1. Det er rigtigt forstået, at vi kan søge umiddelbart efter vi er blevet gift ikke? Så vi kan i princippet søge dagen efter, så længe vi har vielsesattesten?
2. Jeg mener ikke, at der er noget der skal kunne hindre, at vi kan få familiesammenføring, fordi vi, så vidt jeg kan vurdere, opfylder alle kravene – og så alligevel. For vi har som sådan aldrig boet sammen. Vi har kendt hinanden siden 2008 og været kærester siden 2014. Vi har rejst mange gange for at se hinanden, også inden vi blev kærester, og det sidste halvandet år, har min kæreste boet og arbejdet i Tjekkiet, hvor vi har brugt alle ferier sammen, samt set hinanden ca. en gang om måneden. Men kan de vurdere det som proforma, når vi sådan set ikke har boet sammen? Vi har alle flybilletter gemt fra de sidste tre år, bør sådan noget vedlægges som dokumentation, eller er det noget de evt. vil bede om senere?
Vi har samtidig besluttet, at han rejser tilbage til Tjekkiet og arbejder, mens processen står på fordi det tager så lang tid, kan det, fordi vi netop ikke har boet sammen, påvirke afgørelsen negativt?
Og kan vi vælge efter f.eks. et halvt år, at gøre brug af processuelt ophold og han så kommer hertil, eller ”fanger bordet”, når vi ikke har valgt at gøre brug af det fra starten?
3. I FA1 ansøgningen under 2. punkt skal ansøger angive adresse i udlandet – nedenunder skal man, hvis man allerede ER i Danmark, angive adresse og indrejsedato i Danmark. Min kæreste vil jo være i Danmark, når vi ansøger, fordi han er her på ferie i 14 dage, så vi kan blive gift og ansøge. Derefter tager han tilbage til Tjekkiet. Men jeg tænker, at det skal forstås, som hvis man gør brug af processuelt ophold og bliver her mens ansøgningen behandles. Så er det rigtig forstået, at vi ikke skal udfylde dette?
4. I FA1 ansøgningen punkt 10 skal man angive om man har været bosat i mere end seks måneder i andre lande end hjemlandet. Min kæreste har arbejdet både i Holland og England – er opholdskort/visum i pas tilstrækkelig dokumentation for opholdstilladelser i disse lande?
5. Når jeg i FA1 ansøgningen skal angive evt. tidligere jobs skal jeg så angive helt tilbage til fritidsjobs/studiejobs eller ”bare” jobs efter endt uddannelse? Jeg tænker, at alt tæller vel, men hvad er normalen at gøre? Og er det virkelig rigtigt, at jeg ikke skal vedlægge anden dokumentation end en lejekontrakt på min bolig? Ingen jobkontrakt, lønsedler eller andet?
6. Hvornår anmodes om den økonomiske sikkerhedsstillelse? Altså snakker vi umiddelbart efter, vi har ansøgt eller går der måneder?
7. De bilag der er til sidst i ansøgningen, afleverer vi bare dem med, uden at udfylde, når det ikke har nogen relevans?
Det blev lidt langt, men håber at der er nogen, der har lidt hjælp og input.