Visum

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
BROE
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.12.2011 21:41:42

Visum

Indlæg af BROE » 19.12.2011 22:34:38

Hej
Nogen der ved om når man har fået afslag på familiesammenføring pga fætter og kusine,om der er en risiko for at de giver afslag for at give visum for at min vens kone kan komme på besøge ,hun var her i DK august 2011 til 9 December 2011,men skulle have været rejst hjem d.15 Nov,men blev i DK pga sagen på familiesammenføring skulle undersøges hos US imens - de fik afslag d.2 December ,så rejste konen hjem d.9 December - så hun vil til Januar søge om visum til at komme og besøge sin mand og søn her i DK - men nu tænker jeg på om der er en risiko for at få afslag til visum hvis man har fået afslag på familiesammenføring pga fætter og kusine ? håber der er nogen der ved noget?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum

Indlæg af mh1 » 20.12.2011 07:39:42

Der er desværre en forholdsvis stor risiko for afslag. Der er i praksis givet afslag på at besøge ægtefælle, og også givet afslag på visum til at besøge barn, der bor i DK (myndigt barn).

Noget af det, US vil lægge vægt på (udover at de mener, at ægteskabet er et tvangsægteskab), er sandsynligheden for at visumansøger vil eller ikke vil rejse ud til tiden, og her vil de muligvis anse det for meget sandsynligt at visumansøger ikke vil rejse ud.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum

Indlæg af fundiver199 » 20.12.2011 15:32:27

Det er desværre fast praksis, at en visumansøgning afslåes, hvis ansøgeren tidligere har søgt om FS, og denne ansøgning er afslået pga. enten proformareglen eller formodningsreglen om såkaldte "tvangsægteskaber". ÆUG har skrevet til Morten Bødskov og opfordret ham til at ændre denne visumpraksis, men fik et høfligt ikke-svar gående ud på, at han havde noteret sig vores synspunkter.

Men at ændre visumpraksis er jo også en lappe-løsning. Denne "formodningsregel" er grundlæggende urimelig og hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. Og i vores henvendelse til Morten Bødskov har ÆUG da også foreslået som den primære løsningsmodel, at regeringen ganske enkelt afskaffer den, således at anvendelsen af denne lovparagraf begrænses til de tilfælde, hvor konkrete forhold tyder på, at der kan være tale om et tvangsægteskab.

Alternativt må Danmark ændre sin ægteskabslovgivning, således at fætter/kusine ægteskaber generelt ikke kan anerkendes her i landet, uanset om de er indgået mellem ægtefæller, der har bopæl i samme land eller i forskellige lande.

Det vil så sende et klart signal til f.eks. BROE´s ven om, at han må vælge sig en anden ægtefælle, lige som man jo f.eks. heller ikke kan gifte sig med sin søster eller sin mor. Problemet med formodningsreglen er, at folk ifølge SFI´s undersøgelse ikke kender den, og at de derfor gifter sig alligevel blot for senere at finde ud af, at de ikke kan blive FS.

BROE
Indlæg: 9
Tilmeldt: 10.12.2011 21:41:42

Re: Visum

Indlæg af BROE » 04.01.2012 23:32:49

Mange tak for jeres svar :)

Besvar