Nu har jeg brug for lidt råd og vejledning.. Lidt om min situation;
Kvinde 35 år, 2 særbørn på 8 og 12 år. Fast job samme arbejdsgiver de sidste 6 år, bor i lejebolig.
Har en kæreste igennem snart 5½ år. Tunesisk statsborger, boet i New York igennem de sidste 9 år indtil sidste år, hvor han flyttede tilbage til Tunis.Han er 34 år, ingen børn og læser til assurandør, ingen fast løn siden han kom tilbage sidste sommer. Han har rigeligt at leve af, da han har tjent rimeligt godt i USA, de år han arbejdede derovre. Vi mødte hinanden i NYC, og jeg har besøgt ham der hver gang. Han har tidligere fået udstedt schengenvisum igennem den franske ambassade i NYC (hans bror og familie bor i Paris). I 2005/06 førstegangs visum hvor han var her og efterfølgende i Frankrig, igen i 2007 var han på besøg i Schengen)
Han har i november indgivet ansøgning på den Finske Ambassade i Tunis. Sagen sendt til US i Dk.
Modtog brev igår fra US, de beder mig stille garanti på 58.603 kr INDEN den 10 dec.
Spørgsmål 1; Hvor lang tid går der herefter til han får sit visum, når jeg har ordnet garantistillelsen ?
Spørgsmål 2; I den første invitation jeg sendte til US og ham, mener jeg at vi skrev han ville komme på besøge 3 uger el. 1 måned pga. hans uddannelse. I brevet jeg har fået fra US igår står der;
"Vedr. pkt. 4 skal vi gøre opmærksom på, at ansøger kun kan få visum til det antale dage, som du venter besøg. Hvis du ønsker besøg af ansøger i en kortere periode end de ansøgte 21 dage, vil vi som udgangspunkt være nød til at indhente ansøgers bemærkninger til dette, inden vi kan træffe afgørelse i sagen. Du må derfor påregne en forlænget sagsbehandlingstid."
Vil det så sige, at han ikke får automatisk 3 mdr. ? og hvad skriver jeg i den nye invitation jeg skal sende med sammen med garantien ? Hvad sker der hvis jeg skriver at besøgslængden er MERE end de 21 dage ??? Får vi så afslag ?
Spørgsmål 3;
Ang, garantien, så sender han pengene til min bank, jeg skiftede bank for 4 mdr. siden og vil ikke bede om at de skal stille garanti m.m. Kan dette lade sig gøre ?
En sidste ting;
De skriver at begrundelsen for anmodning om økonomisk sikkerhedstillelse er, at han er ugift, ingen børn og ansøgers tilkytning til sit hjemland er usikker og han er en risiko for at tage fast ophold. Og "AT HAN IKKE TIDLIGERE HAR REJST I SCHENGENOMRÅDET"... Men det har han, det er bare mere end 3 år siden. Han ringede til den franske ambassade i torsdags for at få dokumentation for de 2 visums han allerede har haft, men de ville ikke give ham noget, de bad US tage kontakt til dem, hvis de skal have dokumentation .(Hans pas udløb i 08, da hentede det nye i NYC, konfiskerede de det gamle..) Men har det indflydelse på garantien ? Skal jeg gøre mere ud af det ???
Hvad hvis vi en dag, vil gifte os, er det stadig en fordel med særbørn ? Og beholder de i så fald garantien hvis det bliver her i DK ??
Og så lige en til ; Må man rejse hjem til sit land mens man er her på besøg, indenfor de 3 mdr og komme tilbage igen ??? Han har en bedstemor der synger på sidste vers, og hvis det sker mens han er her på juleferie, vil han gerne hjem, men så komme igen når det er overstået .....
Håber på noget hjælp, da den 10 dec, er lige om hjørnet...