Er nyt ægteskab inden opnåelse af permanent OT?

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
LS
Indlæg: 1
Tilmeldt: 08.02.2009 10:06:53

Er nyt ægteskab inden opnåelse af permanent OT?

Indlæg af LS » 08.02.2009 10:17:11

Jeg forsøger at finde ud af følgende:

Hvad vil der ske med muligheden for at opnå dansk statsborgerskab, hvis en udlænding, der endnu ikke har opnået permanent OT, bliver skilt for at gifte sig med en ny dansk statsborger?

Jeg har fået flere forskellige svar:

1) Man tæller videre, så hvis vedkommende har været gift i 4 år, skal han eller hun være gift i yderligere 3 år for at nå de 7 år, der skal til.

2) Man tæller forfra, så intet af den tid, det første ægteskab har varet, tæller med, og det nye ægteskab skal vare i 7 år, før der kan ansøges.

3) I det øjeblik, skilsmissen er opnået, bliver den udenlandske statsborger illegal og må forlade landet uden så meget som at have 14 dage til at rejse i, sådan at det ikke er muligt at indgå et nyt ægteskab i Danmark.

Hvilket af de 3 svar er rigtigt, eller er det i virkeligheden noget helt fjerde, der gælder?

Mvh,
LS

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Indlæg af mh1 » 27.02.2009 21:29:43

Hej, gå til www.nyidanmark.dk og se, hvad der gælder for 'statsborgerskab ved naturalisation'. Det er for langt at skrive her, men du klikker bare på linksene, de giver forklaring punkt for punkt. Jeg kan fortælle så meget som at det er ikke ægteskab med en dansk statsborger, der giver mulighed for at søge, men længden af det lovlige ophold i DK.
Hidtil har det været muligt at blive i separationsperioden (fordi man jo har ret til at fortryde og genoptage ægteskabet), og myndighederne har ikke været så hurtige, at de har sendt brev om omgående bortfald af opholdstilladelse samme dag som skilsmissen er endelig. De breve, jeg har set, har indeholdt en opfordring til at oplyse, om man har en gyldig grund til at opholdstilladelsen ikke skal inddrages, altså om der eventuelt er et nyt grundlag for ophold.
Hvis der allerede inden skilsmissen er endelig er et nyt forhold, så er der et nyt grundlag for at søge opholdstilladelse. Det tæller med som lovligt ophold, hvis man opholder sig her mellem to ægteskaber, hvis man har en ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af det nye forhold til behandling.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar