Ok, så ingen decideret stramninger foreløbigskaanebo skrev:Ja, i Sverige taler man om at gøre det muligt at opnå statsborgerskab endnu hurtigere end de sædvanlige 5 år, hvis man kan bevise, at man taler svensk og har haft arbejde i Sverige. Indtil videre er det dog kun forslag, politikerne diskuterer
Se mere her
viewtopic.php?t=1553
Hel ny EU dom !?
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Det er jo lige præcis sådan, at den danske regering gerne vil have, at du tænker. Altså at "det hele er jo så usikkert og kompliceret, så det er nok bedst at give op på forhånd og lade helt være med at søge".at2105 skrev:Jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre.. Overvejer om jeg bare skal blive i Sverige 3,5 år endnu, så der er gået fem år, og min ægtefælle så kan blive svensk statsborger. Både de nationale og eu-reglerne er ikke til at regne med.
Men det hele er IKKE hverken kompliceret eller usikkert. EF-domstolens afgørelser kan ikke appeleres, og de SKAL efterleves at EU´s medlemslande. Hvad den danske regering da også synes at have erkendt efter den første tids ophidselse over sagen.
Hertil kommer, at den seneste dom fra EF-domstolen, som har vakt så megen røre i Danmark, slet ikke har nogen relevans for dig og din kone. Hun har vel nemlig allerede opholdstilladelse i Sverige, og det var dette, som var hele stridsspørgsmålet i den aktuelle sag.
Din kone har derfor hele tiden kunnet få familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne, hvis du blot forinden har arbejdet i nogle få uger for en svensk arbejdsgiver, samtidig med, at I bor sammen i Sverige. Ønsker I at flytte til Danmark, er det derfor bare om at komme i gang med at lede efter et svensk job.
Det har derfor heller ikke nogen som helst betydning for jer, at der ifølge artiklen i Jyllandsposten er 10 EU-lande, som er "utilfredse med dommen". Det, som disse 10 lande, er utilfredse med, er nemlig næppe selve essensen i arbejdskraftens fri bevægelighed, men snarere forhold som, at en EU-borger, som bor i et andet EU-land end sit fædreland, nu automatisk har ret til familiesammenføring efter EU-reglerne, også selvom det f.eks. er 10 år siden, at han flyttede til et andet EU-land.
Det er således realistisk at forestille sig, at de 28 EU-lande kunne blive enige om ændringer, som betyder, at ægteskabet skal være indgået, inden man krydser den pågældende landegrænse, og/eller at ikke-EU borgeren skal have haft opholdstilladelse i et andet EU-land.
Men ingen af disse ting vil på nogen måde kunne forhindre, at danskere i en periode arbejder eller studerer i Sverige og herefter flytter tilbage til DK og søger familiesammenføring efter EU-reglerne. Alt, hvad det vil betyde, er, at det måske (igen) kommer til at tage lidt længere tid at gennemføre manøvren.
Hvad angår artiklen fra Berlingske Tidende, så har den mest af alt karakter af en politisk analyse og en personlig meningstilkendegivelse fra en såkaldt "EU-ekspert". Hvilket man jo i princippet kan udnævne hvem som helst til at være.
Denne såkaldte "ekspert" siger så bl.a., at EU efter hendes opfattelse er ved at være moden til strammere udlændingeregler. Og det kan hun da sagtens have ret i. Men det er altså ikke det samme som, at der er realistisk udsigt til, at hele EU vil kopiere de danske regler for familiesammenføring.
Bl.a. er der det problem, at hvis hele EU kopierer 24-års reglen, så vil man tvinge et stort antal europæere til fuldstændig at forlade unionens område, og det er der næppe politisk flertal for i ret mange andre EU-lande end netop Danmark.
Desuden vil der i givet fald ske det, at afviste par i hopetal vil lægge sag an ved den Europæiske menneskerettighedsdomstol, og disse sager har de efter min vurdering meget god chance for at vinde, hvorefter EU så vil blive tvunget til at ændre politik igen.
Sagen er nemlig den, at den europæiske menneskerettighedskonvention giver et ægtepar RET til at leve sammen. Den danske regering har så bare tolket, at denne ret kan sikres ved, at dansk-udenlandske ægtepar altid lever sammen i et andet land end Danmark. Og dette har da også været relativt let, bl.a. fordi danskere har kunnet opnå familiesammenføring efter mere lempelige regler i de andre EU-lande.
Men hvis 24-års reglen pludselig blev indført i hele Europa, så vil der være rigtig mange ægtepar, som i praksis bliver forhindret i at leve sammen noget som helst sted i Verden, og disse ægtepar vil have en særdeles god sag ved menneskerettighedsdomstolen. Og ærlig talt tror jeg ikke politikerne i de andre EU-lande ønsker at kopiere den danske "succes" med at indføre regler, som man på forhånd ved senere vil blive underkendt af en domstol.
Der hvor der evt. vil kunne skabes fælles forslag i hele Europa, det er nok nærmere omkring ting som at gøre det sværere at opnå politisk asyl, og et tilknytningskrav samt øgede krav om selvforsørgelse ved familiesammenføring kunne man måske også godt blive enige om.
Der er således mange steder i Europa, hvor man gerne så en mindre indvandring fra udviklingslande, men dette er IKKE det samme som, at man fra politisk hold ønsker at kopiere den danske "succes" med at landsforvise sine egne skattebetalende statsborgere, bare fordi de har giftet sig med en person fra et ikke-EU land.
Politiken havde for nylig en glimrende leder om hele sagen, hvor de bl.a. skriver, at VKO-regimentet har udviklet sig til et værdipolitisk galehus:
http://blog.politiken.dk/lederpladsen/2 ... alhysteri/
Og som Morten Østergård fra det Radikale Venstre siger, så er der næppe megen tvivl om, at regeringen nødvendigvis må have handlet i ond tro i hele denne sag:
http://politiken.dk/politik/article546835.ece
Husk venligst det, næste gang der er valg i Danmark, og husk også, at netop det Radikale Venstre er det eneste parti, som konsekvent har bakket op omkring selvforsørgende danske statsborgeres ret til at bo i Danmark med deres udenlandske ægtefæller lige siden 24-års regel m.m. blev indført i 2002.
Socialdemokraterne har derimod stadig travlt med at halse afsted efter Dansk Folkeparti og den formodede antimuslimske "folkestemning", og SF`s næsten totale tavshed i de sidste 4 uger viser med al uønskelig tydelighed, at også dette parti nu er mere opsat på at opnå ministertaburetter end på at forsvare danske statsborgeres rettigheder imod overgreb fra regering og myndigheder.
Det står ellers i artiklen, du henviser til - "Til gengæld har dommen ikke relevans for danskere, som vil lade sig familiesammenføre med en ikke EU-borger i Danmark. Og heller ikke for udlændinge herhjemme, som ikke er EU-borgere.
Begge parter skal nemlig fortsat - så længe de bliver i Danmark - overholde den stramme danske udlændingelovgivning, for eksempel 24-års reglen og tilknytningskravet."
Altså, hvis man vil benytte sig af EU-reglerne og bosætte sig i Danmark, skal man jo først en tur rundt om et andet EU/EØS-land - det er klart, at hvis man blot bliver i Danmark og ikke flytter til et andet land i en kortere periode, ja så er det de nationale danske regler, som man falder under
Begge parter skal nemlig fortsat - så længe de bliver i Danmark - overholde den stramme danske udlændingelovgivning, for eksempel 24-års reglen og tilknytningskravet."
Altså, hvis man vil benytte sig af EU-reglerne og bosætte sig i Danmark, skal man jo først en tur rundt om et andet EU/EØS-land - det er klart, at hvis man blot bliver i Danmark og ikke flytter til et andet land i en kortere periode, ja så er det de nationale danske regler, som man falder under