Turistvisum til DK til Svigermor

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 30.11.2015 10:57:25

Hej medlemmer

Mit spørgsmål lyder om der er nogle specifikke krav til at jeg kan invitere min svigermor til familiebesøg til Danmark. Min mand har 5 års opholdskort og jeg er dansk statsborger, og vi har begge fast indtægt.
Jeg har kigget på nyidanmark.dk og det lader ikke til der er nogen hindringer, men er der nogen der har forsøgt der kan hjælpe med evt deres eksempel? Og hvilken form for dokumentation kræves at blive vedhæftet? Og hvor lang tid inden besøget anbefaler folk at man søger?

På forhånd tak :)

/M

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af skaanebo » 30.11.2015 11:12:44

Det afhænger helt og holdent af svigermors nationalitet og evt. forudsætninger for at ville vende tilbage igen efter et besøg.

MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 30.11.2015 13:20:05

Hun har pakistansk pas. Men har en ægtefælle som ikke rejser med pga sygdom som gør det svært at rejse.
Betyder det noget?

Tak for hurtig respons.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af Thomas T » 30.11.2015 14:48:19

Det er meget bedre hvis din mand inviterer hende, man har bedre chancer for at få sin mor til landet, end sin svigermor.

MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 30.11.2015 17:18:26

Men kræver det så noget specifikt fra hans side mht indtægt? Eller andre ting?

MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 03.12.2015 07:20:46

Ingen der kan svare på dette?? Eller har prøvet at søge?

Eksperter kan i hjælpe?

Pft.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af fundiver199 » 03.12.2015 07:30:49

Det er ikke værten i Danmark, der er interessant, når en person søger om visum. Hvem, værten er, har kun betydning i forhold til at vurdere, om der er stærke velfærdshensyn, der taler for at tillade besøget.

Hvis stærke velfærdshensyn taler for at tillade besøget, kan der accepteres en vis risiko for illegal immigration. Derfor kan ansøgere fra lande i Hovedgruppe 4 som udgangspunkt få visum til at besøge deres børn, som bor i Danmark. Men ikke deres søskende, fætre, kusiner eller venner. Eller svigerbørn.

Dine svigerforældre kan derfor som udgangspunkt få visum til at besøge din mand men ikke dig. Det, der kræves fra din mand, er, at han er deres søn. Hverken mere eller mindre.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/v ... besoeg.htm

MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 10.12.2015 13:42:37

Tusind tak for svar.

Nu skal min mand så søge visummet til sin mor, han har en lille fast indtægt fra et deltidsjob. Vi har sparet op til hendes tur og hun skal bo hos os. Hvilke beviser skal vi vedhæfte ansøgningen? Lønsedler?
Vi vil sammen stå for hende økonomisk, skal dette skrives i ansøgningen? Og skal jeg også vedlægge mine lønsedler, da jeg ahr højere indkomst og vi har følles økonomi?

I selve schengenvisum ansøgningen bliver der spurgt til:
34. Personoplysninger om det familiemedlem, der er EU-, EØS- eller CH-borger
Efternavn
Fornavn(e)
Fødselsdato
Nationalitet
Rejsedokumentets eller identitetskortets nummer
35. Slægtskab med en EU-, EØS- eller CH-borger
ægtefælle barn barnebarn
slægtning i opstigende linje, over for hvem der består forsørgerpligt

Hvordan besvares denne? Da min mand har Pakistansk pas samt sit EU opholdskort på 5 år.
Er han stadig EU borgeren?

på forhånd tak :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af skaanebo » 10.12.2015 13:51:05

Din mand er ikke EU-borger, og selv om han har opholdskort efter EU-regler, er det uden betydning i forhold til svigermors ansøgning om visum, for svigermor er ikke en del af jeres husstand.

MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 10.12.2015 13:52:35

Så vi skal ikke besvare denne del af ansøgningen? Eller hvordan?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af skaanebo » 10.12.2015 13:57:15

Nej, rubrikken skal kun udfyldes, hvis man er ægtefælle eller barn af en EU-borger eller en del af dennes husstand.

MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 10.12.2015 14:00:08

Super. Tak for dit hurtige svar.

Hvad med ifht de andre spørgsmål? Økonomien er vel det mest afgørende når vi vil betale for hendes ophold?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af skaanebo » 10.12.2015 14:30:40

Nej, det mest afgørende er ansøgers "tilbagevendelsesforudsætninger".

Hvis ansøger fx tidligere har arbejdet illegalt i et land, eller søgt asyl og fået afslag, og så søger om visum igen, så vil det højst sandsynligt medføre et afslag, da man så tidligere har misbrugt sit visum.

MD15
Indlæg: 11
Tilmeldt: 30.11.2015 10:52:43

Re: Turistvisum til DK til Svigermor

Indlæg af MD15 » 10.12.2015 14:36:53

Okay så er jeg mere med.

Men altså det er første agng hun forlader alndet og hun har sin ægtefælle hjemme i Pakistan, så mon ikke det er nok til at hun har gode grunde til at rejse tilbage.

Tusind tak til alle eksperter i dette forum. I gør et super godt arbejde :)

Besvar