Sverigeløsningen for studerende på SU

[MY_]

Hej allesammen,

Jeg er er 23 år og studerer på KU med ingen anden indkomst end SU. Min mand og jeg blev gift i sommer 2010. Han er fra Tyrkiet, mens jeg er dansk statsborger. Vi skal nu til at søge om familiesammenførsel, og vi har besluttet os for at gøre det via Sverige.

Jeg har læst mange indlæg, men er stadig meget forvirret om hvad og hvordan vi gør. Der er umiddelbart to veje man kan tage, enten vha. EU-reglerne eller gennem Sveriges nationale regler. Da jeg ikke har nogen anden indkomst end min SU og på nuværende tidspunkt ikke overskue et arbejde ved siden af (er i gang med mit speciale), ser det ud til at de nationale regler er den eneste udvej for os.

Vi vil gerne bosætte os i Sverige i længere tid (mindst 2 år). Så dette er måske endnu en grund til at vælge de nationale regler. Men vil der overhovedet være nogen ulempe ved at vælge dette, ud over at det muligvis vil tage længere tid at få et opholdskort.Min mand har i forvejen nogle ting han skal ordne før han kan komme her op, så det er først til juli at vi ønsker at have en familiesammenføringen klar.

Vil man være dårligere stillet hvis man søger efter de nationale regler, altså er der forskel på afslagsraten for hhv. EU-regler og nationale regler.

Kan vi få nogen form for støtte i Sverige, når vi bliver familiesammenført? Jeg er nemlig nyuddannet til september, så kan først søge job derefter. Jeg kan vist åbenbart heller ikke få dimittend dagpenge fra min danske A-kasse hvis jeg flytter til udlandet

Mit sidste spørgsmål er så hvordan jeg gør. Jeg ved godt at jeg først skal finde et sted at bo i Sverige og folkeregistreres der. Men hvordan? Hvad gør jeg så bagefter? Hvor lang tid tager alt dette? Hvilke dokumentationer skal jeg have medbringe? Er det lettere/bedre at søge turistvisum først og derefter søge om familiesammenføring sammen i Sverige?

Håber virkelig at I vil hjælpe mig.

På forhånd mange tak!

Mvh.
MY

[skaanebo]

Netop når økonomien er stram, og når I alligevel har tænkt jer at blive boende i Sverige et stykke tid, kan det sagtens betale sig at vælge at søge efter Sveriges nationale regler. Din mand skal så søge om en opholdstilladelse, ikke noget opholdskort. Og når du er studerende uden anden indkomst end SU, vil din mand kunne søge om introduktionsersättning, hvilket groft sagt er halvdelen af jeres fælles udgifter til husleje + penge til mad, tøj og andre fornødenheder. Så det hjælper jo klart på en anstrengt økonomi, når man er studerende.

Der gives kun afslag på opholdstilladelse, hvis myndighederne finder, at jeres forhold er proforma eller af tvangsmæssig karakter, så det giver ingen mening at tale om statistik på det felt.

Og nej, hvis du ikke lykkes finde et job efter dine studier, så kan du ikke få danske dagpenge. Så søg bredt og alle slags job. Alternativet hedder socialvæsnet.

Ang. at flytte til Sverige, så skal du naturligvis finde en bolig først og specielt hvis det bliver en fremleje, bør du sikre dig, at din vært er indforstået med, at din mand også kommer til at bo der.

Processen med at få ophold efter de nationale regler i Sverige kan tage alt fra 3 til ca. 9 måneder, afhængig af hvor hurtigt din mand kan komme til samtale på den svenske ambassade, og hvor mange sager Migrationsverket har at behandle. Specielt fra Tyrkiet må man nok påregne en vis sagsbehandlingstid, da der jo er mange indvandrere til Sverige netop derfra.

[fundiver199]

I kunne måske også overveje at vente, til du har afsluttet din uddannelse. For det første kommer boligsøgning og flytning til at tage meget tid og energi fra dit speciale, og for det andet mister du, som du selv er inde på, muligheden for at blive optaget i en dansk A-kasse på dimittendvilkår, hvis du flytter til Sverige nogle få måneder før, du er færdig med din uddannelse.

Hvis I venter, til du er færdig og har fundet et job (evt. bare et midlertidigt ufaglært job), så kan I søge efter EU-reglerne, og spørgsmålet er, om din mand ikke kommer nogenlunde lige så hurtigt til Sverige på den måde? Tiden, hvor du skriver speciale, kan jo også bruges til at stå på venteliste hos svenske boligselskaber, så I kan få en ordentlig og regulær bolig at flytte ind i i stedet for et eller andet fremlejerod, som mange af skribenterne i forum ligger og kæmper med.

Alternativt kan du tage dine danske dagpenge med dig til Sverige i op til 3 måneder og tage din mand med tilbage til Danmark efter EU-reglerne, hvis du ikke lykkes med at finde arbejde i løbet af de 3 måneder. Og så kan I bo her efter EU-reglerne i stedet for i Sverige.

Hvis I gerne vil være sammen, inden du er færdig med dit speciale - og det vil I vel - så kan det ske ved, at din mand besøger dig i op til 90 dage på et turistvisum.

Som sagt jeg ville gøre studiet færdig først og ordne familiesammenføringen bagefter i stedet for at forsøge at gøre det hele på en gang.

[skaanebo]

Ja, der er mange overvejelser at gøre sig. Nu nævner du ikke rigtig noget om din mands fremtidsplaner, men de er jo også vigtige. Og specielt om fremtiden på lidt længere sigt ligger i Danmark, Sverige eller et helt tredje sted. Og hvordan ser udsigten til at få et job ud? For det vil jo, som fundiver199 også er inde på, jo være dumt at smide dine dagpenge ud med badevandet, bare fordi du ikke kan vente med at flytte til Sverige.

Hvis du var i begyndelsen eller midt i dit studie, ville det jo give lidt mere mening at forlade sig på, at din mand ville få introduktionsersättning, men når du jo alligevel snart forventes at komme ud på arbejdsmarkedet og dermed må formodes at kunne forsørge ham, så er der jo ingen introduktionsersättning at få.

[MY_]

Ja, der er en del overvejelser jeg kan/burde gøre mig inden jeg kaster mig ud i noget. Min mand og jeg har haft et lang distance forhold i nu over 5,5 år, det er også derfor at jeg ikke kan vente mere. Min mand tænker dog mere rationelt end jeg, da han først vil sikre sig at han kan forsørge os i en periode, i tilfælde af at han ikke finde sig et arbejde. Han er læst international bussiness og har en uddannelse, men det er jo ikke sikkert at denne vil være ham til gavn.

Min mand har også en del kontakter i Sverige som angiveligt vil hjælpe os med at finde en bolig. Så det er det jeg går rundt og håber på, så jeg ikke selv skal bruge kræfter på det under mit speciale.

Vores fælles plan er at bosætte os i Sverige i et stykke tid. Men vi ved ikke om vi så om nogle år vil vende tilbage til Danmark eller Tyrkiet. Jeg bliver uddannet som farmaceut og har også gode muligheder for at få mig et arbejde i Tyrkiet. Modsat har min mand jo ikke lige så gode muligheder her i Europa, med mindre han bliver selvstændig som er hans mål.

Hvis vi begge ikke finder os til rette i Sverige, tror jeg at vi nok vender tilbage til Tyrkiet om nogle år. I vil så nok spørge om, hvorfor vi ikke gør dette med det samme Dette har jeg så ikke et helt klar svar på. Men en af de væsentlige grunde må være at min mand ikke har tjent sin værnepligt i Tyrkiet. Da han ikke er boende i Tyrkiet, men arbejder i Asien, har han retten til 3 ugers værnepligt mod betaling. Denne ret frafalder dog hvis han vender tilbage til Tyrkiet og hvor værnepligten så varer 15 måneder.

Jeg har læst at jeg måske kunne søge gennem EU-reglerne hvis jeg kunne få nogen til at låne mig 100.000 kr, som jeg skulle have stående i banken. Dermed ville jeg blive betragtet som selvforsørgende. For at sikre mig at min mand kan komme her op til sommer kunne jeg vel gøre dette? Jeg ved så godt, at vi på ingen måder vil kunne få økonomisk støtte nogen steder fra. Men kan jeg ikke overføre min danske A-kasse til Sverige og få dimittend dagpenge alligevel? Har også læst en del om at finde nogle timers arbejde i Danmark og dermed få supplerende dagpenge fra Danmark. Kender I til dette?

Synes bare at det er så svært at være mig for tiden:(

[fundiver199]

Nej Sverige har ikke en dimittendordning i deres dagpengesystem, og den danske ordning gælder kun for personer, der bor i Danmark på det tidspunkt, hvor de bliver færdige med deres uddannelse.

Hvis du bor i Sverige, når du bliver færdig, skal du derfor optjene ret til dagpenge på den "normale" måde dvs. ved at arbejde i mindst 12 måneder. Og indtil da er der kun bistandhjælp at falde tilbage på (i Sverige: socialbidrag), og den kræver både, at du ikke har formue, og at din mand ikke har nogen indtægt.

Det er rigtigt, at din mand sagtens kan få ophold efter EU-reglerne, selvom du er studerende på SU, hvis du f.eks. kan fremvise en velspækket bankbog, som kan supplere SU´en.

Hvis din mand har kontakter i Sverige, så kunne disse kontakter måske også hjælpe ham med at finde et job, så han kan få en selvstændig opholdstilladelse i stedet for familiesammenføring. Også på det område er de svenske regler således temmelig lempelige.

Fordelen ved det kunne være, at sagsbehandlingen nok er en del hurtigere, da de færreste arbejdsgivere vel kan vente i 6 eller 9 måneder på deres nye medarbejder. Og så kan du jo bare flytte med over til Sverige uden at skulle dokumentere noget som helst andet end, at du er dansk statsborger.

[MY_]

Er det ligemeget om min mand finder sig et faglært eller ufaglært job? Det er vel ikke ligesom i DK, hvor man foretrækker akademisk faglærte personer?

Jeg tror at denne måde at finde sammen på vil være den letteste for os. Så behøver jeg ihvertfald ikke at bekymre mig om hvordan jeg klarer det hele under mit speciale. Hvis vi siger at min mand har fundet sig et arbejde i Sverige, hvordan skal han så søge om opholdstilladelse? Altså er det arbejdsgiveren der først skal sende en ansøgning i Sverige, om at få ham op, eller skal min mand selv søge om det i Tyrkiet? Vil han kun få opholdstilladelse for den periode kontrakten er på?

Kan det virkelig være så let at få en opholdstilladelse i Sverige? Har du kendskab til andre der uden problemer er kommet der op ved at søge en selvstændig opholdstilladelse?

[skaanebo]

Du kan læse alt om at få en arbejds- og opholdstilladelse i Sverige her:

http://www.migrationsverket.se/info/156.html

[MY_]

Af hvad jeg kan læse mig til fra hjemmesiden er ventetiden for en arbejdstilladelse 6-7 måneder. Så det er ikke meget hurtigere end familiesammenføring vha. de nationale regler.