Civilstand

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DKCAN
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27.03.2023 11:19:19

Civilstand

Indlæg af DKCAN » 27.03.2023 11:41:29

Jeg skal giftes med min kæreste gennem flere år til sommer. Hun er oprindeligt fra Peru men har boet de sidste 10 år i Canada og har Canadisk statsborgerskab.

Når vi skal ansøge om at blive gift skulle man førhen give bevis på civilstand. I den nye form i familieretshuset skal man give det hvis man ikke har været gift og det ser ud til man kan undlade hvis man har skilsmissepapirer. Se vedlagt.

Vi HAR skilsmissepapirer både fra Canada og Peru. Vi arbejder på at få skaffet de andre. Men den Canadiske version er bare et dokument hvori der står at de ikke har sådan et dokument og det vil tage et år fra Peru.

Hendes eksmand har stillet sig i vejen i flere år for skilsmisse selvom de var lovligt separeret og nu står han i vejen for civilstandsattesten fra Peru ved at nægte at møde op. De ER skilt også i Peru. Men civilstands-papiret og skilsmissepapirerne er to forskellige ting.

Vi har alle andre dokumenter. Vi har været hele vejen rundt. Men var ikke opmærksomme på den her del. Vi blev i tvivl fordi udenrigsministeriets hjemmeside i Canada siger noget andet. Men den henviser også til borgerservice og ikke familieretshuset. Hendes lejlighed er opsagt.

Hvor står vi? Er det muligt uden?
Vedhæftede filer
Screenshot_20230327_123638_Microsoft 365 (Office).jpg
Screenshot_20230327_123638_Microsoft 365 (Office).jpg (95.39 KiB) Vist 1657 gange

mhg
Indlæg: 386
Tilmeldt: 17.01.2023 05:43:55

Re: Civilstand

Indlæg af mhg » 27.03.2023 13:50:08

Din kæreste skal jo kun fremskaffe civilstandsattest, hvis hun IKKE har været gift før, og hun har skilsmisseattest, så stirrer du dig ikke blind på et problem, der ikke er der?
mhg
Juniorrådgiver for ÆUG

DKCAN
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27.03.2023 11:19:19

Re: Civilstand

Indlæg af DKCAN » 27.03.2023 17:41:31

Tusind tak for hurtigt svar. Vi forstod den også sådan, men da hun undersøgte det fra hendes ende gav det danske udenrigsministeriums hjemmeside andre oplysninger. Der skulle hun bruge civilstandsattest fra både hendes fødselsland og nuværende land. Oplysningerne virker dog forældede. Siden er sidst opdateret i 2020 og henviser til borgerservice, så det var bare det vi ville sikre os.

Vi går nok meget i detaljer, men jeg føler et kæmpe ansvar for at hun ikke river sit liv op med rode for at blive afvist. Så jeres svar giver en ro vi har brug for. Så mange tak for svar.

Besvar