Fremleje af lejlighed i Malmø

Her diskuterer vi alle de praktiske aspekter ved at bo i Sverige eller Tyskland herunder boligsøgning samt forhold omkring skat, børnepenge, dagpenge, pension mm. Du kan også indrykke en boligannonce, hvis du søger, udlejer eller sælger en bolig i et af de to lande.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
adk
Indlæg: 2
Tilmeldt: 01.07.2013 10:15:12

Fremleje af lejlighed i Malmø

Indlæg af adk » 01.07.2013 10:35:43

Hej ,

Jeg vil gerne fremleje min lejlighed i Sverige.
Jeg har et par spørgsmål, som jeg håber I kan besvare.

Så vidt jeg har forstået proceduren, så skal boligforeningen først spørges om tilladelse til at fremleje lejligheden ( hyra i andra hand ).

Et lejekontrakt (förstahandskontrakt) skal selvfølgelig laves, men skal det gå henover en ejendomsmægler eller advokat, eller skal man selv skrive et ?

På Forhånd Tak

P.S.

Hvis der er nogen interesseret i at leje, så drejer det sig om en 55m^2 lejlighed. For mere info kan I kontakte mig via mail : adophysics@gmail.com

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fremleje af lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 01.07.2013 11:15:29

Hvis du bor i en bostadsrätt, skal fremleje godkendes af boligforeningen, så du skal have fat i formanden, som også skal godkende den person, du ønsker at fremleje til.

Når du har fundet en person, som ønsker at leje lejligheden, skal I derfor skrive en kontrakt sammen, og kontrakten (og dermed personen) skal godkendes af bostadsrättföreningen. Du behøver ikke at have nogen advokat eller ejendomsmægler involveret i processen.

adk
Indlæg: 2
Tilmeldt: 01.07.2013 10:15:12

Re: Fremleje af lejlighed i Malmø

Indlæg af adk » 02.07.2013 10:53:17

Hej igen,

Tak for det hurtige svar.

Så efter kontrakten er underskrevet, kan jeg flytte tilbage til Danmark, og registrere mig som boende i DK ?
Ved De hvordan det forholder sig med SKAT og Skatteverket, når man udlejer sin lejlighed.

Kender De nogle hjemmesider, hvor man kan lægge en annonce ?

På Forhånd Tak

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Fremleje af lejlighed i Malmø

Indlæg af skaanebo » 02.07.2013 12:12:47

For i det hele taget at kunne fremleje din bolig, skal du have en god begrundelse, som kan godkendes af bostadsrättföreningen. Det kan fx være udstationering eller studier i udlandet på op til højst to år. Men man kan ikke bare fremleje sin bolig, fordi man har lyst til at lege boligspekulant.

Øresunddirekt og Skatteverket og Skat Øresund kan give oplysninger om det skattemæssige aspekt ved at fremleje boligen.

Der er altid folk på udkik efter bolig her på siden, så du kan jo lægge en annonce kvit og frit under det underforum, som handler om livet i Sverige. Den mest brugte internetside i Sverige for boliger er i øvrigt www.blocket.se.

Besvar