Visum ægtefælle til EU-borger bosat i Sverige

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Visum ægtefælle til EU-borger bosat i Sverige

Indlæg af forest » 15.02.2009 21:03:34

Hej Alle

Her er situationen:

A er dansker, bosat i Malmø, og gift med B (borger i immigrantlandegruppen). B ønsker ønsker at blive forenet med A og vil derfor søge indrejsevisum til Sverige og 5-årigt opholdskort under EU-reglerne. B har p.t. ikke noget arbejde i sit hjemland.

B vil helst have et "hurtigt" indrejsevisum, så B kan indgive ansøgning om opholdskort hos Migrationsverket i Sverige og dermed opnå processuelt ophold i Sverige mens der ventes. Alternativet er at ansøge om svensk opholdskort fra den udenlandske ambassade, men det tager formentlig meget længere tid, og så kan man jo ligeså godt søge FS efter de nationale svenske regler.

Men selvom visum skal gives iht til Opholdsdirektivet er det vel et almindeligt Schengenvisum (herunder Schengen-blanketten) der skal søges om, og i en klassisk Schengenvisa-ansøgning skal man jo angive formålet med rejsen, herunder dokumentere at man har et arbejde at vende tilbage til (arbejdsgivererklæring om orlov/Letter of Introduction).

Så hvad er formålet med rejsen, når visumansøgningen skal udfyldes? "Jo, jeg har tænkt mig at smide en ansøgning ind til Migrationsverket i Malmø, for at blive mindst 5 år i Sverige". Det er jo ikke det smarteste at angive, hvis ambassaden skal vurdere om ansøger har tænkt sig at tage varigt ophold i Schengen og dermed skal afvises.

Eller SKAL ambassaden se bort fra alle disse vurderinger, når A og B er gift og B dermed har RET iht EU-reglerne til at besøge sin ægtefælle? Kan B bare læne sig tilbage og pænt love at rejse ud at Schengen igen selvom det er underforstået at det gør B overhovedet ikke. Og B har iøvrigt heller ikke noget arbejde at vende tilbage til i sit hjemland længere, så der kan heller ikke vedlægges arbejdsgivererklæring om orlov.

Hvis man går ind på hjemmesiden for den svenske ambassade i B's hjemland er det den samme repræsentation, der varetager DK's, Norges og Sveriges visumansøgninger og formkravet til visumansøgningen, herunder antal dokumenter osv., er nøjagtig det samme for alle 3 nordiske lande, og det er formentlig den samme medarbejder, der sidder og behandler alle ansøgningerne.

Så hvis det skulle være nemmere at få visum til Sverige for ægtefæller gift med en EU/EES-borger hvori består så tricket?

Sikke en smøre. Håber nogen har lyst til at kommentere....

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2009 09:07:46

Forest jeg orker snart ikke rigtigt mere :D

Men som familiemedlem til en EU-borger vil hun jo have ret til at indrejse i Sverige. Og derfor kan de svenske myndigheder heller ikke nægte hende dette, blot fordi de mistænker, at hun ikke planlægger at rejse hjem igen. Hun kan måske blive nødt til at købe en returbillet (og dermed smide returdelen af denne væk), men det er så også det.

Og hun kan/skal naturligvis bare sætte kryds ved, at formålet med rejsen er familiebesøg (være sammen med dig) eller hvad den relevante rubrik nu hedder.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2009 09:15:44

P.S. I princippet burde det faktisk heller ikke tage længere tid, bare fordi hun med det samme fortæller de svenske myndigheder, at hun har tænkt sig at blive i Sverige.

I så fald skal myndighederne nemlig først udstede et visum til hende "uden unødigt ophold" og herefter skal de efter senest 6 måneder udstede et opholdskort.

Det er altså ikke sådan, at de (som ved de nationale svenske regler) kan nægte hende ret til at indrejse i Sverige, indtil de er færdige med at udstede et opholdskort efter måske helt op til 6 måneders ventetid.

Hun skal bortset fra visumkravet stilles på fuldstændig samme måde, som hvis I f.eks. flyttede til Sverige efter at have boet sammen i Frankrig. Hvilket ville betyde, at hun i kraft af sit opholdskort havde 3 måneders visumfrit ophold i Sverige.

I den situation møder hun altså bare op i Sverige og siger "hej her er jeg, vær venlig at give mig et opholdskort". Nu måder hun i stedet op på en svensk ambassade i Afrika og siger "hej her er jeg, vær venlig at give mig et visum, så jeg kan rejse til Sverige og slutte mig til min mand med det samme, og i øvrigt planlægger jeg at blive der i mere end 3 måneder, så jeg skal også bruge et opholdskort".

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2009 09:36:18

I sidste afsnit mente jeg franske opholdskort. Blot for at undgå misforståelser.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2009 09:36:58

Næstsidste afsnit. Hold da kæft, hvor det kører for mig. :?

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Indlæg af forest » 16.02.2009 10:59:51

Fundiver, betragt det som investering: Du, Skaanebo (og andre) er ved at lære mig op, så der er flere til at trække læsset på ÆUG, så de gamle kan gå på pension, når de ikke orker mere :D

Jeg har et grundlæggende problem: Jeg kan ikke altid skelne mellem det, som er visum-praksis i de enkelte lande og det, som de smukke mennesker på ÆUG mener/ønsker skal være praksis.

Det er sikkert rigtigt at EU-reglerne siger at ambassaden skal udstede visum til ægtefællen uden unødigt ophold, men gør de det i virkeligheden? Den danske ambassade/US gør ihvertfald ikke! Det er vist gået op for de fleste at de anlægger et subjektivt skøn, sådan lidt efter vind og vejr medmindre de ligefrem bliver trukket i retten.

Så det er her, jeg gerne vil lære/forstå om svenskerne tænker anderledes. På Migrationsverkets hjemmeside står nøjagtigt det samme som på US' hjemmeside, nemlig at såfremt det skønnes at ansøger vil tage varigt ophold gives der afslag på Schengen-visum. Og det gør ingen forskel om A og B er gift, så vidt jeg kan se. I det tilælde skal man bare vedlægge kopi af vielsesattest, som yderligere bevis på forholdet.

Hvis der er nogle EU-regler som "overruler" dennen Schengen-visum-praksis, hvorfor står det så ingen steder? Måske ikke ligefrem på US hjemmeside, men så på Migrationsverkets hjemmeside da? De plejer da at være så flinke, de svenskere :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2009 12:33:47

Forest, jeg hverken kan eller vil garantere dig for, at alle svenske myndighedspersoner kender og overholder reglerne i EU´s Opholdsdirektiv.

Men det må da være almindelig sund fornuft, at hvis man har en rettighed, så er der også gode chancer for at få denne rettighed anerkendt, om ikke andet efter lidt parlamenteren frem og tilbage.

I det konkrete tilfælde kan du jo gå til Migrationsværket i Sverige og bede dem om at fortælle ambassaden, hvad de skal gøre, hvis din kone oplever problemer, når hun søger om visum.

Hvis en dansk eller svensk myndighed begår fejl i sin sagsbehandling, så vil den normalt være villig til at rette denne fejl, hvis man venligt og velargumenteret påpeger fejlen.

Hvad angår den skriftlige vejledning om Schengenvisum på Migrationsværkets hjemmeside, så er det stadig ikke et Schengenvisum, din kone skal søge om. Det er muligt, at de svenske myndigheder ikke kan finde ud af andet end at give hende et sådant, men det betyder ikke, at de så også har lov til at stille de krav, der gælder for et Schengenvisum.

Og der er også mange andre fejl i Migrationsværkets vejledninger, ligesom der er det i de danske. F.eks. har de tilsyneladende slet ikke fundet ud af, at der er noget, som hedder sekundær fri bevægelighed.

Men det er altså ikke det samme som, at et svensk-ugandisk par, som flytter til Sverige efter at have boet sammen i Danmark, ikke ville kunne få anerkendt deres status som EU-borgere, hvis de insisterede på det.

En ufuldstændig eller forkert skriftlig vejledning er ikke det samme som, at der også træffes forkerte administrative afgørelser, selv når borgeren omhyggeligt gør myndighederne opmærksom på sine rettigheder.

Hvor du har den opfattelse fra, at Danmark ikke overholder sin pligt til "uden unødigt ophold" at udstede visum til i Danmark bosatte EU-borgeres familiemedlemmer, det forstår jeg ikke helt. Kender du da svenskere eller franskmænd, som bor i Danmark, og har haft problemer med at få udstedt visum til deres kinesiske eller afrikanske ægtefæller?

Hvordan danske statsborgere behandles er jo igen noget helt andet, for her er det netop Schengen-visum reglerne, der finder anvendelse.

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Indlæg af forest » 16.02.2009 20:33:27

Øh, nej jeg har ingen viden om hvor længe US er om at udstede visum til ægtefæller til EU/EES borgere bosat i DK. Jeg har hidtil troet, at det var mindst 3+ mdr. for dem også, medmindre der ligefrem er tale om sygdom, dødsfald i familien o.lign.

Men det er muligt at du har ret, at jeg tager sorgerne på forskud, og at det hele slet ikke er så svært. I den forbindelse ved jeg ikke om det kan være et problem, at det er et andet land (Norge), som varetager Sveriges visum-affærer i min kærestes hjemland. Det kan måske medføre at hele sagen skal sendes hjem og bedømmes af Migrationsverket, istedet for at blive afgjort ude på den pågældende ambassade.

VH Forest
P.S. Med hensyn til den svenske auto-miljø-præmie på SEK 10.000 er der en ting, der undrer mig: Jeg kan ikke huske så meget fra min tid på handelsskole, men jeg kan ihvertfald huske én ting: Lad os sige at autoforhandleren ved fra markedsundersøgelser at bilkøberne er villige til at give kr. 100.000 for en ny KA. Hvis staten så vedtager en lov, der giver statstilskud på kr. 10.000 på hver bil, ja så forstår bilforhandleren lynhurtigt at hæve prisen til kr. 110.000, sådan at prisen efter tilskud alligevel ender på kr. 100.000. Dvs. forhandleren scorer tilskudet eller ihvertfald en pæn del af det.
Jeg mener at huske at det er almindeligt accepteret at et sådant system ikke virker. Det er måske også derfor de vil afskaffe det.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 16.02.2009 20:46:49

Prøv i øvrigt at se, om dit spørgsmål ikke skulle være blevet behandlet på dette internationale forum på http://www.immigrationboards.com/ - der er mange indlæg om EU-regler

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 16.02.2009 21:15:36

Ja hvis det er en norsk ambassade, som skal tage imod jeres ansøgning, så er det tænkeligt, at den kun fungerer som en slags udvidet postkontor, og at ansøgningen i virkeligheden behandles af Migrationsværket i Sverige.

Det er så i givet fald både godt og skidt. Skidt fordi det kan medføre en længere sagsbehandlingstid, men godt fordi medarbejderne på Migrationsværket nok er en del mere kompetente end dem, man finder på en ambassade i et afrikansk land.

Jeg får dog lidt kuldegysninger, når du skriver norsk ambassade, for jeg ved, at folk har haft enorme problemer med den norske ambassade i Manila, når de skulle have visum til Danmark.

Forhåbentlig er det bare denne ene ambassade, som udgår et broddent kar, men jeg ville godt nok kigge dem tæt over skulderen. Skal sagen behandles af Migrationsværket, ville jeg f.eks. kontakte Migrationsværket for at få bekræftet, når de har modtaget sagen fra Uganda, og når de har sendt din kones visum til Uganda.

Jeg har hørt om sager, hvor den norske ambassade i Manila og Udlændingeservice i København gensidigt påstod, at sagen lå hos den anden part, og den slags ping-pong er det jo ikke sjovt at blive rodet ind i.

Ang. det med miljøpræmien har du nok delvis ret. Altså at den tildels bare ryger ned i producentens/importørens/forhandlerens lomme.

Jeg kan i hvert fald konstatere, at efter man lavede afgiftsreformen i Danmark i 2007, som bl.a. gav afgiftslettelser til brændstoføkonomiske biler, så var der en del tilfælde, hvor prisforskellen mellem en benzin- og en dieselbil stort set forsvandt eller i hvert fald blev meget lille.

Men mange importører har siden hen stille og roligt ændret på deres listepriser, så denne prisforskel igen er, hvad "den bør være". Med andre ord sætter man sine priser efter, hvad man tror markedet kan bære, og ikke efter sine omkostninger.

Men her kommer muligheden for parallelimport jo så ind i billedet, for køber man en bil i et land, hvor afgiftssystemet ikke skaber denne form for forvridning, så vil listepriserne her i højere grad afspejle omkostningerne ved den enkelte model.

Så der kan altså være en ekstra økonomisk fordel ved at købe en bil i Polen og indregistrere den på danske plader, hvis man vælger en økonomisk dieselbil, og i det hele taget en bil, som får mange nedslag i den danske registreringsafgift for det ene og det andet.

Jeg har som sagt siddet og kigget og regnet lidt på det v.h.a. de polske og danske importørers on-line prislister samt et regneark, og specielt for nye modeller som den nye Ford Fiesta eller den nye VW Golf VI er det helt tydeligt, at prissætningen af dieselmodellerne i Danmark er blevet tilpasset vores nye afgiftssystem, så importører eller producenter simpelthen bare tjener mere på en dieselbil end på en benzinbil.

Og i det hele taget har de mange nedslag i afgiften for det ene eller det andet tilsyneladende medført, at priskonkurrencen på små biler i Danmark er blevet langt mindre hård end den tidligere var. Tidligere blev også små biler solgt meget billigt i Danmark (ex. afgift), men dette er faktisk ikke længere tilfældet i nær samme grad, som det var tidligere.

Og årsagen er selvfølgelig, at hvis registreringsafgiften på en lille bil p.g.a. diverse nedslag "kun" udgør 50% i Danmark, så er prisen dermed allerede nede på et niveau, som p.g.a. de høje lønninger i Danmark ikke udgør nogen speciel forhindring for salget.

Og så ser producenterne helt naturligt en større interesse i at holde prisen nede på markeder, som i dag er mere prisfølsomme end det danske. Som f.eks. Polen men måske også sydeuropæiske lande som Spanien eller Grækenland, hvor indkomsterne er meget lavere ind i Danmark, og hvor man også har en vis registreringsafgift at slås med.

Hvor man tidligere stort set kunne regne med, at biler ex afgift altid var billigst i Danmark, så synes billedet dermed i dag er være blevet meget mere broget, hvor en del modeller rent faktisk kan fås betydeligt billigere i andre EU-lande.

I nogle tilfælde er selv den svenske listepris lavere end den danske nu, efter at SEK er faldet til 70 øre.

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Indlæg af forest » 17.02.2009 09:07:59

@Skaanebo, tak for linket, jeg er ved at kigge på det

@fundiver,

din stædighed lader til at bære frugt: På Nyidanmark.dk er faktisk et punkt der hedder "Visum efter EU-reglerne", jeg citerer:

"Familiemedlemmer til en EU/EØS-statsborger eller til en statsborger fra Schweiz, som udnytter retten til fri bevægelighed i Danmark, har ret til at få en visumansøgning behandlet efter EU-reglerne."

"Endvidere har familiemedlemmer til en dansk statsborger, der udnytter eller som har udnyttet retten til fri bevægelighed i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som i den forbindelse har etableret et reelt og faktisk ophold i landet, ret til at få visumansøgningen behandlet efter EU-reglerne."

"Visumansøgningen behandles uden opkrævning af gebyr og efter en hasteprocedure".

Jeg kan ikke forestille mig at Migrationsverket stiller EU-borgere ringere end US gør. Så det er virkelig værd at overveje om jeg ikke kan skrue en strategi sammen, der gør at mig og konen kan være sammen hurtigt - og samtidig spare 56.500 kr.

Som udgangspunkt kan anfordringsgarantien frigives ved at den udenlandske borger præsenterer pas, boardingcards etc. på den repræsentation hvor visumansøgningen er indgivet, medmindre borgeren bor meget langt væk fra repræsentationen (iflg. nyidanmark.dk). Så det er nok ikke tilstrækkeligt vi besøger den svenske ambassade i Havana, selvom det kunne være hyggeligt.

Interessant bilanalyse iøvrigt. At indkøbe en bil i udlandet mhp import, kræver jo selvfølgelig at man kan rejse beløbet kontant...

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Indlæg af forest » 17.02.2009 09:10:48

jeg ved ikke hvorfor der er faldet et ord ud i næstsidste sætning. Der skulle stå bil analyse

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Indlæg af forest » 17.02.2009 09:12:40

aj, helt ærligt!? hvorfor kan programmet ikke skrive a n a l y s e

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Indlæg af fundiver199 » 17.02.2009 10:15:38

Jamen det er da dejligt, at Udlændingeservice så åbenbart har fået sat sig ind i denne del af reglerne. Og de anerkender endda, at det også gælder for danske statsborgere, som har udnyttet retten til fri bevægelighed.

Flytter man tilbage til Danmark efter en periode i udlandet, burde man derfor også kunne få udstedt et visum til sin ægtefælle efter denne hasteprocedure umiddelbart efter, at man er flyttet tilbage til Danmark.

Men her kan man jo så til gengæld påpege en voldsom inkonsistens til det forhold, at de i en anden vejledning skriver, at for at være omfattet af rettigheden til at få udstedt et opholdskort efter EU-reglerne, så skal parret have haft "et reelt samliv" i det andet EU-land.

Dette giver overhovedet ingen mening, for enten er man omfattet af alle de rettigheder, som følger af direktivet, eller også er man ikke omfattet af nogen af dem.

Og det er naturligvis tolkningen i visum-vejledningen, som er den rigtige!

Og endnu en dejlig ting i det hele taget, at vi har disse rettigheder, hvis vi opnår status som EU-borgere. Uanset om vi så vælger at udnytte dem i Danmark eller Sverige.

Det er da skønt at slippe for at skulle vente 2-3 måneder på noget så ligegyldigt og bureaukratisk som at få udstedt et visum, og herligt også, at det ligefrem er gratis!

Det vil jo faktisk sige, at hvis jeg f.eks. flytter til Sverige og dermed opnår status som EU-borger, så kan min forlovede faktisk rejse ind og ud af Sverige næsten lige så let, som jeg kan rejse ind og ud af Filippinerne.

Og hun har endda også ret til at arbejde i Sverige, også selvom hun f.eks. kun er der 3-4 måneder om året. Heller ikke her behøver hun at vente på nogen langsommelig sagsbehandling først, som vi har været inde på i flere andre tråde.

Jeg synes virkelig man må sige, at Opholdsdirektivet er et kæmpe fremskridt for de borgere, som lever i globaliseringens tidsalder, og dermed ikke nødvendigvis befinder i det samme land hele deres liv. Og ærlig burde det da give anledning til, at ikke bare Danmark men også mange andre EU-lande tager deres nationale viserings- og famliesammenføringspolitik op til fornyet overvejelse.

For hvorfor skal det f.eks. tage 2-3 måneder og koste en masse penge at få et simpelt turistvisum til Danmark, når man er gift med en dansk statsborger? Det er jo fuldstændig meningsløst.

Jeg kender et dansk-filippinsk par, som bor i Singapore, og de har vel efterhånden været i Danmark sammen 10 gange eller mere. Og alligevel skal hun hver gang gennem den samme mølle med at søge visum 2-3 måneder før planlagt afrejse, betale 300-400 DKK i gebyr etc etc.

Det er jo fuldstændig meningsløst, at man ikke kan finde ud af at skelne mellem folk, som har en famliemæssig tilknytning til Danmark og alle mulige andre, og så lave en gratis hasteprocedure for visering af førstnævnte. Så de f.eks. kan deltage i en begravelse i Danmark eller i det hele taget bare rejse spontant til Danmark, uden at det skal planlægges 3-4 måneder i forvejen.

forest
Indlæg: 62
Tilmeldt: 29.11.2008 11:24:53

Indlæg af forest » 18.02.2009 01:53:50

Vil det sige at svenskerne - hvis de efteraber den danske tolkning - kunne kræve, at jeg og konen havde haft et "reelt samliv" i DK, for at udstede et svensk opholdskort til min kone? Det er der vel ikke noget der tyder på at de gør?

For så vidt angår dine bekendte i Singapore, må de så have samme problem: de har ikke haft noget "reelt samliv" i et andet EU-land? Så det, du siger, er at din vens kone nu bør kunne få visum efter haste-EU-reglerne, men hun kan dog stadig ikke få et opholdskort i DK?

Iøvrigt har jeg siddet og nærlæst en Schengen-visa-ansøgning fra Migrationsverket. Mange af spørgsmålene, herunder spørgsmål om beskæftigelse, indkomst osv., er markeret med en lillebitte * oppe i hjørnet. Og nede i bunden er anført, at disse spørgsmål ikke er obligatoriske for familiemedlemmer til EU/EES-borgere, så alt det der med arbejdsgivererklæring fra hjemlandet kan man tilsyneladende springe let hen over.

Besvar