Danmark vil jo gerne have skattekroner i kassen fra de mange Øresundspendlere, men vil åbenbart helst ikke betale for nogen som helst af de offentlige eller delvis offentlige ydelser, som de måtte få brug for
Situationen er jo i grunden rimeligt grotesk. For så længe man arbejder i Danmark, så skal man også være medlem af en dansk A-kasse. Men hvis man bliver ledig, så skal man pludselig skifte til at være medlem af en svensk A-kasse, så det kan blive den svenske A-kasse og dermed den svenske stat, der kommer til at betale ens dagpenge.
Og når man så har fundet sig et nyt job i Danmark, ja så skal man sørma skifte tilbage til dansk A-kasse medlemsskab igen. Det er da totalt hul i hovedet, og jeg begriber ærlig talt ikke, at svenskerne finder sig i det.