Jeg står i den situation at jeg skal søge familiesammenføring til min mand som er fra USA. Der er dog et krav som jeg ikke opfylder, hvilket er forsørgelseskravet. Jeg har arbejdet i USA på et 18mdr visum, og i februar 2012 skulle jeg så forlade landet da den type visum ikke kan forlænges. Da jeg kom tilbage til danmark d.23 februar 2012 havde jeg ikke noget arbejde, og fik derfor 1 måneds kontanthjælp hvorefter jeg hurtigt fik arbejde, som jeg startede på d.01 april 2012.
Den ene måneds kontakthjælp betyder selvfølgelig at jeg ikke opfylder forsørgelseskravet, men mit spørgsmål gå på om der er nogen som har erfaring med at US kan give dispensation eller om det aldrig er noget de gør? Grunden til at jeg kom tilbage til Danmark var jo at jeg ikke kunne blive i USA, og det er svært at få et arbejde i Danmark mens man stadig opholder sig i et andet land. Derfor var der en måned hvor jeg var uden job, og fik derfor kontakthjælp.
Jeg kan forstå at det er en regel de følger meget stramt, hvilket vel er forståeligt nok. US skal jo bare følge de regelsæt som politikerne nu engang har vedtaget. Men hvis der ikke så meget som en lille mulighed for at de ville kunne give dispensation for sådan noget, så vil jeg ikke bruge at søge, men derimod kigge mod Sverige. Selvom jeg selvfølgelig meget hellere vil blive i Danmark.
Gode råd og erfaringer modtages meget gerne
På forhånd mange tak
Kristina