skaanebo skrev:Den anden løsning med et garantibrev kan blive lidt mere besværligt og dermed give en mere tidskrævende sagsbehandling.
Og nok så væsentligt, så påtager faderen sig en forpligtelse, hvis omfang og varighed, han sikkert ikke kan overskue. For det er jo ikke kun i nogle få måneder, at faderen skal stå som garant for, at parret ikke kommer til at belaste det sociale system.
Det skal han i princippet gøre resten af sit liv, med mindre parret forlader det pågældende land igen.
Man bør derfor som minimum rådføre sig med en advokat, inden man skriver under på sådan et stykke papir. Og da det relativt let kan undgås ved, at mgj finder sig et job som kassedame i 6 timer om ugen og søger om SU-lån, så var det da ærlig talt rarest at være fri for, at faderen overhovedet skal blandes ind i sagen på den måde.
En kontant pengegave ydet på èn gang, før parret søger opholdskort, er også langt mere uforpligtende for faderen og derfor langt at foretrække frem for erklæringer, som binder ham for resten af livet.
