Indrejseforbud i Schengen

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Kat&Rolo
Indlæg: 3
Tilmeldt: 08.05.2012 09:31:23

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af Kat&Rolo » 21.06.2012 12:27:03

Kære Fundiver
Er du sikker på at vi ikke bliver afvist, når vi ansøger om familiesammenføring via EU-reglerne, fordi han han er "uren" straffeattest og at det dermed er registreret i Schengen Information System (SIS), at han ikke må opholde sig i europa i 5 år?
Som nævnt får han jo opholdstilladelse i spanien, når vi gifter os, og det sker inden ansøgning om FS i Danmark.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Indrejseforbud i Schengen

Indlæg af fundiver199 » 21.06.2012 13:41:29

En af betingelserne for opholdsret er, at man ikke er til fare for den offentlige sikkerhed, orden eller sundhed. Så det kommer vel an på, hvad det er, straffeattesten er plettet med. Men der kan ikke være nogen "automatik" i en sådan afgørelse, da der ikke findes nogen lovhjemmel for at sige, at registrering i SIS = bortfald af opholdsret.

SIS er jo et register, der primært er tænkt anvendt i forhold til visumansøgninger til Schengenlandene og ikke i forhold til at regulere rettighederne for personer, der er gift med en vandrende unionsborger. Men ordet "garanti" er svært at anvende i denne forbindelse, da det selvfølgelig alt andet lige er en komplikation, at din mand har en så problematisk immigrationshistorie i EU. F.eks. vil det uundgåeligt og helt naturligt føre til, at jeres ansøgning bliver gransket ekstra nøje også med henblik på at vurdere, om der kan være tale om et proformaægteskab eller andre former for snyd. Nogen form for goodwill kan I jo således ikke påregne hverken i Spanien eller Danmark eller nogen andre EU-lande.

Besvar