Sagaen om grænsekontrol

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3508
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Sagaen om grænsekontrol

Indlæg af Kim P. Nyberg » 06.09.2011 15:08:08

Sagaen fortsætter åbenbart. Jens Rohde (medlem af Europa-Parlamentet for Venstre) skriver på sin facebook følgende:

Hallååååååååå - er der overhovedet nogen på Borgen, som kender Schengenreglerne? I dag skal man sende en anmodning om konsultation med samtlige andre lande i Schengen, før man kan lave midlertidig grænsekontrol. Kommissionen lægger op til en forenkling. Ikke en stramning. Og det skete allerede med en meddelelse d. 5. maj.

Hele debatten om Kommissionens forslag om en revision af Schengen-reglerne hviler på tre store misforståelser:

1) Der er tale om, at der inføres en ekstra mulighed for grænsekontrol, som ikke findes i dag. Ikke en yderligere begrænsning. I forbindelse med store flygtningestrømme lægger Kommissionen op til, at et land kan indføre personkontrol under forudgående godkendelse fra Kommissionen og godkendelse af et kvalificeret flertal i ministerrådet. Den mulighed foreligger ikke i dag i Schengen-samarbejdet. Der er med andre ord tale om en udvidelse af muligheden for at indføre kontrol. Ikke en yderligere begrænsning.

Den anden misforståelse er, at man i DK tror, at forslaget har noget som helst med den danske kontrol at gøre. Det er ikke tilfældet. Kommissionen kom allerede d. 5. maj med en meddelselse om, at der i efteråret ville komme forslag til en mere klar forvaltning af Schengen-reglerne. Meddelelsen kom efter krav fra medlemslandene, som ville have klare regler for en yderligere mulighed for kontrol, efter den franske/italienske kontrolindførelse i forbindelse med flygtningestrømmende fra Nordafrika.

Den tredje misforståelse - særligt hos danske politikere - er, at et land i Schengen i dag har suverænitet til at indføre grænsekontrol i forbindelse med f.eks. fodboldkampe, naturkatastrofer eller lignende. Den suverænitet er allerede parkeret i Schengen-samarbejdet i dag. Artikel 2, stk. 2 foreskriver ganske klart, at når den offentlige orden eller den nationale sikkerhed er truet, kan et land indføre en midlertidig kontrol. Det kan dog først ske efter, at man har sendt en anmodning om konsultation med alle andre lande inden for Schengen, hvori man på forhånd beskriver grunden til anmodningen, omfanget af kontrollen og varrigheden af den. Kommissionen kommer med det ny forslag medlemslandene i møde og lægger her op til en forenkling af reglerne, hvor man som noget helt nyt uden videre i fem ad gangen kan indføre kontrol, fremfor at en regering hver gang skal igennem hele menageriet med samtlige lande - og hvor hvert land har vetoret som tilfældet er i dag.

Det er så denne forenkling, større fleksibilitet og yderligere mulighed for at indføre grænsekontrol uden vetoret fra de andre, som man kan forstå, at danske politikere har så travlt med at nedlægge veto mod.

Er det særligt smart i et land, som ønsker mere kontrol? Man spørger efterhånden sig selv, om der overhovedet findes nogen, som har læst Schengen-aftalen? Det virker ikke sådan. Forårets indførelse af toldkontrollen kunne ellers have været en god anledning til det - omend Kommissionens forslag intet har med den danske situation at gøre.

Citat slut.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besvar