Politiken 25. december 2023:
Året har budt på en række fejl hos udlændingemyndighederne
Manglende tjek af ansøgere, ulovlig berostilling af ansøgninger og bortkomne papirer. De mange fejl i sagsbehandlingen på udlændingeområdet møder kritik. Tidligere kontorchef i ministeriet peger på skærpede regler og flere sager som årsag.
UDLÆNDINGE
Morten Skærbæk
En af de personer, der står til snart at få dansk statsborgerskab, kan meget hurtigt få det frataget igen. I hvert fald oplyste udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) for nylig til Folketinget, at udlændingemyndighederne ville forsøge at tage det fra personen i det øjeblik, vedkommende havde fået det.
Udlændingemyndighederne mistænker personen for ikke at leve op til beskæftigelseskravet, men på grund af en metodisk fejl i sagsbehandlingen blev det først opdaget, efter at et lovforslag med personens navn blev vedtaget i Folketinget.
Når sagen er opstået, skyldes det, at Indfødsretskontoret i ministeriet tidligere i år blev opmærksom på, at man af lovtekniske årsager ikke havde tjekket alle ansøgere i forhold til et beskæftigelseskrav, der blev indført af et flertal i Folketinget i 2021.
Men på trods af mistanken og vedkommendes vrangvillighed til at bevise beskæftigelse kan myndighederne ikke forhindre, at personen får dansk statsborgerskab ved en såkaldt grundlovsceremoni. I stedet må myndighederne gå den bøvlede vej og først efterfølgende forsøge at frakende statsborgerskabet igen ved en retssag.
Ansøgninger blev sat i bero
Den mangelfulde kontrol med beskæftigelseskravet er ét eksempel på flere opsigtsvækkende fejl hos udlændingemyndighederne, der er kommet frem den seneste tid.
For nylig kom det således frem, at Udlændinge- og Integrationsministeriet har opdaget, at Udlændingestyrelsen siden 2012 har haft en ulovlig sagsbehandling i forbindelse med tidsubegrænsede opholdstilladelser.
Uvist af hvilken grund begyndte styrelsen i 2012 at sætte den slags ansøgninger i bero, hvis ansøgeren var sigtet eller tiltalt for kriminalitet. Da man i ministeriet for nylig opdagede styrelsens praksis, beordrede minister Kaare Dybvad straks styrelsen til at overholde loven. Ligesom styrelsen er blevet beordret til at genbehandle en række sager.
Ser vi på nogle af de andre fejl, så står indfødsretsområdet igen frem.
I maj oplyste Dybvad således til Folketinget, at han var blevet oplyst om, at Indfødsretskontoret et par år tidligere på eget initiativ havde prioriteret ikke at efterleve kravet om et såkaldt supplerende kriminalitetstjek af nye statsborgere.
»Jeg har derfor indskærpet, at hvis en sådan prioritering skal foretages, hører den til på ministerens bord«, skrev han til Folketinget og lovede at rette op på fejlen.
Det supplerende kriminalitetstjek blev indført for at være sikker på, at der ikke var ansøgere, der kunne slippe gennem nåleøjet, hvis de for eksempel havde en verserende sag, da de fik tildelt statsborgerskab, og så efterfølgende fik en dom.
I samme boldgade hører, at der endnu ikke er fundet en løsning på et generelt problem med kriminalitetstjek af kommende statsborgere. Tilbage i 2018 besluttede Folketinget nemlig også, at udlændinge som udgangspunkt skal udelukkes på livstid fra at få dansk statsborgerskab, hvis de på et tidspunkt har fået forskellige typer af domme. Da Politiken i 2018 beskrev, at den slags domme slettes fra kriminalitetsregisteret efter et antal år, medgav daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at »der er et lille problem her«.
Problemet var dog ikke mindre, end at man stadig ikke har fundet en løsning og derfor må nøjes med at stole på ansøgerne, når de skriver under på, om de har begået kriminalitet. Er kriminaliteten begået for tilstrækkelig mange år siden, er dommen slettet fra kriminalregisteret.
Dom for vold blev overset
Det problem kan dårligt tilskrives embedsmændene, men et eksempel på problemet så vi for nylig, da Berlingske beskrev, at en person, der for cirka 20 år siden blev dømt for vold mod den daværende formand for Dansk Folkepartis Ungdom Kenneth Kristensen Berth nu stod til at få statsborgerskab.
Kun fordi DF’s indfødsretsordfører, Mikkel Bjørn, tilfældigvis spurgte ind til navnesammenfaldet, spurgte ministeriet direkte i den konkrete politikreds, der kunne se dommen, hvorfor manden blev pillet af lovforslaget og ikke fik statsborgerskab. Om andre dømte slipper igennem nåleøjet, fordi DF’eren ikke opdager dem, vides ikke.
Også en anden kriminel – nu dansk – mands sag har vakt hovedrysten.
For at blive statsborger skal man skrive under på en erklæring om, hvorvidt man har begået kriminalitet. I det konkrete tilfælde kom det frem, at manden, før han fik statsborgerskab, har udøvet vold mod sine børn, hvilket efter reglerne skulle kunne gøre, at han kan miste det igen. Hvis man har opnået statsborgerskab ved at fortie kriminalitet, kan man nemlig få det frataget igen.
Men i den konkrete sag er den erklæring, hvor man skal skrive under på, at man ikke har begået kriminalitet, forsvundet i sagsakterne.
Og da myndighederne dermed ikke kan bevise, at han skrev under på det, kan man ikke bevise, at han har fortiet kriminalitet. At man så overhovedet ikke kan få statsborgerskab uden at skrive under på erklæringen, ændrede ikke på, at Kaare Dybvad konkluderede, at »det ville være udsigtsløst at indlede en frakendelsessag mod den pågældende«.
Flere regler og sager får skylden
Spørger man Dorit Hørlyck, der havde været kontorchef i Indfødsretskontoret i syv år, da hun stoppede i 2014, har også hun bemærket, at »der er sket en del fejl i løbet af de her seneste år«.
Hun mindes dog også et kontor, hvor der var et stort pres, da hun var kontorchef.
»Og siden er reglerne for at få indfødsret blevet skærpet betydeligt især på kriminalitetsområdet og også i forhold til beskæftigelseskravet. Og der er kommet så mange flere sager til, at det er klart, at der ikke kan undgå at ske fejl«, siger hun.
Fra DF er Mikkel Bjørn forarget.
»Det virker, som om vi har et embedsværk, der har sit eget liv. Altså et embedsværk, som tager selvstændige politiske beslutninger og prioriteringer i forhold til, hvad de synes er vigtigt«, siger han.
Enhedslistens Rosa Lund er uenig:
»Jo større mængden af mærkelige krav er, jo større vil risikoen være for at der sker fejl. Der er derfor et selvskabt problem af de politikere, der har strammet kravene så meget, at der sker fejl«.
Trods sagerne mener minister Kaare Dybvad Bek, at systemet fungerer godt.
»Udlændingemyndighederne behandler hundredtusindvis af sager hvert år på et område, hvor reglerne ofte er komplicerede«, lyder det i en skriftlig kommentar.
Han tilføjer, at sagsbehandlingen i langt de fleste tilfælde går efter bogen:
»Ministeriets embedsværk arbejder hårdt og professionelt, og jeg har fuld tillid til deres kompetencer. Det er altid kedeligt, når der sker fejl. Men i de situationer er der jo ikke andet at gøre end at forsøge at få rettet op på fejlen. Og det synes jeg også, vi gør«.
FAKTA
Tildeling af statsborgerskab til kriminelle
For at få statsborgerskab skal man leve op til en række kriterier.
Har man begået kriminalitet, kan man få udskudt muligheden for at søge dansk statsborgerskab et antal år, og hvis kriminaliteten er tilstrækkelig grov, kan man blive udelukket på livstid.
Domme slettes dog fra fra kriminalregisteret efter et antal år, og derfor kan det være svært at tjekke, om ansøgere i en fjern fortid har fået en dom.