Jeg har modtaget dette svar fra Udlændingeservice:Dolle skrev:I Application for Schengen Visa form, spørges der i Pkt. 23: Member State of first entry.
Hvad skrives der, hvis der på ansøgningstidspunktet endnu ikke er valgt flyselskab/flyrute?
Det bemærkes, der ikke stilles krav om dokumentation for returbillet før visum afhentes/er godkendt.
Hvad hvis valgt flyrute går via et ikke schengenland?
Hvis der på ansøgningstidspunktet ikke kan oplyses: Member state of first entry, kan Visum så ikke udstedes?
Hvad hvis memberstate of first entry bliver et andet land, end det oplyste?
(Det vil jo afhænge af valgt flyselskab/flyrute.)
Venlig hilsen, Dolle
Hvis det er meningen, at besøget hovedsageligt skal foregå her i Danmark, vil det være helt legalt at skrive, at første indrejse sker til Danmark. Også selvom I senere finder en billigere billet, hvor rejsen går over et andet Schengenland. Vi anbefaler i øvrigt også, at der ikke købes billet, før man ved, om der bliver udstedt visum og ikke mindst hvornår.
Grunden til, der spørges om det, er for at finde ud af, hvor ansøgningen skal indgives. En ansøgning om Schengenvisum skal nemlig indgives til den medlemsstats ambassade, hvor hovedparten af besøget skal foregå.. Hvis ansøgeren skal opholde sig nogenlunde lige længe i to eller flere medlemsstater under sig besøg, er det ambassaden fra den medlemsstat, hvor første indrejse sker, der skal behandle ansøgningen.
Med venlig hilsen
Mikael Primsø
Fuldmægtig
Udlændingeservice