Returnere til Norge med innreiseforbud

[norsk i uk]

xxx

[skaanebo]

Måske det i jeres tilfælde ville være bedst simpelthen at søge om et norsk opholdskort, mens I stadig bor i Storbritannien? Så er alle papirerne jo i orden ved indrejse til Norge, og I undgår at få nogen form for problemer ved grænsekontrollen.

I Danmark kan man godt søge om et opholdskort efter EU-retten, mens man stadig bor i et andet land, så mon ikke også man kan det i Norge? Det kunne du da undersøge.

[norsk i uk]

xxx

[skaanebo]

Man er normalt selv forpligtet af et lands love til at melde sin flytning, også ved flytning til et andet land. Mon ikke det også forholder sig sådan i Storbritannien, at I begge er forpligtet til at oplyse de britiske myndigheder om jeres nye adresse i Norge? Det kan du vel finde ud af.

[fundiver199]

Når din mand har et britisk opholdskort, så har han ret til indrejse i Norge. Og det virker da ret usandsynligt, at nogen overhovedet skulle finde på at checke, om han er registreret i det norske ”system”. Når pasbetjenten ser et gyldigt pas og et gyldigt opholdskort, så bliver din mand vel bare vinket videre. Så lad dog være med at tage alle mulige potentielle sorger på forskud. Og hvis I virkelig er så bekymrede for det, så kan I jo bare krydse grænsen til Schengen et andet sted end i Norge. I kan f.eks. tage til Amsterdam med toget og så flyve videre derfra til Oslo.

Du skal vel også både finde et sted at bo og et job i Norge, for at I kan flytte dertil. Så start dog med bare at rejse til Norge på ”ferie”, evt. medens din mand bliver hjemme i Storbritannien og passer sit job, så I ikke står helt uden indtægt. Du må jo lovligt holde ferie i Norge i op til 90 dage ad gangen, så der er da ingen grund til at flytte din adresse til Norge allerede fra den første dag, du som arbejdsløs og boligløs sætter dine ben på norsk klippe. Vent i stedet med at flytte (adresse), indtil du har fundet et job i Norge, så går det hele nok også meget nemmere med din mands ansøgning om opholdskort.

[norsk i uk]

xxx

[fundiver199]

Hvis du p.t. er arbejdstager i Storbritannien, d.v.s. hvis du lige nu arbejder mindst 10-12 timer om ugen og ikke kun har gjort det for flere år siden, hvorefter du har været hjemmegående husmor og levet af din mands løn, så er det rigtigt, at Norge ikke må stille dig over for noget forsørgelseskrav ved din hjemkomst.

Hvilket dog ikke ændrer ved det indlysende fornuftige eller hensigtsmæssige i at skaffe sig selv et forsørgelsesgrundlag, inden man flytter et nyt sted hen. M.h.t. børnepasning kan din mand jo passe barnet, så længe han ikke har noget job, og dine forældre kan vel også hjælpe til.

[norsk i uk]

xxx

[fundiver199]

Ja hvis du blot har været på barselsorlov, så er du naturligvis stadig arbejdstager. Jeg kender ikke de britiske regler på området, men mere end 12 måneders barsel kan man vel ikke få, så du må vel snart skulle begyn-de at arbejde igen???

I kan godt søge opholdskort, medens I stadig bor i Storbritannien, men da opholdskortet alene tjener som en bekræftelse på de rettigheder, man har, så er der altså ikke de helt store fordele ved det. Jeg vil derfor anbefale, at I vælger flyttedato ud fra jeres job- og boligsituation og ikke ud fra, hvor langt UDI er kommet med at udstede et opholdskort til din mand.

Men hvis situationen lige nu er den, at I begge har jobs i Storbritannien og ingen af jer i Norge, så er det da ret oplagt at blive i Storbritannien. Og så kan I da godt bruge tiden til at få UDI til at kigge på en ansøgning om opholdskort, det sker der jo ikke noget ved.

En vigtig ting at være opmærksom på er, at såfremt UDI fortolker reglerne, lige som US gør her i Danmark, så fortaber du retten til at tage din mand med dig til Norge efter EU-reglerne, hvis I ikke flytter til Norge samtidig.

Det skyldes, at EF-domstolens kendelses om den fri bevægelighed kun siger, at du skal have ret til at fort-sætte det familieliv, som du har etableret i Storbritannien, hvis du flytter tilbage til Norge. Og hvis du efter-lader din mand i Storbritannien, medens du selv flytter til Norge, så har du jo helt frivilligt valgt at afbryde jeres familieliv. Og så kan du ikke bruge EU-retten til at gøre krav på, at I skal have lov til at genetablere je-res afbrudte familieliv i Norge.

Så i den situation, hvor din mand først ønsker at følge efter dig til Norge med f.eks. 6 måneders forsinkelse, fordi han gerne vil fortsætte med det arbejde, han har i Storbritannien, der vil I sandsynligvis blive henvist til at søge FS efter Norges nationale regler.

[norsk i uk]

xxx

[fundiver199]

EU`s opholdsdirektiv står over et nationalt indrejseforbud med mindre dette er begrundet i, at den pågældende udgør en akut og alvorlig fare for den offentlige sikkerhed, sundhed eller orden. Og det kan man naturligvis ikke sige, at en person gør, bare fordi han er tidligere asylansøger. Din mands fortid er jo fortid og dermed sagen fuldstændig uvedkommende, da han nu er familiemedlem til en EU-borger med fuldt lovligt og legalt ophold i et EU-land nemlig Storbritannien.

Jeg ved ikke, hvad man skal gøre i en situation som jeres, og måske burde I spørge en advokat til råds eller eventuelt SOLVIT, som yder gratis hjælp til personer, der har problemer med den fri bevægelighed. Det kan f.eks. tænkes, at den korrekte måde er at skrive til de norske myndigheder og anmode om, at det udstedte indrejseforbud ophæves, da din mand nu har status som familiemedlem til en vandrende EU-borger og derfor ikke længere lovligt kan forbydes at indrejse i Norge, med mindre de norske myndigheder kan argumentere for, at han udgør en akut og alvorlig trussel.

Kravet om, at I flytter til Norge sammen, skal næppe forstås som et krav om, at I nærmest skal sidde i den samme flyver. Men du bør ikke flytte din adresse til Norge, før din mand er klar til umiddelbart efter at slutte sig til dig. Omvendt er det naturligvis helt ok, at du rejser til Norge for at gøre de forberedelser, du taler om.

Du kan jo godt opholde dig i Norge i op til 90 dage, selvom du bor i Storbritannien og derfor stadig har din adresse i Storbritannien sammen med din mand. Og hvis I virkelig vil dokumentere, at I er flyttet samtidig, så kan du jo tage hjem til Storbritannien og ”hente” din mand, så I rejser til Norge på den samme flybillet. Der er jo sikkert også mange ting, som det kan være rart, at I kan være fælles om at afslutte i Storbritannien.

[norsk i uk]

xxx

[fundiver199]

Jo det med de 4 uger er korrekt forstået. Det er ikke de norske myndigheder, som bestemmer om de vil "se på sagen efter EU-reglerne". Det skal de gøre, hvis I beder dem om det.

De kan selvfølgelig vælge at give din mand afslag, men så kan I klage over det afslag og om nødvendigt gå til domstolene i Norge, som herefter vil sende sagen videre til EF-domstolen.

[norsk i uk]

xxx

[fundiver199]

Retten til indrejse er beskrevet i EU´s opholdsdirektiv, direktiv 2004/38 EF. Der står ikke noget om fire uger, men at et evt. visum skal udstedes gratis og efter en særlig hasteprocedure. EF-kommissionen har så i en rapport i sommeren 2009 specificeret, at "særlig hasteprocedure" betyder, at det allerhøjest bør tage 4 uger.

Så i juridisk sammenhæng er de 4 uger ikke noget, man kan henvise til. Her må man i stedet nøjes med at henvise til direktivets mere generelle beskrivelse samt det nye schengenkodeks, som fastsætter maksimale sagsbehandlingstider for alle visumansøgninger.

Men alt dette er jo sådan set slet ikke relevant for jer, for din mand har et britisk opholdskort, og det fritager ham ifølge direktiv 2004/38 EF for eventuelle visumkrav i de andre medlemslande.

Du kan finde et link til direktiv 2004/38 EF nederst i indlægget "ofte stillede spørgsmål".

Jeres problem er noget helt andet, nemlig at din mand har et indrejseforbud i Norge, og de norske myndigheder kunne jo finde på at hævde, at dette stadig gælder, indtil det evt. ophæves.