Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Lul
Indlæg: 34
Tilmeldt: 22.07.2012 13:37:01

Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af Lul » 06.08.2012 11:06:47

Hej alle.

Er der nogen der har erfaring med at giver lønsedler som bevis på månedlig indkomst til ambassaden i stedet for en kopi af bankkonto?

Mvh Lul

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2012 11:27:24

Er det evnen til at betale for opholdet, der skal dokumenteres, eller ansøgerens tilbagevendelsesforudsætninger? Ansøgerens lønsedler er gode til at styrke, at denne har tilbagevendendelsesforudsætninger i form af et job at vende hjem til.

Men kun værtens lønsedler kan bruges til at dokumentere midler til opholdet, da kun værten jo lovligt kan arbejde og få udbetalt løn, medens opholdet står på. Ansøgeren må jo ikke arbejde i Danmark og kan derfor heller ikke få udbetalt løn i de op til 90 dage, som rejsen varer. Så derfor kan ansøgerens lønsedler ikke bruges til at dokumentere midler til opholdet.

Lul
Indlæg: 34
Tilmeldt: 22.07.2012 13:37:01

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af Lul » 06.08.2012 11:40:50

Nej. Jeg står som vært til at betale for både rejse og ophold.

Det er ambassaden som skriver at selv om vært betaler alt, skal ansøger stadig vise midler. Sådan som det er lige nu har han ikke en bankkonto, så jeg tænkte at det måske var bedre at vise lønsedler.

Men nu bliver jeg i tvil. Når ambasaden skriver de ønsker at se kopi af bankudtog, er det så værten eller ansøgers bankudtog?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2012 12:04:02

Det er ansøgers bankkonto, de mener. Send dem bare en udskrift af den uden at tænke så meget over, hvad de skal bruge det til, eller at der står 2 kroner og 50 øre på den. Hvis ambassaden ikke er tilfreds, skal de sende sagen videre til US, som så udsteder visum efter lidt ekstra ventetid.

Lul
Indlæg: 34
Tilmeldt: 22.07.2012 13:37:01

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af Lul » 06.08.2012 12:17:20

Ok. Problemet er bare at se står omkring minus tusind kroner.
Ville det så være smart at sende en kopi af min konto, hvor der står keg har 30.000 til hans ophold?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2012 14:11:35

Ja I kan da godt vedlægge en udskrift af din konto også. Men jeg tror, at I skal forvente, at sagen under alle omstændigheder bliver sendt til US med den lidt længere sagsbehandlingstid, som det nu engang giver. Så det gør næppe hverken fra eller til, hvad I vedlægger eller ikke vedlægger ud over de ting, som ambassaden selv beder om.

Lul
Indlæg: 34
Tilmeldt: 22.07.2012 13:37:01

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af Lul » 06.08.2012 15:18:32

Hvorfor bliver der sendt til USA?

closed1
Indlæg: 1863
Tilmeldt: 23.06.2011 22:21:59

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af closed1 » 06.08.2012 15:42:09

US = udlændingestyrelsen

Lul
Indlæg: 34
Tilmeldt: 22.07.2012 13:37:01

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af Lul » 06.08.2012 16:04:01

Og hvad er det de går ind og tjekker ekstra op på?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af fundiver199 » 06.08.2012 16:48:04

Udlændingestyrelsen foretager de mere konkrete og individulle vurderinger om tilbagevendelsesforudsætninger og typen af immigrationsrisiko, som ambassaderne ikke kan, vil eller må foretage.

Du kan også se sådan på det, at ambassaderne udsteder visum i alle de "nemme" sager, hvor der ikke kan være tvivl om, at visum skal udstedes. Hvorimod Udlændingestyrelsen afgør de mere "svære" sager, hvor der kan være tvivl.

Det er f.eks. nemt at konstatere, at værten og ansøgeren er gift med hinanden, så en sådan sag afgøres typisk af ambassaden. Men det er vanskeligere at tage stilling til, om et kæresteforhold er seriøst, og om man evt. kunne forestille sig, at den påståede "kæreste" i virkeligheden er en person, der ønsker at arbejde som illegal indvandrer et sted i Schengen. Så den slags vurderinger får Udlændingestyrelsen som oftest lov at foretage.

Lul
Indlæg: 34
Tilmeldt: 22.07.2012 13:37:01

Re: Lønsedler vs. kopi af bankkonto

Indlæg af Lul » 06.08.2012 16:51:44

Ok. Mange tak for dit svar

Besvar