Ny visumpraksis pr. 1. januar 2011

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af fundiver199 » 18.04.2010 20:08:33

Han skal kun reservere en flybillet, hvis ambassaden forlanger det, og det har de fleste danske ambassader ikke gjort hidtil. Du skal læse på den konkrete ambassades hjemmeside, hvad de helt præcist forlanger og ikke forlanger.

nannablichfeldt
Indlæg: 45
Tilmeldt: 09.12.2009 19:02:29

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af nannablichfeldt » 20.04.2010 00:20:19

Jeg ved ikke om det altid har været en gyldig regel, men i hvert fald har min mand lige fundet ud af i dag, efter en bustur på 14 timer, at man på ambassaden i Ankara ikke kan bruge et pas, der er udstedt for længere tid siden end 10 år.
Og jo, selve passet er gyldigt stadig, han betalte for det osv, men selve passet blev lavet i 1998, så derfor fik han ikke lov til at indlevere sin ansøgning. Han er nu lige kommet hjem igen med sine papirer og et endnu mindre positivt indtryk af mit land.. SKØNT.........
Bitterhed smager rigtig surt....

Teatime
Indlæg: 40
Tilmeldt: 17.04.2010 18:56:36

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af Teatime » 28.05.2010 17:35:59

Vil i lige forklare mig om jeg har forstået dette rigtig " Samtidig indfører også Danmark nu den regel, at man tidligst kan søge om visum 3 måneder før den planlagte rejsedato."

Hvis vi bliver gift i Juli og vil søge visum når jeg er vendt tilbage til Danmark i August. Er det sådan at han skal søge visum til November?

Og skal der nu betales 4200 euro til 3 måneders visum?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af fundiver199 » 31.05.2010 10:54:26

Hvis din mand søger om visum 15. august 2010, så kan han skrive i ansøgningen, at han gerne vil rejse på èn eller anden dato, som ligger højest 3 måneder ud i fremtiden, f.eks. 30. august 2010, 23. september 2010 el-ler 15 november 2010. Men han kan ikke skrive i ansøgningen, at han først vil rejse 15. januar 2011. Gør han det, så får han at vide, at han må komme tilbage og aflevere sin ansøgning, når der er mindre end 3 måneder til den planlagte rejse, d.v.s. efter 15. oktober 2010.

Når visum er bevilget, så har man 3 måneder til at afhente det og gennemføre rejsen til Schengen. Så hvis din mand f.eks. får sit visum 31. august 2010, så skal han senest være indrejst i Schengen 30 november 2010. Får han først sit visum 15. oktober 2010, kan han derimod vente med at rejse til 15. januar 2011, og så vi-dere.

Den nye regel har derfor kun betydning, hvis man har en bestemt dato, som man gerne vil rejse på, f.eks. fordi det er der, man kan få ferie fra sit arbejde. I så fald kan man ikke længere søge om visum et halvt år i forvejen men må vente til 3 måneder før den planlagte rejse. Til gengæld kan man også regne med, at visum vil blive udstedt eller afslået efter højest 60 dage, så denne nye begrænsning er vel til at leve med.

De 4.200 EUR er det beløb, som ambassaden i Ankara mener, at der skal stå på visumansøgerens bankkon-to, hvis der søges om visum til et 90 dages besøg hos familie i Danmark. Beløbet svarer til 45 EUR pr. dag, så søger man kun visum til 30 dage, skal man kun have 1.400 EUR i banken og så videre. Og søger man på andre ambassader end den i Ankara, så har de hver deres praksis, som er forskellige fra den i Ankara. Man må derfor læse på den konkrete ambassades hjemmeside, hvad de skriver om både ”tilstrækkelige midler” og andre krav til dokumentation.

Hvis man søger om visum til et familiebesøg på ambassaden i Ankara og har mindre end 45 EUR pr. dag på sin bankkonto, så skal ambassaden sende sagen til Udlændingeservice, som herefter tager stilling til, om visum skal bevilges eller afslås. Ambassaderne må således aldrig give afslag, de må kun udstede visum eller sende sagen videre til Udlændingeservice.

Efter min vurdering er det således på ingen måde udelukket, at man kan få et visum, selvom man har mindre end 45 EUR pr. dag stående på sin tyrkiske bankkonto, hvis den danske referent f.eks. kan dokumentere at have en fornuftig indtægt. Men man må påregne, at sagen bliver sendt til US, hvilket forlænger sagsbehandlingstiden fra 15 til 30 eller 60 dage.

Thalamus
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.03.2009 19:34:46
Geografisk sted: Vestjylland

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af Thalamus » 31.05.2010 14:17:26

Hej fundiver/alle.

Efter de nye regler er min Filippinske hustru og jeg kommet i et dilemma.
Historien kort er at min, på det tidspunkt forlovede, var på besøg hos mig, i december-09 og januar-10, og rejste så pænt og artigt hjem igen. Jeg har så lige været dernede i April, hvor vi giftede os som planlagt. Vores plan fremover er så at hun skal komme til Danmark igen, denne gang sammen med sin datter, hvor vi så regner med at søge FS mens hun er her, men det regner jeg ikke med er et problem. For at det ikke skal være alt for tydeligt, at vi vil søge FS, vil min hustru søge ferie fra hendes nuværende arbejde, og det er ikke muligt at gøre på hvilket som helst tidspunkt, da det jo skal koordineres med hendes øvrige kolleger. Vores dilemma består i, at en del af papirerne som den norske ambassade i Manila ønsker, er en underskrevet og godkendt feriebevilling, men da vi ikke aner om de vil sende visum ansøgningen videre til US, ved vi ikke om der skal lægges 4-5 uger til det søgte tidspunkt.

Et andet problem som jo gælder alle visum ansøgninger, efter den 5 april, er at der skal forevises gyldig returbillet, samt bevis for gyldig rejse- og sygeforsikring, gældende 14 dage længere end den søgte besøgsperiode. Det er jo en større udskrivning, og da vi så slet ved om hun og datteren får sit visum, kan alle pengene være spildt.
Jeg prøvede at ringe til US, men de bekræftede blot at jeg havde ret, og jeg jo bare kunne forelægge mit problem for EU. Hehe... ja det ku jeg selvfølgelig prøve.
De ville naturligvis ikke udtale sig om, hvorvidt det ville tage de 15 dage at behandle ansøgningen, eller om det ville blive den lange på 60 dage, så det er jo håbløst at planlægge hvornår man skal bestille flybilletterne og forsikringerne til.
På nyidanmark.dk står der desuden som et generelt søgekriterie, at selvom ansøgeren kommer for at besøge familie, og denne i indbydelsen vedstår at betale hele gildet, så skal ansøgeren stadig have 350,- pr. dag til rådighed. Da min hustru søgte sidste år, blev hun dog ikke afkrævet, at skulle bevise hendes finasielle status.

Nå men - tror du det bedste er at søge 8 uger i forvejen, og så håbe det klapper med alle tidspunkterne, eller er det bedste at søge 3 måneder før, som er det tidligste der kan søges?

Mvh. og på forhånd tak - Jan.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af fundiver199 » 01.06.2010 11:48:22

Jeg kan ikke helt se, hvad problemet er? Når man må søge 3 måneder i forvejen, så er det vel bare det, man gør, og så er det jo ligegyldigt, om det tager 15 eller 60 dage, før man får et svar???

Det eneste nye er, at man nu skal have tegnet en rejseforsikring, allerede inden man søger. Det er selvfølgelig lidt surt, men det bliver jo kun et problem, hvis ansøgningen afslås, og der ikke er mulighed for at få det betalte beløb refunderet.

Mig bekendt er der ikke noget krav om, at man skal have købt en flybillet allerede ved aflevering af ansøgningen. Der er alene krav om, at man skal fremvise en reservation af en flybillet, og det er jo noget ganske andet og langt mindre økonomisk byrdefuldt.

Noget andet er så, at der jo skal noget helt særligt til, for at visum til besøg hos en ægtefælle bliver afslået, og da specielt, når visumansøgeren har haft et eller flere tidligere uproblematiske visumophold i Schengen. Og det positive ved de nye regler er, at man nu ved, at sagsbehandlingstiden højest er 60 dage, hvor man tidligere aldrig kunne vide, hvor lang tid det kunne risikere at trække ud. For et år siden var der f.eks. en del, som ventede i både 5, 6 og 7 måneder, hvis ansøgningen blev sendt til US.

Så i jeres situation ville jeg altså ikke være specielt nervøs for at købe både billet og forsikring i god tid, og så aflevere visumansøgningen 90 dage før den planlagte rejsedato. Hvis du vil gå med både livrem og seler, så kan du prøve at få fat i en billet, hvor også udrejsedatoen kan ændres imod gebyr.

Thalamus
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.03.2009 19:34:46
Geografisk sted: Vestjylland

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af Thalamus » 01.06.2010 12:27:20

Hej Fundiver - og tak for det hurtige svar.
Jeg kan godt se du har ret, og jeg har skrevet til rejsebureau'et og forsikringen fra sidste gang, for at høre om mulighederne.

Kravene har jeg fra den Norske ambassades hjemmeside, og da min hustru ringede til dem, fik hun blot bekræftet at det var de regler som gælder.
Nervøsiteten omkring besøgsvisum denne gang, skyldes mest at datteren også skal med, men det er måske slet ikke et problem alligevel.

Tak endnu engang.

Mvh. Jan

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af fundiver199 » 01.06.2010 13:14:43

http://www.norway.ph/Embassy/visainfo/visas/apn/

..........................

Tickets

Applicants who have been informed that they have been granted a visa must produce the following:

Round trip tickets (E-ticket with e-ticket number or other proof that the ticket has been paid for)

Applicants are advised not to buy any tickets before they know that the application has been approved.

............................

P.S. Jeg kan heller ikke se nogen steder, at nordmændene skulle være begyndt at kræve hverken rejseforsikring eller dokumentation for booket flybillet ved indlevering af ansøgningen. Hvor på den norske ambassades hjemmeside har du set den information???

Thalamus
Indlæg: 16
Tilmeldt: 30.03.2009 19:34:46
Geografisk sted: Vestjylland

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af Thalamus » 01.06.2010 15:40:15

Nej det må jeg med skam erkende, at jeg heller kan finde. Jeg er dog alligevel sikker på at jeg har læst det et sted, men altså ikke på ambassadens hjemmeside.

Jeg takker for rettelsen, for det gør jo situationen absolut til at leve med. Jeg vil kikke alle mine dokumenter igennem, for at se om jeg kan finde, hvor jeg eventuelt har læst om billet kravet.

Mvh. Jan

Miss Silver
Indlæg: 76
Tilmeldt: 13.06.2010 16:08:05
Geografisk sted: Søborg

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af Miss Silver » 06.10.2010 16:22:27

Samtidig indfører også Danmark nu den regel, at man tidligst kan søge om visum 3 måneder før den planlagte rejsedato. For at være sikker på, at visum udstedes inden for de 60 dage, skal man sørge for, at ansøgningen er fuldstændig, herunder at den supplerende ansøgningsblanket til Danmark også er udfyldt og afleveret.


jeg skal bare lige være sikker... det er visum til danmark der menes med suppelerende balnket

og så skal shengvisum ansøgning samt invitaitionen

det er de dokumenter vi skal bruge fra internetten... der er ikke flere vel

Ja du må meget undskyld alle de dumme spg.... men syntes sgu det er ret stressende det her, især fordi man overhovedet ikke på forhånd kan vide om det overhovedet kommer til at lykkes men bare håbe.... Vi prøver hvertfald at have alt i orden og så håber vi bare de mener at det har vi så gjort

Fleischer
Indlæg: 83
Tilmeldt: 23.01.2011 00:34:34

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af Fleischer » 28.01.2011 00:24:22

Lige et spørgsmål fra mig...

Skal man både lave en reservation for ud og hjemrejse inden man søger om et turistvisum???

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af fundiver199 » 28.01.2011 10:37:24

Ja det er en del ambassader tilsyneladende begyndt at kræve.

mola
Indlæg: 4
Tilmeldt: 23.01.2010 13:20:35

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af mola » 01.02.2011 17:35:16

Hej,

Til trods for alt jeg har læst på hjemmesiden, finder jeg kun fragmenteret info omkring mine spørgsmål. Derfor skriver jeg.

Jeg er gift fra Marokko og ønsker snart, at benytte EU rettens frie bevæglighed, dermed flytte til Sverige, hvor min kone og jeg skal opholde os (min kone er stadig i Marokko). Jeg er dog stadig studerende, hvorfor jeg frygter, at hun vil få afslag på visum til Sverige, da jeg ingen indkomst har udover SU. På nyidanmark's hjemmeside refereres der til visum via eu-regler, men følgende er hverken uddybet eller indeholdende krav. Vores umiddelbare tanke er derfor, at ansøge om visum til Frankrig, hvor hun har familie, derfra flyve til København eller Malmø og opsøge migrationsvaerket. Er det helt hul i hovedet? Der er selvfølgelig krav til returbillet, men det må vi så leve med, hvis det er det nemmeste for os.

Jeg ønsker også at få bekræftet, at man ikke behøver, at have boet sammen førend man søger opholdskort i Sverige? Følgende er taget fra Migrationsvaerket's hjemme side.

If you are planning to get married, register a partner or a common law spouse you do not have right of residence and cannot be granted a residence card. To be counted as a common law spouse you need to have lived together for some time. Living together during a tourist stay is not enough.

Det er mugligvis taget ud af en kontekst, men sidste sætning siger, at man skal have boet sammen for, at blive anset som ægtefælle.

På forhånd tak og venlig hilsen

Mola

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af skaanebo » 01.02.2011 18:37:34

Når I er gift, er der ikke krav om tidligere samliv. Men din kone risikerer stadig at få afslag på et opholdskort, hvis du ikke er i stand til at forsørge jer begge, og for at være sikker på det, bør du have mindst 6000 sek til overs hver måned, når alle faste udgifter er betalt

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny visumpraksis pr. 5 april 2010

Indlæg af fundiver199 » 01.02.2011 22:11:04

Kære Mola

Du skriver i et helt forkert underforum. Dit spørgsmål handler om retten til ophold efter EU´s regler om fri bevægelighed, hvilket vi diskuterer i forum "ophold efter EU-regler".

I dette forum diskuterer vi ansøgninger om visum til Danmark. Visum er noget, man søger om, hvis man gerne vil besøge et land i en begrænset periode. I Schengen højest 90 dage pr. halvår.

Du kan læse om ophold efter EU-reglerne og herunder også de administrative formaliteter omkring indrejse under "jeg vil..... flytte til Sverige/EU-land".

Du skriver, at du her på hjemmesiden kun finder fragmenteret info omkring dine spørgsmål. Under "jeg vil.... flytte til Sverige/EU-land" står der øverst i teksten følgende:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil/sverigeeu

"Når du som unionsborger (statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz) flytter til et andet EU/EØS-land end det, hvor du er statsborger, er du omfattet af EU/EØS-reglerne. Disse giver dig lov til at medbringe din ægtefælle eller partner samt dennes eventuelle børn under 21 år uanset deres statsborgerskab.

Reglerne betyder, at du som unionsborger frit kan bosætte dig i et hvilket som helst andet EU/EØS-land end dit eget, forudsat at du enten finder et job i det land, hvor du ønsker at bosætte dig, eller på anden vis råder over tilstrækkelige midler til at forsørge dig selv og dine familiemedlemmer. F.eks. fordi du har et job i et naboland eller modtager pension, uddannelsesstøtte eller dagpenge fra det land, hvor du er statsborger."

Jeg kan ærlig talt ikke se, at der er noget "fragmenteret" eller i det hele taget vanskeligt forståeligt ved den ovenstående tekst. At du misforstår en tekst fra Migrationsverkets hjemmeside, som er skrevet på et sprog (svensk), du kun har begrænset kendskab til, det er så noget helt andet.

Besvar