Hjælp!

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Melody
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.10.2012 23:40:10

Hjælp!

Indlæg af Melody » 24.10.2012 02:41:46

Hej Alle, Jeg er indisk statsborger og har boet i Dk i 11år og har arbejdet i hjemmeplejen i snart 7år. Fik jeg permanent opholdstilladelse i dec 2011. Jeg er gift med en fra Nepal og v har et barn sammen i Dk. Min mand fik 3 mdr turist visum og vi søgt FS. Jeg har læst at man skal have permanent opholdstilladelse i 3 år før man kan søge FS. Hvad så med hvis man har et barn sammen kan man stadig får afslag. Kan min mand blive i Danmark?

 

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!

Indlæg af fundiver199 » 24.10.2012 11:39:53

Ja et grundkrav for FS er, at man skal have haft permanent opholdstilladelse i 3 år, hvis man ikke er enten flygtning eller dansk/nordisk statsborger. Så I må enten vente til december 2014, eller du må søge om dansk statsborgerskab, før I søger om FS.

At I har et barn sammen, gør ingen forskel, da der næppe kan være noget i vejen for, at I kunne bo sammen som familie i enten Nepal eller Indien. Og så er Danmark ikke forpligtet til at give jer lov til at bo sammen som familie her.

Det er en del af den nationale suverænitet at regulere indvandring. Og kravet om 3 års permanent opholdstilladelse er netop indført med det formål at vanskeliggøre familiesammenføring til personer, der ikke er født eller opvokset i Danmark, og som derfor kun kan siges at have en begrænset tilknytning til det danske samfund.

Din mand kan formentlig blive i Danmark lovligt på et såkaldt ”processuelt ophold”, indtil Udlændingestyrelsen har kigget på jeres ansøgning og fundet ud af, at I skal have afslag, fordi du kun har haft permanent opholdstilladelse i knap 1 år og ikke de krævede 3 år.

Når I får afslag, får han imidlertid en frist på kun 7 dage til at udrejse. Og den bør han overholde, da det ellers vil medføre 5 års visumkarantæne i bedste fald og en udvisning med totalt indrejseforbud i 5 år i værste fald, hvis I bliver stædige, og han bare bliver her i månedsvis, indtil der kommer nogen fra politiet for at udsende ham med tvang.

Så nyd den tid, I får sammen, men vær indstillet på, at den snart løber ud, og at din mand kommer til at rejse hjem. Og så må han komme tilbage på et visum, når han har været ude af Schengen i 3 måneder, eller du må besøge ham i Nepal, når du har ferie fra dit job.

Melody
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.10.2012 23:40:10

Re: Hjælp!

Indlæg af Melody » 24.10.2012 20:52:43

Tak for svaret. Jeg skal tage Indfødsretprøve i december måned i år så håber at jeg består prøven og indgiver dansk statsborger ansøgning så jeg kan søge inden han får afslag.

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hjælp!

Indlæg af soreng » 25.10.2012 07:58:28

Melody skrev:Tak for svaret. Jeg skal tage Indfødsretprøve i december måned i år så håber at jeg består prøven og indgiver dansk statsborger ansøgning så jeg kan søge inden han får afslag.
Du skal nok ikke satse på at du når det inden da. En ting er at indgive ansøgningen om dansk statsborgerskab, men det skal jo også tildeles før end at du kan benytte dig af det, til at få familiesammenføring.

Og så skal du lige have med at det jo ikke er us der bestemmer om du kan blive dansk statsborger. Det er noget som der skal stemmes om i folketinget. Us tjekker bare om du lever op til kravene, og sender så en liste til folketinget over personer der har søgt, og lever op til kravene.

Listen som folketinget behandler lovforslag om dansk indfødsrets ud fra sendes (fremsættes) i oktober og april måned.

Et lovforslag går så igennem 3 behandlinger som typisk tager 2-3 måneder, så man skal ikke regne med at der bliver stemt om lovforslaget om dansk indfødsret der er fremsat i april, før engang i juni-juli måned, og der har us med 100% sikkerhed haft tid til at kigge på jeres ansøgning.

Om us så når at behandle din ansøgning så du kommer med på listen der sendes til folketinget i april er jo så heller ikke godt at vide.
us skriver selv:
"Ansøgere, som opfylder samtlige betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, men hvor ansøgningen først kan færdigbehandles efter den 17. august 2012, men inden den 18. januar 2013, vil blive optaget på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, der forventes fremsat i Folketinget i slutningen af april 2013. "

Så du kommer kun med på listen i april hvis din sag når at blive færdigbehandlet af us inden den 18 januar 2013. Så du skal nok også indstille dig på at det sagtens først kan være i oktober måned 2013 at du kan komme på listen, og den bliver der nok først stemt om engang i december 2013 - januar 2014.

Melody
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.10.2012 23:40:10

Re: Hjælp!

Indlæg af Melody » 25.10.2012 09:24:01

Tak for svaret. Er der en mulighed for min mand kan blive her? :(

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hjælp!

Indlæg af soreng » 25.10.2012 09:39:47

Melody skrev:Tak for svaret. Er der en mulighed for min mand kan blive her? :(
Ikke på baggrund af familiesammenføring. Men måske han er kvalificeret, eller kan kvalificere sig til, en anden type opholdstilladelse.

Der er de opholdstilladelser som du kan finde på nyidanmark.dk. Hverken mere eller mindre.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/underforside.htm

Om din mand vil kunne leve op til vilkårene i nogle af dem, det ved jeg/vi så af gode grunde ikke. Det kommer jo an på hans uddannelsesniveau, hvad han arbejder som til dagligt osv.

Men umiddelbart vil det nok give mest mening at fokuser på opholdstilladelse på baggrund af arbejde
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ophold.htm

Eller studie
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/s ... ophold.htm

Melody
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.10.2012 23:40:10

Re: Hjælp!

Indlæg af Melody » 25.10.2012 09:54:14

Hej kan du forklare om den sætning som jeg har lige kopiret om den gælder til mig?Kan US tage den som betragtning af at jeg har boet her i 11 år og har arbejdet i samme sted i snart 7 år.

Dog vil udlændinge, der har opnået tidsubegrænset (permanent) opholdstilladelse på grund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, kunne undtages fra dele af kravet.

Fravigelse af krav
Kravet om opfyldelse af en del af de nuværende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse stilles ikke, hvis ganske særlige grunde taler imod, at kravet stilles.

Det kan fx være, hvis den herboende ægtefælle:

har hjemmeboende mindreårige børn med selvstændig tilknytning til Danmark

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hjælp!

Indlæg af soreng » 25.10.2012 10:06:45

Du har jo allerede en permanent opholdstilladelse, så hvorfor er du inde og kigge efter hvordan du kan få dispensation for kravene for at få permanent opholdstilladelse?

Melody
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.10.2012 23:40:10

Re: Hjælp!

Indlæg af Melody » 25.10.2012 10:23:37

Min mand har været ex studerende i Dk. Han kom til Dk som student i 2008 og har læst indtil 2010 men så sku han rejst hjem fordi han ikke kunne betale penge til skolen. Så rejst han hjem og dengang søgt jeg turist visum så han kan være sammen med mig. Da han var i DK søgt han tilbage til hans skolen og han blev optaget. Men US gav afslag til hans student visum og gav grunden at han var ikke seriøst til at læse i DK. Kan han så søge student visum til anden skole og start på ny uddannelse.
Vil spørge når vi har allerede afleveret ansøgning til FS d.17 okt og hans turist visum udløber d.14.11.12 Skal han søge at læse her samtidig han søger FS eller skal vi venter til han har fået afslag ?? Hjælp mig :( Vi er lige blevet ny forældre og vil ikke adskilles fra hinanden.

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hjælp!

Indlæg af soreng » 25.10.2012 10:37:14

Først skal han jo søge om optagelse på en uddannelse på en skole og blive optaget. Det kan også godt blive lidt svært, da optagelse til skolestart i januar/februar vist var 1. oktober.

Så der skal i prøve at finde en skole og en uddannelse som din mand kan søge på. Bliver han optaget, kan han jo så søge om en opholdstilladelse på baggrund af det studie, men når han allerede een gang har fået afslag så får han realistisk set nok afslag igen. :-(

Har din mand allerede en uddannelse der kan kvalificere ham til at søge et job på positivlisten?
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ersigt.htm

Ellers kan han prøve at søge et arbejde der giver ham en månedsløn på minimum 31250 kr om måneden, så han kan få en opholdstilladelse under beløbsordningen.
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ningen.htm

Vil han kunne samle nok points til at søge om Greencard?
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/a ... ningen.htm

Jeg kan sagtens føle med dig/jer at i selvfølglig ønsker at være sammen som nye forældre, men set fra us side, så er det intet der forhindrer jer i at bo sammen enten i dit hjemland eller din mands hjemland hvis i måtte ønske det.
Hvis der er nogle helt specielle grunde til at i ikke kan leve hverken i dit hjemland eller din mands hjemland så skal i da skynde jer at fortælle us om det, så de kan tage det med når de behandler jeres ansøgning.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp!

Indlæg af fundiver199 » 26.10.2012 09:42:09

Melody skrev:Hjælp mig :( Vi er lige blevet ny forældre og vil ikke adskilles fra hinanden.
Det tror jeg, at vi alle kan forstå. Men I kan lige så godt først som sidst indstille jer på realiteterne. Og de realiteter er, at din mand ikke bor i Danmark, og han formentlig ikke lige nu lever op til kravene for at få en opholdstilladelse.

Så enten må du opgive dit liv i Danmark og flytte til din mands hjemland og starte et nyt liv der. Eller også må I acceptere at leve hver for sig i noget tid, indtil din mand opfylder betingelserne for at få en opholdstilladelse. Hvis I bliver stædige og vil gøre alt for at undgå, at han må rejse hjem, sker der et af følgende:

1) I bedste fald ender det med 3-5 års visumkarantæne, som betyder, at han ikke kan besøge dig og barnet her i Danmark.

2) I værste fald ender det med en udvisning og et indrejseforbud, som betyder, at han alene af den grund ikke kan få en opholdstilladelse, selvom han nu lever op til alle de andre krav.

Nu lyder jeg sikkert hård, men da du blev gravid, må I jo have vidst, at din mand ikke havde en opholdstilla-delse i Danmark. Og I burde også have vidst – eller sat jer ind i – at reglerne for at få den var sådan, at det ikke var en realistisk mulighed. Og det var så på det tidspunkt, at I skulle have tænkt over, hvad det betød for jeres muligheder for at være sammen efter fødslen eller alternativt, at du kunne blive boende i Danmark.

Det kan ikke nytte noget at komme nu og synes, at det hele er meget synd for jer. For I er grundlæggende selv årsag til den situation, I er havnet i. At lovgivningen ikke giver en de muligheder, man godt kunne tænke sig, fritager ikke en fra at overholde lovgivningen. Og hvis man stædigt nægter at gøre det, gør man bare det hele meget værre for sig selv, end det er i forvejen.

Hvad angår at søge om f.eks. studieopholdstilladelse kan man ikke have mere end en ansøgning under behandling ad gangen, når man er i Danmark på processuelt ophold. Så det er ikke en mulighed, og selve det at søge om det vil medføre 5 års visumkarantæne. Hvis din mand opfylder kravene for at få en studieopholdstilladelse, skal han derfor rejse hjem og aflevere sin ansøgning på den danske ambassade. Og så kan han komme tilbage igen, når han har fået tilladelsen.

Men ellers er langt den simpleste løsning, at han udrejser inden 7 dage, når I har fået afslag, og herefter kommer tilbage på et nyt visum, når han har været ude af Schengen i 3 måneder. Og så må I leve sådan et ”pendlerliv” med 3 måneder i Danmark og 3 måneder i hjemlandet, indtil du er blevet dansk statsborger, således at I kan søge om FS nok engang. Det har mange gjort før jer, og selvom det måske ikke er specielt ideelt, er det altså til at overleve både med og uden børn.

Melody
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.10.2012 23:40:10

Re: Hjælp!

Indlæg af Melody » 29.10.2012 18:20:00

Nu lyder jeg sikkert hård, men da du blev gravid, må I jo have vidst, at din mand ikke havde en opholdstilla-delse i Danmark. Og I burde også have vidst – eller sat jer ind i – at reglerne for at få den var sådan, at det ikke var en realistisk mulighed. Og det var så på det tidspunkt, at I skulle have tænkt over, hvad det betød for jeres muligheder for at være sammen efter fødslen eller alternativt, at du kunne blive boende i Danmark.


Det er min beslutning og får et barn og synes ikke du skal kommentere eller skrive om det.
Du behøver ikke gentage to gang om hvad vil det ske hvis han får afslag. Vi har styre på vores problem og har en advokat til arbejde videre med vores sag.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Hjælp!

Indlæg af mh1 » 29.10.2012 19:42:11

Øh, Melody er det ikke dig, der har skrevet det her?: " Hjælp mig Vi er lige blevet ny forældre og vil ikke adskilles fra hinanden."

Der er ingen her, der kan tryllerylle reglerne om, så den bedste hjælp du kan få er en forklaring på dem, og på hvad der kan ske hvis I ikke efterlever dem. Og det har du fået.
mh
Rådgiver for ÆUG

Melody
Indlæg: 7
Tilmeldt: 23.10.2012 23:40:10

Re: Hjælp!

Indlæg af Melody » 30.10.2012 03:50:47

Man behøver ikke forklar om jeg skulle tænkt før jeg blev gravid hvad? Skriv om regler som jeg havde brug for at vide og den fik jeg også. Slut

soreng
Indlæg: 1474
Tilmeldt: 27.07.2011 09:17:17

Re: Hjælp!

Indlæg af soreng » 30.10.2012 09:16:22

Lad nu vær med at spille småpige fornærmet over at folk fortæller dig at du/i selv har placeret jer i den dårlige situation som i er i. Hvis du vil bestemme hvad folk skal skrive til dig, så er der masser af advokater der gerne vil tale med dig til en fast timepris.

Hvis du giver mig 2000 kr/timen, så mødes jeg gerne med dig på en cafe Baresso efter dit eget valg, og bruger 2 timer på at fortælle dig om at det er samfundets skyld at du/i nu ikke kan bo sammen i danmark. Det vil ikke være sandt, men for 2000 kr/timen lyver jeg dig da gerne op i hovedet, hvis det er hvad du gerne vil have. :wink:

Det mindste du kan gøre er at vise bare en smule taknemmelighed overfor de svar som du får, også selvom det helt sikkert ikke er sjovt at få at vide at det er ens egen skyld. Men det er nu engang sandheden, om du kan lidt det eller ej.

Det er rigtigt at det ikke er en oplysning som du kan bruge til at meget umiddelbart, men når du selv skriver "hjælp mig Vi er lige blevet ny forældre og vil ikke adskilles fra hinanden." så må du altså forvente at der er nogle der fortæller dig at det er lige sent nok at begynde at tænke på det nu.

Du/i har altså haft over et halvt år til at få løst det problem som i VIDSTE ville opstå, men alligevel vælger i først at kigge på problemet når i står i sidste øjeblik, med hvad der helt sikkert er et dejligt nyfødt barn, som i kunne have brugt tiden på at nyde sammen, istedet for som nu, hvor i skal bruge energi og tid på at løse jeres problem, med alle odds imod jer.

Havde i tænkt over dette et par måneder før, ville din mand muligvis have kunne læst. Hvis ikke i Danmark, så måske i Sverige eller NordTyskland (alt efter hvor du bor henne i Danmark), og i ville så kun være måske en times transport fra hinanden.
Men med så mange andre ting, så har man altså mangle flere muligheder for at løse et problem, jo før man tager fat om det. Jo tættere man kommer på deadlinen for problemet, jo førre muligheder har man tilbage til at løse det, og det er hvad der er sket her.

I tilfælde af få optagelse på et studie, så lukkede de danske uddannelser vist for optagelse 1. oktober for studier med start i februar. Så den mulighed missede i også ved at vente til sidste øjeblik.

Besvar