Indlæg
af fundiver198 » 22.04.2008 12:15:05
Der er desværre store problemer med den norske ambassade i Manila, som Udenrigsministeriet bruger som sin agent på Filippinerne. De sylter meget ofte sagerne, så de vejledende tidsfrister overskrides med adskillige måneder.
Jeg kender en pige, som skal til Danmark som au-pair, og hun har lige fundet ud af, at Udlændingeservice sendte hendes visum til den norske ambassade i Manila 21/2 pr. email - men den norske ambassade har gentagne gange påstået, at de ikke har modtaget noget visum fra Danmark. Og så er det man spørger sig selv: Hvor ofte er det nu lige, at en EMAIL bliver væk? Men andre ord: De lyver så stærkt, som en hest kan rende, for at dække deres røv af.
På grund af den udbredte slendrian, så må det tilrådes, at man er over den norske ambassade i Manila fra start til slut af en ansøgning, og jævnligt kontakter Udlændingeservice for at høre, om de har modtaget det, de skal, og om de har afsendt det, de skal.
Fungerer tingene ikke, som de skal, bør man sende en skriftlig klage til Udenrigsministeriet. Når de har fået 500 af den slags, kunne man da naivt håbe på, at de vil gøre noget ved de horrible forhold, som desværre hersker på den norske ambassade i Manila.
Det egentlig ansvar ligger nemlig i Danmark, idet hovedproblemet er, at Danmark ikke gider at bruge penge på at have sin egen ambassade på Filippinerne og i en række andre lande, der ikke betragtes som "vigtige". Og det beløb, Danmark betaler andre lande for at udføre sine opgaver, er så latterligt lavt, at man i princippet bare får, hvad man (ikke) betaler for.