Visum til russisk kæreste

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Visum til russisk kæreste

Indlæg af Lincoln » 27.03.2015 22:22:25

Hej

Jeg har en kammerat som er noget i vildrede. Han har via internettet mødt en pige, der bor i Rusland. De har haft kontakt gennem ca. 3 måneder, så vidt jeg er orienteret.

De har så åbenbart aftalt at hun skulle komme til Danmark og besøge ham, og i den forbindelse skal hun jo bruge et visum. Hun havde henvendt sig til et rejsebureau for at få dem til at klare tingene. Hun køber billetten… men får så efterfølgende at vide at hun ikke kan få visum, uden at kunne bevise at hun har midler til sit ophold i Danmark; i dette tilfælde 90 dage x 40 Euro = 3.600 euro. Og hun fisker lidt for at få min kammerat til at ”løse” problemet (= sende pengene til hende). Jeg har ikke helt fundet ud af om min kammerat i visumansøgningen har anført at han vil afholde alle udgifter ifm. hendes ophold. Men som jeg synes at læse reglerne, så vil hun stadig skulle fremvise egne midler til sit ophold; midler som hun ikke har, og som min kammerat – fornuftigt nok – ikke bare vil sende til hende.

Udenrigsministeriet skriver i øvrigt sådan her:

Vi gør opmærksom på, at vi i et stigende omfang hører om svindel forbundet med online dating. Svindlerne fortæller typisk deres ofre, at de skal fremvise et større kontantbeløb ved indrejse / ansøgning om visum og beder om finansiel hjælp til at bevise dette. For dem som ønsker at være generøse, men som ikke ønsker at blive snydt, bør man eliminere / minimere den økonomiske risiko ved svindel. I stedet for at overføre kontanter til gæsten kan man derfor indikere i sin invitation, at man hæfter økonomisk for gæstens rejse og ophold, hvilket i så fald er tilstrækkeligt med finansiel garanti for besøget. Samtidigt kan man også bestille flybilletten direkte i den besøgendes navn eller endnu bedre refundere beløbet ved ankomsten. Således minimerer man svindlernes spillerum og gør samtidigt en fælles indsats mod økonomisk kriminalitet.

Så ifølge det, skulle det ikke være nødvendigt at sende penge, men blot erklære at man vil underholde sin ”gæst”.

Spørgsmål 1:
Skal en russisk kæreste stadig kunne fremvise ’egne midler’ til et besøg i Danmark, hvis den herboende vært erklærer at ville underholde hende?

På Nyidanmark står der endvidere følgende om visum til bl.a. russere:

For at give visum til kærester – herunder ansøgere, der ønsker at indrejse i Danmark for at indgå ægteskab skal det dokumenteres, at parterne har et sædvanligt fast parforhold. Dette indebærer, at både ansøger og vært er ugifte eller fraskilte, at parret har mødt hinanden personligt, og at de har set hinanden inden for det seneste år. Hvis parret kun kender hinanden gennem telefonisk, skriftlig eller online kontakt får ansøger afslag på visum.

De har aldrig mødt hinanden IRL, og ud fra ovenstående har de jo ikke en kinemands chance for at hun kan få visum.

Spørgsmål 2:
Vil det være helt omsonst for hende at kæmpe for et visum, egne midler eller ej, hvis hun alligevel vil få afslag, fordi de aldrig har mødt hinanden IRL?

På kammeratens vegne, tak!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum til russisk kæreste

Indlæg af fundiver199 » 28.03.2015 07:58:55

Ved rejsebureauordningen skal der netop ikke være en vært i Danmark, men til gengæld skal ansøgeren have booket hotel for hele opholdet og ligeledes have midler til det.

Som du selv er inde på, kræver visum til kærestebesøg, at man har mødtes fysisk inden for de sidste 12 måneder.

Som du også selv er inde på, er det et totalt no-go at sende penge til en person, man kun kender via internettet. Så din kammerat må bevæge sig op af lænestolen og selv rejse til Rusland og møde sin veninde der, næste gang han har ferie.

Hvis forholdet så udvikler sig i en seriøs retning, kan hun derefter søge om visum til at besøge ham i Danmark, og så er det til den tid tilstrækkeligt, at han skriver under på, at han dækker alle udgifter. Så har hun tilstrækkelige midler i form af det, der hedder en pålidelig vært.

Lincoln
Indlæg: 112
Tilmeldt: 13.06.2007 08:54:06

Re: Visum til russisk kæreste

Indlæg af Lincoln » 29.03.2015 14:47:12

Fundiver199, jeg takker på kammeratens vegne! Dit svar er overens med det vi selv, var kommet frem til.

Vi har begge været stærkt mistænksomme over de tvivlsomme forklaringer, han har fået undervejs i forløbet. Han har i hvert fald ikke i sinde at sende penge derover, og hun har 'af uvisse årsager' en del årsager til, at han ikke skal komme og besøge hende.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Visum til russisk kæreste

Indlæg af mh1 » 29.03.2015 15:29:43

'Hun' er måske slet ikke en 'hun' - et er utroligt hvad man kan gøre med moderne teknik. Ændre stemmer, 'iklæde' en person en andens udseende.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar