Send penge hjem

Her kan du skrive om/søge information om alt mellem himmel og jord, som ikke er dækket af de andre fora her på siden.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
styx32
Indlæg: 131
Tilmeldt: 01.04.2009 14:52:51

Send penge hjem

Indlæg af styx32 » 30.12.2009 11:13:55

Hej Alle

Jeg har lige en hurtig forespørgsel



Jeg er selv Thai gift og min opfattelse er at de kræver at man sender tons af penge hjem.

det vil jeg gerne have sat en stopper for sådan at det bliver et rimeligt beløb i stedet for kæmpe summer.

Hvad er rimeligt at man sender hjem til sin kones familie ?

Hvad sender i andre hjem pr mdr

Joos
Indlæg: 28
Tilmeldt: 17.12.2009 13:12:29

Re: Send penge hjem

Indlæg af Joos » 30.12.2009 15:23:05

Jeg sender 1000kr til min kone hver måned, som på nuværende tidspunkt bor hos sine forældre.

styx32
Indlæg: 131
Tilmeldt: 01.04.2009 14:52:51

Re: Send penge hjem

Indlæg af styx32 » 30.12.2009 15:29:52

Mit problem er at min kone slet ingen forståelse har for at jeg har en lejlighed der skal betales osv. (Faste udgifter) hun har en opfattelse af at man har ubegrænset midler. det er et stort problem for hun bliver stik tosset når man ikke sender de penge hun gerne vil have at man sender.

Andre der har oplevet samme problem med Thaier ?

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: Send penge hjem

Indlæg af dotGusten » 30.12.2009 17:18:37

Det må du jo have sat en stopper for.

Lad konen stå for husholdningsbudgettet, og sørg for at kunne spise et andet sted, så du ikke selv dør af sult. Så må hun lære på den hårde måde, hvornår pengene slipper op.

Prøv at læse mere på andre fora, som er mere specifikke mht. konstellationen dansk-thai.

F.eks. kan du læse denne artikel:
http://www.information.dk/152990

Held og lykke med det hele.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Send penge hjem

Indlæg af skaanebo » 30.12.2009 20:53:45

Hvis konen har et job og tjener penge, kan hun jo sende nogle af sine egne lommepenge, hvis hun synes, og så spare på forbruget hjemme. Men det er ikke din opgave at brødføde en hel familie hjemme i Thailand, bare fordi du har giftet dig med en thailænder. Hvis familien i Thailand virkelig er ved at gå i rotterne, kan I jo også overveje at hjælpe et eller flere familiemedlemmer med at komme til Danmark og få sig en uddannelse eller et job i Danmark og dermed gøre dem økonomisk selvhjulpne.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Send penge hjem

Indlæg af fundiver199 » 30.12.2009 21:57:51

Det er klart, at din kone og måske ikke mindst hendes familie har den forventning, at når hun nu har skudt papegøjen ved at blive gift med en "rig" vesterlænding, så vil hun dermed have mulighed for at understøtte sin familie økonomisk. Og det er jo for så vidt ikke urimeligt eller forkert i sig selv, for det er en del af kulturen i Thailand, at familiemedlemmer hjælper hinanden, og især at børn hjælper deres forældre.

Problemet opstår først i det øjeblik, at hun eller familien har et urealistisk billede af, hvilken økonomi I har som et ganske almindeligt lønmodtagerpar i Danmark, eller hvis de udvikler en form for bistandsklients-mentalitet, hvor de bare sidder passivt med hånden stukket frem og forventer, at søsteren / datteren med den rige mand skal løse alle problemer for dem.

Så løsningen må bestå i - som andre har været inde på - at du inddrager hende noget mere i administrationen af jeres fælles økonomi, og at I i øvrigt snakker åbent sammen, både om dette emne og om andre ting.

Og så er det naturligvis også vigtigt, at hun så hurtigt som muligt får et job, så jeres fælles økonomi dermed bliver meget bedre, og så hun får nogle penge, hun frit kan råde over, uden altid at skulle spørge dig om lov.

Og når det er sket, så vil det vel være naturligt, at det med at sende penge til familien i hovedsagen er noget, hun gør af sine egne "lommepenge", hvorimod du så kan bruge dine på noget andet.

Men èt eller andet sted, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis man har så store problemer omkring et emne som dette, så er det måske et symptom på nogle dybereliggende problemer i forholdet. Såsom at man ikke snakker tilstrækkeligt med hinanden om de ting, der virkelig betyder noget.

Så mit primære forslag til jer vil være, at I bør bruge noget mere tid på at tale med hinanden, og f.eks. kan du jo prøve at finde ud af, om hendes "surhed" skyldes, at hun tror, at du puger pengene væk i et hjørne, at hendes egne forventninger er blevet skuffede, eller at hun er fustreret over ikke at kunne leve op til sin families forventninger.

Nogle gange kan det at håndtere familiens forventninger næsten være et større problem for den, der er immigreret, end det er for den vesterlænding, som vedkommende har giftet sig med. Og hvis din kone har problemer med sin familie, ja så har hun jo brug for at snakke med nogen om det, og naturligvis helst med dig.

Jeg håber, at I får løst jeres problemer og finder ud af det hele.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Send penge hjem

Indlæg af fundiver199 » 30.12.2009 22:22:31

Som et P.S. kan man også diskutere, under hvilke omstændigheder det overhovedet er rimeligt at "sende penge hjem til familien".

Hvis jeg skal komme med et bud, så kunne det være, at det er ok at sende penge til løbende forsørgelse af forældre, hvis de er for gamle til at arbejde. Men det er ikke ok at sende penge til løbende forsørgelse af søskende eller andre yngre mennesker, med mindre disse er i gang med en kvalificerende uddannelse.

Dog kan det være ok at hjælpe en søster eller bror, som f.eks. har et sygt barn, der skal behandles på hospitalet, med et engangsbeløb. Men med hensyn til disse "særlige behov" er det ultravigtigt, at de andre søskende ikke får den opfattelse, at den "rige udlænding" nu pludselig er den, der tager sig af alting.

Så et godt udgangspunkt kan være altid kun at sende en del af det beløb, som f.eks. en operation på hospitalet vil koste, og så overlade det til den øvrige familie at finde resten af pengene. Så har man vist sin gode vilje og sin solidaritet, men man har ikke fritaget de andre fra at løfte deres del af ansvaret.

Og samtidig får man sendt det meget vigtige signal, at kisten ikke er bundløs, ligesom den jo heller ikke er det hos de øvrige familiemedlemmer.

Besvar