Har i dag modtaget brev fra US (sendt for 6 dage siden), hvor der bedes om yderligere oplysninger for boligforhold.
Det som tilsyneladende skaber problemer er, at den nuværende ejer/udlejer af mit lejemål ikke er den samme som den jeg indgik lejekontrakten med i 2002 (som blev vedlagt FS-ansøgningen). Tænker det ikke er helt unormalt, at ejendomme skifter ejere og lejere blot bliver boende på samme lejekontrakt. Ejendommen er nemlig blevet til en andelsforening i mellemtiden og den står som ejer, og jeg er blot fortsat som lejer.
US skriver:
Din ægtefælle har til sagen vedlagt en lejekontrakt indgået mellem ham og Ejendomsselskabet [XXX] Aps. Ved opslag i OIS fremgår det, at boligen er beliggende i andelsforeningen [YYY]. Vi skal bede om dokumentation for at udlejer er ejer, eller at udlejer repræsenterer ejer som administrator af ejendommen.
Men der er jo ikke noget af det som US skriver, som passer på den aktuelle situation. Der er ny ejer, og mit lejemål er fortsat på samme tidsubestemte lejekontrakt.
Har til US sendt
- kopi af seneste betalingsservice (marts 2018), hvor betaling for mit lejemål fremgår
- kopi af seneste huslejeregulering
- kopi fra virk.dk, der angiver hvem som er ejendomsadministrator for lejemålet
Man må håbe, at dette er tilstrækkelig dokumentation for US. Hvis de kiggede lidt grundigere i OIS, så vil de også kunne se, at ejendommen har skiftet ejer to gange, men det er måske for meget at forlange.
I øvrigt skulle man tro, at US kan konstatere, ved blot at slå op i CPR-registeret, at min bopælsadresse fortsat er den samme som den der fremgår af den indsendte lejekontrakt. Med andre ord, så burde US således med det offentliges egne data kunne nå frem til, at jeg altså bor på lejemålet og opfylder boligkravet. Det er jo ekstremt ineffektivt.
Andre som har haft erfaringer med noget lignende?
US anmoder om yderligere dokumentation vedr. bolig
-
plandersen
- Indlæg: 46
- Tilmeldt: 20.01.2015 07:02:21