Tilladelse efter Eu reglerne

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DanMex2012
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.12.2013 21:25:38

Tilladelse efter Eu reglerne

Indlæg af DanMex2012 » 04.12.2013 22:17:04

Hej alle.

Min hustru har endelig fået opholdstilladelse i Danmark efter et total ophold i Sverige på 5 måneder. (3 måneder bosat inden indgivelsen af ansøgning)

Vi vil gerne takke hjemmesiden for deres informationer og forums som i den grad hjalp os i processen. (Det er lidt af en jungle)

Som tak, vil vi gerne dele vores erfaringer med jer som måske står i lignende situationer.
Jeg undskylder den lange historie :)

Min hustru er fra Mexico og studerede 1 semester i Spanien, hvor jeg mødte hende i september 2011. Min hustru og jeg blev gift d. 09.01.12 i Danmark. Vi var begge under 24 og befandt os derfor i den grimme situation at vi ikke kunne søge FS i Danmark.

Vi valgte derfor at flytte til Mexico da hendes semester sluttede, hvor jeg søgte om ophold grundet ægteskab til en mexicansk statsborger. Hvad vi dog ikke vidste var at reglerne var ved at blive lavet om, hvilket betød at på dagen hvor jeg indgav min ansøgning, fik at vide at jeg havde 4 timer til at stille med en arbejds kontrakt eller jeg ville høre under de nye regler. For ikke at komme for meget ind på mexicanske immigrations regler og regler for udlændinge, vil jeg blot sige at dette ville have krævet et mirakel.

Jeg måtte derfor sande at mine 6 måneder i Mexico var forgæves da jeg ikke kunne få en arbejdstilladelse, da alle virksomheder som ansætter udlændinge skal indgive en formel ansøgning hvori de skal forklare hvorfor de ikke ansætter en lokal. Dette kan være svært at overbevise en virksomhed til at gøre når man ikke besidder en ph.d. Min advokat havde sagt at vi skulle søge grundet ægteskabet hvilket resulterede i 10 besøg hos Instituto Nacional de Migración, hvor jeg lærte at man ikke kan diskutere med migrations agenterne. De ville slet ikke tage imod vores ansøgning grundet ægteskab da vi blev forklaret at en ny lov var under opsejling.

Vi rejste således til Danmark igen hvor vi blev i 3 måneder (hendes visumfrie periode) hvor vi ledte efter bolig i Sverige.
Vi fandt en bolig og flyttede derefter til Sverige hvor vi indgav ansøgningen til de svenske myndigheder efter svenske regler. Endnu en gang viste bureaukratiets grimme ansigt sig og den ansatte og jeg diskuterede hvorfor vi ikke havde modtaget noget fra migrationsverket efter indgivelse af ansøgningen. Nå, vi boede som sagt i Sverige i 3 måneder hvor vi stadig intet havde hørt fra Sverige mht. min hustru. Vi besluttede derfor at ansøge i Danmark da vi ikke kunne vente længere. (min hustru havde processuel ophold) og kunne derfor ikke rejse ud, foretage sig noget videre og vores forhold begyndte at kunne mærke vores fælles bekymring og irritation. Vi ventede 2 måneder hvorefter min hustru blev meddelt at hun var blevet givet ophold efter eu reglerne.

Jeg fortæller dette, da i ikke må tro at det er nemt, sundt eller menneskeligt at gå igennem denne proces. Jeg kan kun fremhæve vigtigheden i at i skal være stærke i jeres forhold da det kan slide på forholdet gevaldigt.

Jeg arbejdede i Danmark (Fyn) og rejste hjem til Malmø hver evig eneste dag cirka 5-6 timers daglig transport, da jeg ikke ville snyde i processen. Jeg har hørt mange nævne lignende situationer hvor de arbejder i Danmark og "bor" i Sverige, mange af disse kunne ikke dokumenterer deres hjemrejse til Sverige løbende efter endt arbejde og de sidder stadig uden en tilladelse til deres partner. Jeg kan kun udtrykke vigtigheden i ikke at skærer om hjørner. Hvis i vil dette, kan i lige så godt gøre det rigtigt fra start af.

Har i spørgsmål eller lignende skal i være hjertens velkommen til at rette henvendelse.

Jeg har ikke skrevet hele situationen ej heller så detaljeret som jeg gerne ville da jeg ikke ønsker at kede folk med en roman lang fortælling.

:)

Held og lykke med jeres ansøgninger

DanMex2012
Indlæg: 3
Tilmeldt: 04.12.2013 21:25:38

Re: Tilladelse efter Eu reglerne

Indlæg af DanMex2012 » 04.12.2013 22:30:10

Til jer der tænker, hvad US ligger vægt på, er mit bedste bud samliv.

Vi dokumenterede et samliv før Sverige (6 måneder Mexico og 3 måneder i Danmark) og 3 måneder i Sverige.

Alle kan blive gift og så sende en ansøgning. Det lugter langt væk af proforma

Så mit bedste råd. Skab et samliv i partnerens land eller hvor i begge kan bosætte jer, og nej 3 måneder er ikke nok. Vi dokumenterede 1 års sammenhængende samliv, før vi indgav vores ansøgning om ophold efter eu reglerne

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Tilladelse efter Eu reglerne

Indlæg af fundiver199 » 04.12.2013 23:36:11

Mange tak for beretningen. Den kan mange sikkert have glæde af. Men det er altså ikke afslag pga. formodet proformaægteskab, der er det store problem ved anvendelse af EU-reglerne. Det er afslag pga. formodet manglende "faktisk og reelt ophold" for den danske statsborger i et andet EU-land, der altid har været det væsentligste problem.

Så nej det er bestemt ikke nødvendigt at have været gift i f.eks. 12 måneder eller have boet sammen uden for Europa. Og nej det "lugter ikke langt væk af proforma", hvis man flytter sammen i et andet EU-land umiddelbart efter, man er blevet gift. Dette er en fuldstændig naturlig og lovlig ting at gøre, og kan på ingen måde føre til en mistanke om, at ens ægteskab er proforma.

Men derimod er jeg meget enig i rådet om ikke at forsøge at skære hjørner, når det drejer sig om det "faktiske og reelle ophold" i det andet EU-land. Og da navnlig ikke, hvis man arbejder usædvanligt langt fra sin bopæl som her.

Besvar