Skilsmisse der trækker i langdrag

Her diskuterer vi praktiske og juridiske forhold omkring skilsmisser samt muligheden for, at en ægtefællesammenført kan blive i Danmark efter en skilsmisse

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Plex
Indlæg: 35
Tilmeldt: 16.11.2012 13:31:06

Skilsmisse der trækker i langdrag

Indlæg af Plex » 10.02.2013 22:05:38

Hej

Jeg blev separeret for godt 1 år siden, og dengang skrev både jeg og min eks. under på at vi var enige om alt ting. Dvs. ingen bidrag til den anden, og det med lejlighed er irrelevant, da jeg vi ikke boede til leje. Vi boede sammen i min ejerbolig, og hun har som sådan ikke ydet til huslejen, i det hun var studerende, og jeg trakt det store læs.

Efter et halvt år venten, troede jeg at der kunne sættes punktum, men min eks. ville ikke skrive under. Hun var i mellemtiden blevet slæbt i retten, og dømt til at betale til vores fælles banklån, men hun formåede at skjule alle sine værdier (bil, mc osv.), så fogedretten vurderede at hun ikke kunne betale trods fast arbejde og ingen yderlige gæld. Hun er naturligvis kommet i RKI pga. den manglede betaling, hvilken hun er blevet sur over. Hun har siden chikaneret mig med en advokat, hvilket jeg har ignoreret, da intet af advokatens chikane har kunne holde vand.

Dvs. jeg betaler af på hendes gæld, hvilket jeg som sådan har det ok med, sålænge jeg kan få sat punktum og komme videre i livet :)

Jeg er dog blevet fælt skuffet, her efter 1 års separation, da hun forsat ikke vil skrive under. Statsamtet har indkaldt os til "vilkårsforhandling", men hvad for man ud af det, når man allerede har underskrevet vilkårene ved seperationen?

Kan hun bremse sagen yderlige, hvis hun fortsat ikke vil skrive under, og i såfald hvad gør man så? Jeg havde egenligt den opfattelse, at man kunne blive skilt efter 1 år, selvom man ikke er enige?

Håber nogen kan komme med nogle positive inputs :)

På forhånd tak

PS: Vi nåede ikke engang 1 års ægteskab - gift på falske forventninger kan man vel sige!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Skilsmisse der trækker i langdrag

Indlæg af mh1 » 11.02.2013 10:55:31

Din snart forhenværende ægtefælle håber måske på at hun kan få en eller anden økonomisk gevinst ud af at være obstruktiv. Det kan hun næppe.

Statsforvaltningen SKAL sende sagen videre til domstolen, hvis blot en af jer anmoder om det. Du har RET til skilsmisse, når separationen har varet mindst 12 måneder, og samlivet ikke er genoptaget.

OM samlivet er genoptaget afgøres efter om I har hver jeres bopæl, og alt overvejende ikke er sammen. Selv om I skulle være 'faldet i' og ind i mellem har sovet sammen i separationstiden, så er det IKKE 'genoptagelse af samliv'. Ikke engang en ferierejse sammen er 'genoptagelse af samliv'.

Det lyder som om I har haft almindeligt fælleseje, og selv om du måske på papiret har flere værdier end hun har, så vil svaret på et evt. krav fra hendes side på genoptagelse af bodelingen være en henvisning til reglerne for skævdeling med henvisning til det meget kortvarige ægteskab (fællesskifteloven § 69a) - medmindre I har boet sammen i flere år, før I blev skilt og på den måde har haft fælles økonomi længe.

Aftale om ægtefællebidrag og bodeling kan ændres ved dom, hvis det viser sig at de var urimelige for den ene part, da de blev indgået (ÆL §§ 52 og 58). Det lyder ikke til at være tilfældet.
mh
Rådgiver for ÆUG

Plex
Indlæg: 35
Tilmeldt: 16.11.2012 13:31:06

Re: Skilsmisse der trækker i langdrag

Indlæg af Plex » 11.02.2013 12:08:24

Tak for et meget fyldestgørende svar :)

Ud fra dine ord, er der måske et håb om en snarlig afslutning.

Besvar