Tak fordi jeg atter engang må trække på jeres erfaring.
Det er klart, at I ikke kan fortælle mig 100% hvad de vurderer efter inde i US, men hvad I har af formodninger er fint med mig.
Jeg har fået noia på, fordi min mand og jeg kun bor i en fremlejet lejlighed. Ejeren er ude og rejse jorden rundt, vi har en reel og underskrevet kontrakt, vores navn står på døren, vores møbler er overalt i lejligheden og det er kun os to, der bor i lejligheden.
Vi flyttede over til Malmö 8. januar. Vi har en kvittering fra biludlejningsfirmaet, dog med en god vens navn på, da ingen af os har kørekort. Han vil gerne underskrive en erklæring på at han flyttede og kørte bilen over broen for os.
Tre uger senere fik min mand sit opholdskort. Vi havde begge fået svensk cpr-nummer 1 uge før det.
Men det er først i slutningen af februar, at jeg endelig kunne komme hjem tidligt nok fra arbejde til at få oprettet en svensk bankkonto og en forsikring købt i samme bank.
Det skal siges at vi ifølge vores fremlejekontrakt betaler for el, varme, tv, internet, tv-licens og hjemforsikring via huslejen.
Jeg har forlængst prøvet at få et telefonabonnement til min mand, som jeg søgte om via nettet. Vi fik et brev fra om at min mands kredit var blevet tjekket, men hørte aldrig noget mere fra telefonselskabet, så vi er stadig på rene danske telefonnumre.
Jeg har en lejelejlighed i KBH, som jeg har fået lov til at fremleje. Jeg havde oprindeligt fremlejet den på samme måde som den i Sverige, altså med alt inklusivt. Det betyder at jeg får penge ind på min konto hver måned fra min fremlejer, som jeg så bruger på at betale den danske husleje samt tv-anslutningen for. Jeg har dog fået min fremlejer til at overtage tv-anslutningen i hans eget navn her fra marts.
Jeg pendler til Danmark hver dag, hvor mit fuldtidsjob er.
Min svenske adresse står ikke på lønsedlen, da systemet åbenbart ikke kan skrive svenske adresser. Der står blot 9999 Sverige. I praksis har det ingen betydning for mig, da jeg modtager min lønseddel elektronisk.
Alle de steder, hvor jeg er registreret (Forbrugsforening, Fagforening, Biblioteksdatabasen og andre steder jeg ikke lige kan komme i tanke om), har jeg fået ændret til min svenske adresse.
Jeg overvejer at tegne abonnement på et svensk blad, bare for at have noget, der kommer fast til min adresse.
Vi er blevet oprettet i den lokale videobutik. Vi har fået et ICA-kort. Vi er medlem af den svenske biografklub. Vi overvejer at melde os ind i et fitnesscenter (kan man melde sig ud af et 1-årigt abonnement igen før året er gået, når man flytter til Danmark??)
Alle de ting, jeg ikke længere kan bruge, så som dansk forsikring og dansk licens, har jeg opsagt.
Jeg køber kød og tobak ind i Danmark fra Nettoen ved siden af togstationen i den by jeg arbejder i et par gange om ugen, fordi det er så meget billigere (og jeg er snobbet nok til at synes at det danske kød ser lidt friskere ud end det svenske). Vi køber ind 3-4 dage om ugen i Sverige. Vi har gemt ALLE svenske kvitteringer, og køber 90% af det på vores kreditkort.
Hver morgen, når jeg tager på arbejde, logger jeg på facebook og laver et check ind med en kommentar typisk for mig (alt fra vejrsituationen til en forklaring på hvorfor jeg er for sent på den til arbejde) i funktionen STEDER, som jo viser hvor min telefon er rent GPS-mæssigt. Det giver måske ikke det vildeste plus for US, men det er da en form for opholdsregistrering...?!
Og nu midt i det hele, er der pludselig en spændende jobmulighed ovre i Jylland. ARGH!
Vores fremleje kontrakt går til den 30. juni. Men hvis jeg kunne få dette drømmejob, er det fra den 1. maj.
Er det nok tid?
Gælder det reelle ophold fra vi flyttede, eller fra min mand fik opholdskortet, eller fra da jeg endelig fik lavet bankkontoen?
Skal jeg stadig prøve at få et svensk telefonnr til min mand? Er det nok med taletidskort?
Har vi en chance, hvis vi flytter tilbage til Danmark i slutningen af april? Sølle 16 uger efter vi flyttede til Sverige? 13 uger efter min mand fik sit opholdskort?
Bonusinfo, min mand er australier og har ABI. En hjerneskade, der gør at han i Australien har fået invalidepension.
Der er en samarbejdsaftale mellem Danmark og Australien (men ikke mellem Sverige og Australien)om at man kan fortsætte udbetalingen af sin pension fra sit hjemland, hvis man flytter til det andet land.
Han har fået en ansøgningsdeadline, der hedder 28. april. Triple ARGH!!! Derfor vil han naturligvis gerne have at vi flytter tilbage før.
Nogen derude, der har nogle mavefornemmelser af hvordan og hvorledes det vil gå os, hvis vi flytter til Jylland og søger i slutningen af april?
Atter engang tak for hjælpen
Lily
Hvornår tæller reelt ophold fra?
Re: Hvornår tæller reelt ophold fra?
Opholdsdato er fra folkeregistreringsdato, så jeg ville ikke være så bekymret, når din ægtefælle oven i købet allerede har et svensk opholdskort, og det lyder, som om du er med på, hvad der skal dokumenteres til us