Andrahands hyreskontrakt er det OK?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Andrahands hyreskontrakt er det OK?

Indlæg af DBS » 23.02.2011 21:47:14

Hej....

Nu står jeg med en "Hyreskontrakt bostad i andra hand" som jeg kan få for 9 md.

Er denne kontrakt god nok, til senere dokumentation overfor US ?

Mvh DBS

reza4life
Indlæg: 134
Tilmeldt: 28.04.2009 09:56:20

Re: Andrahands hyreskontrakt er det OK?

Indlæg af reza4life » 23.02.2011 22:52:34

Du kan se denne link der handler lidt om det samme

viewtopic.php?f=7&t=6394

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Andrahands hyreskontrakt er det OK?

Indlæg af Thomas T » 23.02.2011 23:02:44

US kigger på helheden, så man kan ikke sige præcist hvad der er godt nok. Men det skulle være muligt at få opholdskort i DK når man har boet i en fremlejet lejlighed. Det betyder så bare at kvaliteten af din øvrige dokumentation skal være højere, og måske skal du dokumentere flere ting end ellers, for at du kan overbevise US om at du har haft "faktisk og reelt ophold" i Sverige.

Det afhænger også af din status i Sverige. Er du arbejdstager, selvforsørgende, eller andet? Der er forskellige krav til dokumentationen alt efter status.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Andrahands hyreskontrakt er det OK?

Indlæg af fundiver199 » 24.02.2011 07:44:36

Det er helt rigtigt, hvad Thomas T skriver. Spørgsmål som ”er xxxx godt nok” eller ”kan man få afslag hvis….” kan generelt ikke besvares, da US kigger på de samlede omstændigheder omkring ens ophold i et andet EU-land.

Mit indtryk er, at US hæfter sig meget ved forhold, som måske kunne indikere, at den danske statsborger ikke ”rigtig” er flyttet til f.eks. Sverige. Som f.eks. en fødsel der er foregået på et dansk hospital. Eller et barn der er fortsat i dansk børneinstitution.

Så den slags er det bedst at undgå. Om ikke andet sikrer man sig dermed alt andet lige en hurtigere og nemmere sagsbehandling.

At flytte tilbage til den samme bolig i Danmark, som man boede i før sin flytning, er også noget, der alt an-det lige trækker i retning af, at man ikke ”faktisk og reelt” var flyttet til det andet EU-land. I hvert fald hvis opholdet i det andet EU-land var relativt kortvarigt og ikke var arbejdsrelateret.

Hvis man fremlejer sin danske bolig i 3 måneder fra juni til august, lejer et lille møbleret hus på en græsk ø, nyder livet på stranden og herefter flytter hjem igen, så vil de fleste nok være enige om, at man ikke er flyt-tet til Grækenland men bare har holdt en god lang ferie.

Arbejder man derimod som tjener på en græsk restaurant, så er der tale om et arbejdsophold, og så er man omfattet af retten til fri bevægelighed.

Har man ikke arbejdet i de 3 måneder, så kan man alligevel være omfattet af retten til fri bevægelighed. Men her er det så, at man skal overbevise Udlændingeservice om, at der har været tale om en ”faktisk og reel flytning”, hvilket kræver, at man på èn eller anden måde sandsynliggør, at det var ens hensigt at etablere sin tilværelse i Grækenland.

Det kan f.eks. dokumenteres ved, at man var aktivt jobsøgende, og så understået valgte at flytte tilbage til Danmark, fordi jobsøgningen mod forventning viste sig at være forgæves. Eller at man helt har afhændet sin danske bolig og taget sin søn ud af den danske skole og sat ham i en græsk skole.

Det ville være skønt, hvis man kunne skyde sig nærmere ind på, hvad der præcis skal til for at opfylde kravene. Men det ville kræve, at vi sad og kiggede sagsbehandlerne over skuldrene og læste alle de afgørelser igennem, som de træffer. Og det er der nok næppe nogen udsigt til, at hverken ÆUG eller andre får lov til.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Andrahands hyreskontrakt er det OK?

Indlæg af DBS » 24.02.2011 19:10:16

Hej....

Jamen, jeg har så i løbet af dagen, fundet en anden udlejer, hvor jeg kan få en första handskontrakt. :D

mange tak for input

mvh DBS

Besvar