Hej alle,
Jeg håber, at der er nogen der kan hjælpe mig med min forvirring omkring, hvornår vi kan søge om permanent opholdkort evt. kombineret med svensk statsborgerskab til min mand. Jeg har selv prøvet mig frem gennem diverse opslag i dette forum, men synes ikke jeg kan finde et endegyldigt svar.
Sagen er, at min mand pt. har 5-års opholdskort i Sverige, som først udløber feb-2018. Dog kom han til Sverige feb-2012 og vi søgte om opholdskortet i mar-2012 (som blev godkendt). Vi fik dog først opholdskortet i feb-2013 pga. den lange sagsbehandlingstid. Det var først herefter i apr-2013, at han blev folkebogført hos Skatteverket og dermed fik sit svenske personnummer. Min mand kommer fra et ikke-EU land, mens jeg er dansk statsborger.
Ud fra ovenstående har vi snart boet sammen i Sverige i 5 år, men han har kun været folkebogført i knap 4 år. På migrationsverkets hjemmeside står der, at man skal have boet lovligt i Sverige i 5 år, men jeg kan ikke rigtig finde ud af hvornår dette tæller fra? Vi vil rigtigt gerne søge om svensk statsborgerskab, men kan vi i vores situation gøre dette samtidigt med ansøgningen om permanent opholdskort? Dette spørger jeg mest fordi, jeg ikke er sikker på, om vi kun kan søge permanent opholdskort i år og må vente med ansøgningen om svensk statsborgerskab til næste år.
Udover ovenstående forvirring, så overvejer jeg selv, at blive svensk statsborger og dermed have dobbelt statsborgerskab. Jeg har fornyligt passeret de 5 år i Sverige og kan derfor blot anmelde statsborgerskab til Länsstyrelsen, men er lidt usikker på om dette kan påvirke min mands ophold efter EU-reglerne?
Jeg håber virkelig, at der er nogen der kan hjælpe mig med ovenstående, da det uvisheden omkring det er en stor byrde at gå rundt med...
På forhånd tusind tak!
Mvh.
Mybt