Hej
Min filippinske kone har nu boet her i tre år sammen mig, og efterhånden som tiden går, keder hun sig mere og mere!
Om hverdagen går det, da hun er meget på arbejde, i skole (FVU), træner meget, og har nogle veninder som hun besøger. Men om weekenden kniber det altså gevaldigt!! Hun sidder næsten konstant og er ved at blive hysterisk over når fjernsynet ikke kører, og når jeg sover! Det er ensomheden der piner og plager hende, da hun er vant til at bo i et hus med næsten ti mennesker.
Samtidig er det nærmest umenneskelig svært for mig at underholde hende, da jeg lider af en træthedsrelateret sygdom, som også involverer særdeles stærke smerter!! Så meget af min egen tid går desværre med at lægge i sengen for at udholde mine smerter, eller for at sove... OK, HELE tiden ligger jeg der jo ikke. Vi er da også på indkøb sammen, nogle gange i kirke sammen, og sidste weekend i "Ripleys Believe It or Not", selvom det er de færreste museer jeg kan lide... Kunst er i hvert fald IKKE noget for mig!
Så...hvad skal vi gøre? En fælles aktivitet ville være fint, men det skal helst være billigt og ikke anstrengende. Gåture praktiserer vi faktisk af og til, senest i forgårs!
Via skole og arbejde har hun da fået nogle veninder, men ikke nok til at hun synes at der hele tiden er en eller anden som hun kan forstyrre. Hun er i øvrigt 27 år.
Det er altså nærmest uhyggeligt, når hun siger: Please gå ikke i seng før kl. 21, og skru op for musikken, og ikke med ensomme sange!!
Det bedste i vel kan gøre for os, er at finde en weekend-aktivitet, som ikke er for dyr, og som har vores begges interesse! Det næst-bedste er vel, hvis andre ensomme kvinder har læst dette, som godt kunne tænke sig flere veninder. Disse kvinder skal jo så helst bo på Amager, eller i det mindste ikke så langt derfra...
Eller er der andre forslag?
Jan
Hjælp søges til min ensomme, men søde filippinske kone
Re: Hjælp søges til min ensomme, men søde filippinske kone
Kære Jan
Det eneste din hustru behøver er dig,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Undskyld at jeg siger det lige ud, men det er ingen undskyldning at du er trætsyg om aftenen, det er vi andre der arbejder også, men du må tage dig bedre af din hustru
og ikke ligge så meget i sengen, du burde have tænkt dig noget bedre om hvordan hun skulle leve med dig, før du giftede dig med hende og fik hende til at bo sammen med dig. Jeg kan godt forstå at hun keder sig sammen med dig.
Det eneste din hustru behøver er dig,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Undskyld at jeg siger det lige ud, men det er ingen undskyldning at du er trætsyg om aftenen, det er vi andre der arbejder også, men du må tage dig bedre af din hustru
og ikke ligge så meget i sengen, du burde have tænkt dig noget bedre om hvordan hun skulle leve med dig, før du giftede dig med hende og fik hende til at bo sammen med dig. Jeg kan godt forstå at hun keder sig sammen med dig.
Re: Hjælp søges til min ensomme, men søde filippinske kone
Søde resser læs lige indlægget overfor en ekstra gang. wengjan lider ikke at trætsyg pga at han har været på arbejde.
han skriver faktisk at han lider af en sygdom hvor træthed er et af symptomer, samt mange smerter..
Syntes nok lige du taler ret hårdt til ham, og dømmer ham.
Wengjan det er en stor omvæltning at flytte til et andet land man forlader hele sin famile, sine venner sit job ja hele sit liv... Det tager tid at få et nyt. min mand bliver også tit frustreret over det, han føler sig ensom, nogle gange går den frustration ud over mig ved at han bliver sur og irreterede og der kommer nogle små skænderrie, det er hårdt..
Du skriver at i hverdagen er der ikke noget problem da hun arbejder, træner og er sammen med veninderne der. hvad med at hun trænede i weekenderne, eller var sammen med veninderne...
Man kan ikke som ægtefælle hele tiden stå med en fuld underholdningsprogram, men prøv om i ikke nogle weekender kan gå i biffen, eller besøge venner/familie.. Man skal også huske på at nogle ægtefæller jo kommer fra samfund hvor man er omringet at famile og venner en stor del af tiden.
en anden ting jeg syntes du skal overveje er at tage kontakt med din læge eller få en henvisning til en specialist inden for det du fejler, for at prøve at finde en smertebehandling der gør at dit liv måske kan blive mindre styret af smerterne dette mere for din egen skyld, det er jo ikke sjovt at ens liv skal styres af smerter
han skriver faktisk at han lider af en sygdom hvor træthed er et af symptomer, samt mange smerter..
Syntes nok lige du taler ret hårdt til ham, og dømmer ham.
Wengjan det er en stor omvæltning at flytte til et andet land man forlader hele sin famile, sine venner sit job ja hele sit liv... Det tager tid at få et nyt. min mand bliver også tit frustreret over det, han føler sig ensom, nogle gange går den frustration ud over mig ved at han bliver sur og irreterede og der kommer nogle små skænderrie, det er hårdt..
Du skriver at i hverdagen er der ikke noget problem da hun arbejder, træner og er sammen med veninderne der. hvad med at hun trænede i weekenderne, eller var sammen med veninderne...
Man kan ikke som ægtefælle hele tiden stå med en fuld underholdningsprogram, men prøv om i ikke nogle weekender kan gå i biffen, eller besøge venner/familie.. Man skal også huske på at nogle ægtefæller jo kommer fra samfund hvor man er omringet at famile og venner en stor del af tiden.
en anden ting jeg syntes du skal overveje er at tage kontakt med din læge eller få en henvisning til en specialist inden for det du fejler, for at prøve at finde en smertebehandling der gør at dit liv måske kan blive mindre styret af smerterne dette mere for din egen skyld, det er jo ikke sjovt at ens liv skal styres af smerter
-
mh1
- Indlæg: 10609
- Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
- Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
- Kontakt:
Re: Hjælp søges til min ensomme, men søde filippinske kone
@ resser, der er TO personer i et ægteskab, og begge skal tænke sig om, inden de indgår aftalen om at leve sammen. Sygdom er i øvrigt hver mands herre, og yderst sjældent noget, vi har bestræbt os på at få.
@ whengjan: Jeg vil tilslutte mig Durmaz' råd om at din kone prøver at finde en aktivitet i weekenden, i det mindste nogle timer om lørdagen fx, så du ikke føler at du skal være 'på' i to hele dage. Så kan du måske hvile dig, mens hun er ude af huset, så du kan holde lidt længere om aftenen.
Kan I lide at spille spil? Alt fra ludo til skak kan få nogle timer til at flyve afsted.
Dertil vil jeg føje, at jeg som selv lider af kroniske og ubehandlelige (dvs. intet smertestillende middel hjælper) smerter pga en rygmarvsskade, 'behandler' dem ved at dyrke pilates en halv til en hel time stort set hver dag, samt yderligere fysisk aktivitet. Det giver mere energi og fjerner tankerne fra smerterne. Derfor: hold ved gåturene! Og prøv en yoga- eller pilatestime, hvis du ikke allerede har. Hvis det er noget lignende, som din kone allerede dyrker, kan hun måske hjælpe dig?
Her er et link til et ikke voldsomt anstrengende program på en halv time:
http://dagenssundhed.dk/motion-og-træni ... ing-for-50
@ whengjan: Jeg vil tilslutte mig Durmaz' råd om at din kone prøver at finde en aktivitet i weekenden, i det mindste nogle timer om lørdagen fx, så du ikke føler at du skal være 'på' i to hele dage. Så kan du måske hvile dig, mens hun er ude af huset, så du kan holde lidt længere om aftenen.
Kan I lide at spille spil? Alt fra ludo til skak kan få nogle timer til at flyve afsted.
Dertil vil jeg føje, at jeg som selv lider af kroniske og ubehandlelige (dvs. intet smertestillende middel hjælper) smerter pga en rygmarvsskade, 'behandler' dem ved at dyrke pilates en halv til en hel time stort set hver dag, samt yderligere fysisk aktivitet. Det giver mere energi og fjerner tankerne fra smerterne. Derfor: hold ved gåturene! Og prøv en yoga- eller pilatestime, hvis du ikke allerede har. Hvis det er noget lignende, som din kone allerede dyrker, kan hun måske hjælpe dig?
Her er et link til et ikke voldsomt anstrengende program på en halv time:
http://dagenssundhed.dk/motion-og-træni ... ing-for-50
mh
Rådgiver for ÆUG
Rådgiver for ÆUG
-
nyisverige
- Indlæg: 22
- Tilmeldt: 04.01.2012 16:41:40
Re: Hjælp søges til min ensomme, men søde filippinske kone
Hej Jan...
Min filippinske kone er også ved at kede sig efterhånden. Vi bor i Malmø i øjeblikket, men flytter hjem til KBH i løbet af sommeren 2012...Tror meget gerne min kone ville ha sig en veninde "hjemmefra" hvis i bor i nærheden af Københavnsområdet? Hun er selv 26 år og fuldblods-cebuano...
Hun har kun boet her i Norden igennem de sidste 9 måneder, så hvis din kone vil mødes og give hende nogle fif om at leve her, så send mig evt en mail på:
senius.webkom@gmail.com
Mvh
Emil
Min filippinske kone er også ved at kede sig efterhånden. Vi bor i Malmø i øjeblikket, men flytter hjem til KBH i løbet af sommeren 2012...Tror meget gerne min kone ville ha sig en veninde "hjemmefra" hvis i bor i nærheden af Københavnsområdet? Hun er selv 26 år og fuldblods-cebuano...
Hun har kun boet her i Norden igennem de sidste 9 måneder, så hvis din kone vil mødes og give hende nogle fif om at leve her, så send mig evt en mail på:
senius.webkom@gmail.com
Mvh
Emil
Re: Hjælp søges til min ensomme, men søde filippinske kone
Måske det var en ide at ,gå en tur i den katolske kirken , der kommer mange fillipiner ... 
Re: Hjælp søges til min ensomme, men søde filippinske kone
Tak for de gode råd! Jeg har desværre ikke kunnet svare før, da jeg har haft problemer med mit logon, haft travlt, og haft smerter!
Vi gør faktisk i forvejen meget af det i skriver! Hun træner rent faktisk, og besøger veninderne i weekenden. Disse ting har hun ikke gjort så meget før, så noget har det helt klart hjulpet.
Desværre har jeg været ramt af en superslem periode, som jeg slet slet ikke kan beskrive... Af og til skulle der hele 3 dololer, 3 ibumetin og 2 oxabenz (hvis det da siger nogen noget) til at dæmpe mine smerter, og i den situation er man naturligvis intet værd.
Tal med min læge bliver der sagt, men...det føles næsten som om at læge praksisen har været mit andet hjem de seneste år! Desværre er der hidtil INTET som i hvert fald ordentligt har kunnet forklare problemet. Men for 117. gang er der håb forude i forbindelse med et sted der hedder "Nordic Clinic". De holder til inde på Strøget i København og påstår at de har fundet ud af mit problem, og i sidste uge fik jeg så at vide, at de regner med at jeg har ”borrelia”, som har været så godt skjult inde i mit blod, at ingen blodprøver har kunnet spore det…før nu! I løbet af det sidste års tid har der været noget ny forskning nede i Augsburg, som jeg nu nyder godt af…håber jeg da!!!
Jeg har i mange år selv gættet på ”kronisk træthedssyndrom”, og til det sagde lægen, at det faktisk var meget muligt! Der er en del af dem med træthedssyndromet som slås med netop borrelia!
Lægerne er desværre ikke 100% sikre i deres sag, så der er en lille frygt for at vi skal skifte kurs, og så har de et par andre gæt klar, som også er mulige…
Hvis det går som jeg håber, kan jeg forhåbentlig snart blive rask igen (i sidste uge fik jeg at vide, at de første forbedringer gerne skulle komme efter 2-3 måneder, og herefter er det svært at vide hvor lang tid der vil gå, inden jeg er helt rask), og så er der flere sportsaktiviteter, som kunne friste både min kone og mig. Og børn kunne jo så også være en mulighed! Begge ting er vel ok underholdning for os begge.
Men som sagerne står lige nu, så går den altså ikke! Jeg ligger ganske enkelt brak en god del af tiden, og så må min kone klare sig selv. I hverdagene har vi den regel at jeg ringer til hendes arbejde omkring middag, og fortæller hvordan jeg har det. Det afgør så om hun kommer direkte hjem eller ikke. Om aftenen plejer jeg dog at være sådan nogenlunde ovenpå igen.
Weekenderne er dog en del værre. Noget af tiden kan hun dog klare sig selv, og med lidt held har jeg det godt nok til en gåtur. I denne weekend har vi faktisk været endnu heldigere... Mit helbred har været rimelig ok, imens vi var i Sønderjylland hos mine forældre.
Specielt her den seneste tid har hun desværre følt sig ENORMT ensom, og kan nærmest kun trøstes når vi går ind på Hovedbanegården...så mange mennesker skal der til!
Vi arbejder derfor på at finde et weekend-job til hende, og på at få en af hendes tre søstre til Danmark. I første omgang som turist, hvor vi så har 3 måneder til at finde et aupair job til hende. Hvis (NÅR!) det så lykkes, har vi så 2 år til at finde en mand til hende. Mon den plan lykkes?
Desværre ser det FRYGTELIGT ud med at kunne hjælpe hende økonomisk lige nu, da ovenstående helbredsplan involverer en medicin- og behandlingsudgift på 15.000 kr. over det næste halve år. Da jeg ikke magter at arbejde, har jeg naturligvis ikke de penge… Altså søger jeg legat-hjælp for fulde tryk. Noget kan jeg sikkert også tigge hos mine forældre (som er ca. 70 år).
Nå…det var et sidespring!
Da jeg efter al sandsynlighed lider af ”kronisk træthedssyndrom”, er hård motion direkte skadeligt for mig (spørg mig ikke hvorfor…det skal der vist en lægebog til at forklare)! Men blød motion a la gåture og stræk-ud øvelser er derimod gode! Rent faktisk går jeg til yoga om onsdagen!
Angående det med kirken hvor filippinerne mødes, så bor vi ca. 5 minutters gang derfra, og min kone kommer der temmelig ofte, men det har altså alligevel knebet med at finde veninder der!
Det med at spille går ikke helt så godt… Vi spiller skak ca. hver anden måned, og her prøver jeg så hårdt jeg kan at lære fra mig (som tidligere danmarksmester i gymnasierækken), men er ikke nogen videre god lærer… Ellers gider hun desværre ikke rigtig at spille.
Vi har i lange tider haft filmkigning som en fælles-interesse, men da det er min HELT STORE hobby, hvor jeg næsten kan kigge nonstop i årevis uden at blive træt, er det nu blevet FOR MEGET for hende efter tre år. Så nu NÆGTER HUN PURE at se film med mig!!
Faktisk har vi en del krise lige nu, da hun er ensom, og da vi ikke rigtig har noget at tale om! Vi spiser og sover sammen og intet andet…
Hvis jeg bare havde været frisk, så havde der vel nok været en del sportsaktiviteter som vi kunne lave sammen, men den går altså ikke for tiden!
En del af problemet er naturligvis at hun dag ud og dag ind skal gå og kigge på at jeg bare ligger og sover… FORHÅBENTLIG går dette snart væk, så jeg kan underholde hende bedre igen. ÅH, HVOR JEG HÅBER!!! I mellemtiden håber jeg så, at andre mennesker/aktiviteter kan tage noget af presset!
Her til sidst vil jeg så lige med det samme undskylde, hvis jeg har svært ved at svare på diverse indlæg, da jeg har UTROLIG SVÆRT ved at formulere mig kort, og da et indlæg som dette koster mig KOLOSSALE MÆNGDER AF ENERGI!!
Men endnu engang tak for jeres søde svar (på nær et altså)!
Jan
Vi gør faktisk i forvejen meget af det i skriver! Hun træner rent faktisk, og besøger veninderne i weekenden. Disse ting har hun ikke gjort så meget før, så noget har det helt klart hjulpet.
Desværre har jeg været ramt af en superslem periode, som jeg slet slet ikke kan beskrive... Af og til skulle der hele 3 dololer, 3 ibumetin og 2 oxabenz (hvis det da siger nogen noget) til at dæmpe mine smerter, og i den situation er man naturligvis intet værd.
Tal med min læge bliver der sagt, men...det føles næsten som om at læge praksisen har været mit andet hjem de seneste år! Desværre er der hidtil INTET som i hvert fald ordentligt har kunnet forklare problemet. Men for 117. gang er der håb forude i forbindelse med et sted der hedder "Nordic Clinic". De holder til inde på Strøget i København og påstår at de har fundet ud af mit problem, og i sidste uge fik jeg så at vide, at de regner med at jeg har ”borrelia”, som har været så godt skjult inde i mit blod, at ingen blodprøver har kunnet spore det…før nu! I løbet af det sidste års tid har der været noget ny forskning nede i Augsburg, som jeg nu nyder godt af…håber jeg da!!!
Jeg har i mange år selv gættet på ”kronisk træthedssyndrom”, og til det sagde lægen, at det faktisk var meget muligt! Der er en del af dem med træthedssyndromet som slås med netop borrelia!
Lægerne er desværre ikke 100% sikre i deres sag, så der er en lille frygt for at vi skal skifte kurs, og så har de et par andre gæt klar, som også er mulige…
Hvis det går som jeg håber, kan jeg forhåbentlig snart blive rask igen (i sidste uge fik jeg at vide, at de første forbedringer gerne skulle komme efter 2-3 måneder, og herefter er det svært at vide hvor lang tid der vil gå, inden jeg er helt rask), og så er der flere sportsaktiviteter, som kunne friste både min kone og mig. Og børn kunne jo så også være en mulighed! Begge ting er vel ok underholdning for os begge.
Men som sagerne står lige nu, så går den altså ikke! Jeg ligger ganske enkelt brak en god del af tiden, og så må min kone klare sig selv. I hverdagene har vi den regel at jeg ringer til hendes arbejde omkring middag, og fortæller hvordan jeg har det. Det afgør så om hun kommer direkte hjem eller ikke. Om aftenen plejer jeg dog at være sådan nogenlunde ovenpå igen.
Weekenderne er dog en del værre. Noget af tiden kan hun dog klare sig selv, og med lidt held har jeg det godt nok til en gåtur. I denne weekend har vi faktisk været endnu heldigere... Mit helbred har været rimelig ok, imens vi var i Sønderjylland hos mine forældre.
Specielt her den seneste tid har hun desværre følt sig ENORMT ensom, og kan nærmest kun trøstes når vi går ind på Hovedbanegården...så mange mennesker skal der til!
Vi arbejder derfor på at finde et weekend-job til hende, og på at få en af hendes tre søstre til Danmark. I første omgang som turist, hvor vi så har 3 måneder til at finde et aupair job til hende. Hvis (NÅR!) det så lykkes, har vi så 2 år til at finde en mand til hende. Mon den plan lykkes?
Desværre ser det FRYGTELIGT ud med at kunne hjælpe hende økonomisk lige nu, da ovenstående helbredsplan involverer en medicin- og behandlingsudgift på 15.000 kr. over det næste halve år. Da jeg ikke magter at arbejde, har jeg naturligvis ikke de penge… Altså søger jeg legat-hjælp for fulde tryk. Noget kan jeg sikkert også tigge hos mine forældre (som er ca. 70 år).
Nå…det var et sidespring!
Da jeg efter al sandsynlighed lider af ”kronisk træthedssyndrom”, er hård motion direkte skadeligt for mig (spørg mig ikke hvorfor…det skal der vist en lægebog til at forklare)! Men blød motion a la gåture og stræk-ud øvelser er derimod gode! Rent faktisk går jeg til yoga om onsdagen!
Angående det med kirken hvor filippinerne mødes, så bor vi ca. 5 minutters gang derfra, og min kone kommer der temmelig ofte, men det har altså alligevel knebet med at finde veninder der!
Det med at spille går ikke helt så godt… Vi spiller skak ca. hver anden måned, og her prøver jeg så hårdt jeg kan at lære fra mig (som tidligere danmarksmester i gymnasierækken), men er ikke nogen videre god lærer… Ellers gider hun desværre ikke rigtig at spille.
Vi har i lange tider haft filmkigning som en fælles-interesse, men da det er min HELT STORE hobby, hvor jeg næsten kan kigge nonstop i årevis uden at blive træt, er det nu blevet FOR MEGET for hende efter tre år. Så nu NÆGTER HUN PURE at se film med mig!!
Faktisk har vi en del krise lige nu, da hun er ensom, og da vi ikke rigtig har noget at tale om! Vi spiser og sover sammen og intet andet…
Hvis jeg bare havde været frisk, så havde der vel nok været en del sportsaktiviteter som vi kunne lave sammen, men den går altså ikke for tiden!
En del af problemet er naturligvis at hun dag ud og dag ind skal gå og kigge på at jeg bare ligger og sover… FORHÅBENTLIG går dette snart væk, så jeg kan underholde hende bedre igen. ÅH, HVOR JEG HÅBER!!! I mellemtiden håber jeg så, at andre mennesker/aktiviteter kan tage noget af presset!
Her til sidst vil jeg så lige med det samme undskylde, hvis jeg har svært ved at svare på diverse indlæg, da jeg har UTROLIG SVÆRT ved at formulere mig kort, og da et indlæg som dette koster mig KOLOSSALE MÆNGDER AF ENERGI!!
Men endnu engang tak for jeres søde svar (på nær et altså)!
Jan