Vi har også fået klaret ansøgningen om forlængelse af OT, og skal bare forbi politistationen til biometri på mandag - så er der helt ro på.
Ansøgningsprocessen gik nogenlunde smertefrit. Om end det virker dybt godnat at ansøgning om sagsid og betaling for gebyr af ansøgningen ikke er gjort til en integreret del af ansøgningen. Sagsid kunne man passende lægge i starten af processen og betalingen (som i alle andre køb på nettet) til sidst i processen. Men brugervenlighed har jo aldrig været kendetegnet for US. Jo flere, der knækker nakken undervejs, jo bedre, synes at være mantraet... Samtidig skulle vi jo vedlægge kopi af samtlige sider i min kones nye pas. Det gik fint med at lave de i alt 36 scanninger og "splejse" alle pdf-dokumenterne sammen til ét. Men at US' system har en samlet grænse for uploadede dokumenter på kun 10 MB er helt til grin. Jeg måtte finde et program, der kunne reducere paskopierne fra 18 MB til under 10, før vi kunne afsende ansøgningen. Og så skal man lige huske at slå sin AdBlocker fra, inden man starter - ellers forhindrer det popup-boksene fra Nem-ID i at komme frem