt par, altså lige med undtagelse af Italien.
Fedt.

Vil de danske myndigheder på nogen måde forsøge at oplyse de Libanesiske myndigheder om ægteskabet? Da det er ulovligt i Libanon frygter vi muligheden for, at ægteskabet i en eller anden omfang når de Libanesiske myndigheder.

Er der en chance for, at det kan ske?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af mh1 » 05.02.2016 07:37:26

Nej.
mh
Rådgiver for ÆUG

EEI
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.02.2016 10:16:43

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af EEI » 05.02.2016 12:40:14

mh skrev:Nej.
Okay. Tak for hjælpen :)

Vi har nu besluttet os for, at tage ruten med ægteskab og har ansøgt om vielse i næste uge her i DK. Så må vi tage den derfra.

Er det nødvendigt, at vi underskriver "erklæring om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring"? Edit: Nevermind. Det har jeg først nu opdaget er en nødvendighed, også selvom det ikke bliver oplyst under selve ægteskabserklæringen. Doh. Så nu må jeg vel kontakte kommunen.

Koki
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21.12.2015 14:18:43

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af Koki » 05.02.2016 16:25:32

Hej alle sammen, håber der er nogle søde sjæle som kan hjælpe mig herinde.

Jeg er dansk statsborger 39 år gammel boende i Dk,min forlovede er palæstinenser fra Gaza som har fomået at komme til tyrkiet i sidste uge, jeg er også kommet til tyrkiet for at møde ham, vi har været sammen i over to år nu og langt om længe mødtes, en skøn følelse.

Det næste er vi ved ikke hvor vi kan indgå et civil ægteskab i tyrkiet, vi befinder os i istanbul, han har turist visum som bliver fornyet, og vil gerne tage et kursus i tyrkisk sprog.

Jeg vil gerne have rådgivning i hvordan vi kan blive viet på rådhuset her i istanbul, mange tyrkere taler ikke engelsk desværre.

Vi har sørget for begge at have vores civilstatus attester med på engelsk, stemplet og oversat til engelsk, fødselsattester og pas, samt bopælsattest.

Det er jo sådan at min forlovede ikke kan vende tilbage til Gaza, så han bor i tyrkiet de næste halve år, hvor lang tid det tager vil også være interessant for os at vide tak.

Håber i kan hjælpe os, da nogle siger at hvis begge parter ikke er tyrkere så kan det ikke lade sig gøre at vies i tyrkiet, da mindst en af parterne skal være tyrker, er det rigtig....omg. :shock: :shock: :cry: :cry: :cry:

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af mh1 » 05.02.2016 21:00:24

Det er noget sludder. Der er masser af par, som er blevet viet i Tyrkiet, uden at nogen af dem er tyrkiske statsborgere.

Det som står i denne tråd gælder stadig: viewtopic.php?f=5&t=4707&p=38451&hilit=evlenme#p38451

MEN - alle officielle dokumenter, som skal bruges i forbindelse med vielsen skal legaliseres først. For dig: dine danske dokumenter skal du sende til det danske Udenrigsministerium for at få en apostille på, ellers har I ingen chance for at blive viet i Istanbul. Din kæreste må se om han kan få sine legaliseret i Istanbul eller Ankara.

Al dokumentation skal oversættes til tyrkisk af en autoriseret oversætter.

Læs her (står også på engelsk): http://www.beyoglu.bel.tr/hizmetler/det ... /120/840/0
mh
Rådgiver for ÆUG

EEI
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.02.2016 10:16:43

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af EEI » 07.02.2016 14:07:13

Okay. Nu har vi besluttet os for, at ægteskab i Danmark og derefter en tur til Sverige er den bedste mulighed for os.

Vi overvejer dog samtidig, at min mand søger praktikplads i Danmark (i et andet område end de førstnævnte på nyidanmark.dk). Her er jeg dog usikker på, om en ansøgning om opholdstilladelse på basis af praktik er lovligt, hvis man er i landet på et turistvisum?

Reglerne om karens er meget forvirrende og jeg har forsøgt at slå nogle gamle tråde op omkring karens og praktik, men er ikke blevet meget klogere på det. Kan i hjælpe?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af mh1 » 07.02.2016 16:38:36

Mig bekendt er den eneste form for opholdstilladelse man kan søge uden risiko for karens netop familiesammenføring. Alle andre former for opholdstilladelse skal søges hjemmefra, eller mens man har en opholdstilladelse. Fx hvis man vil skifte fra en ot til uddannelse til en ot til arbejde.
mh
Rådgiver for ÆUG

EEI
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.02.2016 10:16:43

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af EEI » 07.02.2016 17:08:20

mh skrev:Mig bekendt er den eneste form for opholdstilladelse man kan søge uden risiko for karens netop familiesammenføring. Alle andre former for opholdstilladelse skal søges hjemmefra, eller mens man har en opholdstilladelse. Fx hvis man vil skifte fra en ot til uddannelse til en ot til arbejde.
Det er virkelig nogle latterlige regler.

Så det vil sige, at hvis han bliver optaget på en uddannelse mens han allerede er i DK, heller ikke ville kunne søge om opholdstilladelse på den basis? Han ville være nødt til at tage hjem til Libanon og søge via ambassaden? Jeg spørger fordi han venter på svar fra en uddannelsesinsitution og får svar i Marts.

Vil det derimod kunne lade sig gøre via den Danske ambassade i Sverige, hvis vi ender med at få opholdstilladelse i Sverige?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af mh1 » 07.02.2016 17:58:58

https://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/visum/
"Formålet med et visum er, at man kan besøge Danmark og/eller de andre Schengenlande i en kortere periode. Hvis man ønsker at opholde sig i Danmark i længere tid, skal man ansøge om en opholdstilladelse. ...
... Hvis man overskrider et visums gyldighedsperiode eller forsøger at benytte et visumophold til at opnå længerevarende eller permanent ophold i Danmark, kan man blive pålagt en karensperiode på 3 eller 5 år. I karensperioden vil man ikke kunne få visum til at besøge Danmark. Læs mere om misbrug af visum."

Han kan godt aflevere ansøgningen i DK, men bør så rejse hjem og vente på afgørelsen hjemme. Det sikreste er dog at aflevere den i hjemlandet.

Han vil også kunne søge om opholdstilladelse på baggrund af optagelse på en uddannelse i DK via en dansk ambassade, hvis han er bosat i et andet land gennem mere end 3 mdr.:"Hvis man har boet lovligt i et andet land end sit hjemland i mere end de seneste tre måneder, kan man også indgive ansøgningen på en dansk repræsentation eller et outsourcingbureau i dette land."
mh
Rådgiver for ÆUG

EEI
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.02.2016 10:16:43

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af EEI » 07.02.2016 18:22:19

mh skrev:Han vil også kunne søge om opholdstilladelse på baggrund af optagelse på en uddannelse i DK via en dansk ambassade, hvis han er bosat i et andet land gennem mere end 3 mdr.:"Hvis man har boet lovligt i et andet land end sit hjemland i mere end de seneste tre måneder, kan man også indgive ansøgningen på en dansk repræsentation eller et outsourcingbureau i dette land."
Ok, tak.

Den Danske ambassade i Sverige påstår dog følgende:
Vigtigt: Ansøgere, der har gyldig svensk opholdstilladelse, kan søge om opholds- og arbejdstilladelse direkte hos Udlændingestyrelsen i København.
http://sverige.um.dk/da/rejse-og-ophold ... illadelse/

Så I tilfælde af, at han får Svensk opholdstilladelse via vores ægteskab (hvor jeg er boende i Sverige), vil han da kunne gøre det via Udlændingestyrelsen i Kbh? Eller gælder den førstnævne regel alligevel, hvor han skal have været bosat i Sverige i mindst tre måneder?

EEI
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04.02.2016 10:16:43

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af EEI » 25.02.2016 20:51:43

Okay nu er vi så blevet gift og har fundet en lejlighed i Sverige.

Jeg planlægger at søge om familiesammenføring på basis af både de Svenske regler og EU-reglerne - begge med henblik på, "person med tilstrækkelige midler".

Nu har jeg så to spørgsmål.
  • Skatteverket eller migrationsverket? Hvad er mest logisk at gøre først? Registrere os begge hos Skatteverket eller indsende ansøgningerne hos Migrationsverket først?
  • Sygeforsikring? Nu har jeg slået nogle ældre tråde op her på forummet og er blevet ret forvirret. Kan I give mig mere klarhed over, hvordan jeg skal forholde mig til spørgsmålet om sygeforsikring? Fordi jeg har fået det indtryk, at det slet ikke er muligt at tegne en privat forsikring for os begge? Det på trods af, at Skatteverket selv skriver, at man kan?
På forhånd tak!

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Visum, ægteskab eller en tredje mulighed?

Indlæg af skaanebo » 26.02.2016 03:08:59

Ja, det er i praksis umuligt at finde et privat selskab, der vil sygeforsikre din ægtefælle for et ubegrænset beløb. Så dermed er det også givet, at opholdskort efter EU-regler ikke vil blive udstedt, så længe du kun er person med tilstrækkelige midler.

Hvis du ikke selv er blevet folkeregistreret endnu, bør Skatteverket være første stop.

Besvar