To meget, meget ofte stillede spørgsmål er, hvad der anses for at være tilstrækkelige midler, når man er selvforsørgende og hvor man finder ansøgningsskema til EU-opholdskort. Så de to ting har jeg spurgt Migrationsverket om i en mail. Jeg har fået svar på begge dele, og linkene kan ses nedenfor.
Jeg skal dog for god ordens skyld understrege, at de beløb, som Migrationsverket nævner ALENE er vejledende. Det er ikke en absolut bundgrænse, fordi opholdsdirektivets artikel 8, stk. 4 bestemmer, at der skal tages hensyn til personlige forhold. Det vil bl.a. sige, at hvis man kan leve på en sten, skal dette indgå i den samlede vurdering.
Vær opmærksom på, at beløbene i Sverige er afhængig af, hvilken alder eventuelle børn i husstanden har.
Og blot så man har en fornemmelse af, hvor meget pengene er værd, har jeg været inde på en kursberegner. Hvis vi tager et beløb på 10.000 svenske kronor, svarer det i runde tal til 6.680 danske kroner.
Link til de svenske satser for "tilstrækkelige midler": https://www.riksdagen.se/sv/dokument-oc ... -2001-937/
Link til ansøgningsskema til svensk EU-opholdskort: https://www.migrationsverket.se/English ... izens.html
Jeg har stillet samme spørgsmål til Indvandringskontoret i Flensburg, men har ikke fået svar derfra endnu. Så snart jeg har det, bliver det lagt op her i opslaget også.
EDIT: Så er der kommet svar fra de tyske myndigheder. De har ikke noget sted, hvor man kan se, hvad de betragter som tilstrækkelige midler. Det er noget de afgør fra sat til sag. På et spørgsmål, om de fortolker "tilstrækkelige midler" på samme måde som f.eks. Sverige, lyder svaret:
"that is partly correct. We have to check for each case how many financial resources the person has and how much that person has to cover with those resources. E.g. someone who has to feed five kids will need to have more financial resources than a person with no children. More factors might be rent or other costs that occur every month.
I'm not sure why age would matter since most costs don't depend on how old a person is."
Link til det ansøgningsskema, der skal bruges i Flensburg for et tysk EU-opholdskort: https://www.flensburg.de/PDF/Antragsfor ... 1673696398
Links til EU-ansøgningsskema og til begrebet "tilstrækkelige midler" i Sverige og Tyskland
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Links til EU-ansøgningsskema og til begrebet "tilstrækkelige midler" i Sverige og Tyskland
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser
-
- Indlæg: 3268
- Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
- Geografisk sted: Herning
- Kontakt:
Re: Links til EU-ansøgningsskema og til begrebet "tilstrækkelige midler" i Sverige og Tyskland
Netop opdateret med oplysninger fra Indvandringskontoret i Flensburg, Tyskland. Se beskeden herover.
Seniorrådgiver i Ægteskab Uden Grænser