Børns mulighed for at bevare ophold i Danmark

[fundiver199]

ÆUG´s rådgivning har fået nedenstående spørgsmål, som her gengives i anonymiseret form. Er der nogen af forumskribenterne, der har et godt bud på et svar?

På forhånd tak for hjælpen!

............................................................

Jeg har nogle spørgsmål vedr. børn. Jeg ved ikke om det er jer der kan
besvare det, eller om jeg skal rette det andetsteds - hvor?

Jeg er en dansker på (alder), min kone er (nationalitet) og (alder).
Hendes dreng fra første ægteskab bor hos os. Han er (skolealder) og trives fint.
Min kones bekymring er hvis der skulle ske hende noget - kan drengen
så blive hos os? De er familiesamførte fra (cirka 5 år siden). Min kone har
(endnu) ikke fået tidsubegrænset opholdstilladelse - men forventer det
senere (med mindre regeringen går endnu mere grassat..). Hun har haft
fuldtidsarbejde i mere end (periode) og er stadig i arbejde. Min kone har
forældreretten, men drengen ser sin fart nogenlunde en gang om året.
Vores forhold til drengens far er rimeligt, og han anerkender at
drengen har det bedre her end han ville have i (hjemland). Selv om drengen
har kontakt med sin far, fx over Internettet, og holder meget af ham,
så er jeg selvfølgelig tættere på. Mig har han jo hver dag, og han er
glad for at have hele to fædre..

Så vores spørgsmål er: hvad kan vi gøre for at drengen kan blive i Danmark.

Adoption kunne være en mulighed (såfremt drengens far er indforstået).
Men mig bekendt er det en meget langsommelig proces. Og jeg mener også
at der maximalt må være x år mellem barnet og adoptanten?

Børnetestamente kunne være en anden løsning. Men ville myndighederne
(stadig såfremt faren i (hjemland) giver sit samtykke) kunne acceptere at
han bliver boende her? Hans opholdstilladelse er jo afhænger af morens
opholdstilladelse, og hvis der sker hende noget, hvad så?

Eller kunne der være andre løsninger?

På forhånd tak

(navn og adresse m.m.)

[mh1]

Ægteparret kan indgå en aftale om, at stedfaderen skal have del i forældermyndigheden, jf. Forældreansvarslovens § 13 stk. 2.

Statsforvaltningen vil dog skulle have en erklæring fra barnets biologiske far om hans stilling til dette.

I et tilfælde som dette, hvor barnet har været en årrække hos stedfaderen, vil jeg formode at aftalen bliver godkendt, også selv om den biologiske far evt. ville stille sig negativt.

Stedfaderen kan også – formodentlig med held – anmode om at få tillagt forældremyndigheden, hvis moderen dør, jf. § 15 stk. 1, især hvis hun har lavet børnetestamente i hht. § 16.

Mit råd er, at parret snarest søger om at stedfaderen får del i forældremyndigheden.


LOV nr 499 af 06/06/2007 (Forældreansvarsloven)
§ 13. Forældre kan aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra den ene forælder til den anden. Aftalen skal anmeldes til statsforvaltningen for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Stk. 2. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af statsforvaltningen overføres til andre end forældre. Forældremyndigheden kan overføres til et ægtepar i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten.

§ 15. Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndigheden hos den anden. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den længstlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den længstlevende. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den længstlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende.
Stk. 2. Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den længstlevende forælder om forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3. Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende.
Stk. 4. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening, herunder den længstlevende forælder og dennes ægtefælle.

§ 16. Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden. Den længstlevendes fortrinsstilling efter § 15 gælder dog uanset en modsat tilkendegivelse.

§ 36. Inden en aftale om forældremyndighed efter § 13, stk. 2, godkendes eller der træffes afgørelse herom efter § 15, stk. 2, skal statsforvaltningen indhente en erklæring fra den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.
Stk. 2. Inden der træffes en afgørelse om samvær efter § 20, stk. 2, skal statsforvaltningen indhente en erklæring fra den forælder, der ikke eller kun i yderst begrænset omfang har samvær.
Stk. 3. Indhentelse af erklæring efter stk. 1 eller 2 kan undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.
Forældremyndighed efter dødsfald
§ 37. Statsforvaltningen træffer afgørelser efter § 15 om forældremyndighed efter dødsfald. Statsforvaltningen indbringer afgørelsen for retten, hvis en part inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, anmoder herom.

[mh1]

Som fortsættelse:
Spørgeren har også mulighed for at adoptere. Når der som her er tale om stedbarnsadoption, skal adoptanten ikke godkendes, jf. adoptionsloven § 4a stk. 2. Dvs. at der som udgangspunkt ikke stilles noget krav til aldersforskel. Adoption skal dog altid være 'til gavn' for barnet, og for at foretage den vurdering vil statsforvaltningen blandt mange andre ting også tage aldersforskel i betragtning.

Hvis den biologiske far ikke har del i forældremyndigheden, skal han ikke give tilladelse til adoptionen, jf. § 7 stk. 2, men skal dog høres om sin stilling til den, jf. § 13.

Er barnet fyldt 12 år skal det også som udgangspunkt selv samtykke til adoption.

LBK nr 905 af 28/09/2009 (Adoptionsloven)
§ 4 a. Er den, som ønskes adopteret, under 18 år, må adoption kun bevilges, når ansøgeren er godkendt som adoptant, jf. §§ 25 a og 25 b.
Stk. 2. Godkendelse kræves dog ikke ved adoption af ægtefælles barn eller adoptivbarn eller efter regler fastsat af justitsministeren i tilfælde, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet eller dettes forældre.
§ 5 a. En ægtefælle kan adoptere den anden ægtefælles barn eller adoptivbarn (stedbarnsadoption).
Stk. 2. Stedbarnsadoption kan endvidere ske af en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn. Er ægteskabet ophørt ved skilsmisse eller omstødelse, kan stedbarnsadoption kun ske, hvis den, der ønskes adopteret, er myndig.
§ 6. Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for barnet.
Stk. 2. Samtykket skal afgives under personligt fremmøde for statsforvaltningen eller for anden myndighed eller institution, der er godkendt i medfør af § 8, stk. 1. Inden barnet afgiver samtykke, skal der finde en samtale sted med barnet om adoptionen, og barnet skal gøres bekendt med adoptionens betydning.
Stk. 3. Er barnet under 12 år, skal der foreligge oplysning om dets holdning til den påtænkte adoption i det omfang, barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Ved afgørelsen skal der i videst muligt omfang tages hensyn til barnets holdning til den påtænkte adoption.
§ 7. Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene.
Stk. 2. Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden.
Stk. 3. Gælder det i stk. 2 anførte begge forældrene, kræves samtykke fra værge.
§ 13. Fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter § 7, stk. 1-2, skal der, inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring, medmindre dette skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen.